Esajas 55
1 Hid, alle, som tørster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge! Køb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mælk.
Ⱨoy! Barliⱪ ussap kǝtkǝnlǝr, Suƣa kelinglar! Puli yoⱪlar, kelinglar, ax-nan setiwelip yǝnglar; Mana kelinglar, nǝ pul nǝ bǝdǝl tɵlimǝyla xarab ⱨǝm süt setiwelinglar;
2 Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, saa faar I, hvad godt er, at spise, eders Sjæl skal svælge i Fedt;
Nemixⱪa ⱨǝⱪiⱪiy ax-nan bolmaydiƣan nǝrsigǝ pul hǝjlǝysilǝr? Əjiringlarni adǝmni ⱨeq ⱪanaǝtlǝndürmǝydiƣan nǝrsilǝr üqün sǝrp ⱪilisilǝr? Gepimni kɵngül ⱪoyup anglanglar, yahxisidin yǝnglar, Kɵnglünglar molqiliⱪtin ⱪanaǝtlinidu;
3 bøj eders Øre, kom til mig, hør, og eders Sjæl skal leve! Saa slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Naadeløfter til David.
Manga ⱪulaⱪ selinglar, yenimƣa kelinglar; Anglanglar, jeninglar ⱨayatⱪa erixidu; Wǝ Mǝn silǝr üqün mǝnggülük bir ǝⱨdǝ tüzüp berimǝn: — Xu ǝⱨdǝ — Dawutⱪa wǝdǝ ⱪilinƣan meⱨir-xǝpⱪǝtlǝrdur!
4 Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkefærds Fyrste og Hersker.
Mana, Mǝn uni ǝl-yurtlarƣa guwaⱨqi süpitidǝ, Əl-yurtlarƣa yetǝkqi ⱨǝm sǝrkǝrdǝ süpitidǝ tǝⱪdim ⱪildim —
5 Se, paa Folk, du ej kender, skal du kalde, til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for HERREN din Guds Skyld, Israels Hellige, han gør dig herlig.
— «Mana, sǝn ɵzünggǝ yat bir ǝlni qaⱪirisǝn, Seni bilmigǝn bir ǝl yeningƣa yügürüp kelidu; Sǝwǝbi bolsa Pǝrwǝrdigar Hudaying, Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqining Ɵzidur; Qünki U seni uluƣlap sanga güzǝllik-julaliⱪni yar ⱪildi».
6 Søg HERREN, medens han findes, kald paa ham, den Stund han er nær!
— Izdǝnglar Pǝrwǝrdigarni, U Ɵzini tapⱪuzmaⱪqi bolƣan pǝyttǝ; U yeⱪin turƣan waⱪtida uningƣa nida ⱪilinglar!
7 Den gudløse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til HERREN, at han maa forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.
Rǝzil adǝm ɵz yolini, Naⱨǝⱪ adǝm ɵz oy-hiyallirini taxlisun, Pǝrwǝrdigarning yeniƣa ⱪaytip kǝlsun, U uningƣa rǝⱨimdilliⱪ kɵrsitidu; Hudayimizning yeniƣa ⱪaytip kǝlsun, U zor kǝqürüm ⱪilidu.
8 Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det fra HERREN;
Qünki Mening oyliƣanlirim silǝrning oyliƣanliringlar ǝmǝs, Mening yollirim bolsa silǝrning yolliringlar ǝmǝstur;
9 nej, som Himlen er højere end Jorden, er mine Veje højere end eders og mine Tanker højere end eders.
Qünki asman yǝrdin ⱪanqǝ yuⱪiri bolƣinidǝk, Mana Ɵz yollirim silǝrning yolliringlardin, Mening oyliƣanlirim silǝrning oyliƣanliringlardin xunqǝ yuⱪiridur.
10 Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, givet Sæd til at saa og Brød til at spise,
Yamƣur ⱨǝm ⱪar asmandin qüxüp, Yǝr yüzini suƣirip uni kɵkǝrtip, qeqǝklitip, Teriƣuqiƣa uruⱪni, yegüqigǝ ax-nanni tǝminligüqǝ ⱪaytmaydiƣandǝk,
11 saa skal det gaa med mit Ord, det, som gaar ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det.
Mana Mening aƣzimdin qiⱪⱪan sɵz-kalamim xundaⱪtur; Ɵz kɵnglümdikini ǝmǝlgǝ axurmiƣuqǝ, Uni ǝwǝtix mǝⱪsitimgǝ toluⱪ yǝtmigüqǝ, U Ɵzümgǝ bikardin-bikar ⱪaytmaydu.
12 Ja, med Glæde skal I drage ud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer raaber Bjerge og Høje med Fryd, alle Markens Træer skal klappe i Haand;
Qünki silǝr xad-huram ⱨalda qiⱪisilǝr; Aram-hatirjǝmliktǝ yetǝklinip qiⱪisilǝr; Taƣlar ⱨǝm dɵnglǝr silǝrning aldinglarda nahxa yangritidu, Dalalardiki barliⱪ dǝl-dǝrǝhlǝr qawak qelixip tǝntǝnǝ ⱪilidu;
13 i Stedet for Tjørnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tidsler Myrter — et Æresminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn.
Yantaⱪliⱪning ornida ⱪariƣay, Jiƣanliⱪning ornida hadas dǝrihi ɵsidu; Muxular bolsa Pǝrwǝrdigarƣa bir nam kǝltüridu, Mǝnggügǝ üzülmǝs karamǝt bolidu.
