Esajas 55
1 Hid, alle, som tørster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge! Køb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mælk.
“Vakai mai, ʻakimoutolu kotoa pē ʻoku fieinu, haʻu ki he ngaahi vai, pea mo ia ʻoku ʻikai haʻane paʻanga; mou haʻu, ʻo fakatau, pea kai; ʻio, haʻu ʻo fakatau uaine mo e huʻahuhu taʻehapaʻanga pea taʻehatotongi.
2 Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, saa faar I, hvad godt er, at spise, eders Sjæl skal svælge i Fedt;
Ko e hā ʻoku mou ʻatu ai ʻae paʻanga ki he meʻa ʻoku ʻikai ko e mā? Mo hoʻomou ngāue ki he meʻa ʻoku ʻikai fakamākona? Mou fanongo ʻo tokanga kiate au, pea mou kai ʻaia ʻoku lelei, pea tuku ke fiefia homou laumālie ʻi he meʻakai lelei lahi.
3 bøj eders Øre, kom til mig, hør, og eders Sjæl skal leve! Saa slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Naadeløfter til David.
Fakatokangaʻi homou telinga, pea haʻu kiate au fanongo, pea ʻe moʻui homou laumālie, pea te u fai ʻae fuakava taʻengata mo kimoutolu, ʻio, ʻae ngaahi ʻaloʻofa tuʻumaʻu kia Tevita.
4 Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkefærds Fyrste og Hersker.
Vakai, kuo u foaki ia ko e fakamoʻoni ki he kakai, ko e takimuʻa mo e pule ki he kakai.
5 Se, paa Folk, du ej kender, skal du kalde, til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for HERREN din Guds Skyld, Israels Hellige, han gør dig herlig.
Vakai, te ke ui ʻae puleʻanga ʻoku ʻikai te ke ʻilo ni, pea ko e ngaahi puleʻanga ʻoku ʻikai te nau ʻilo koe te nau lele kiate koe koeʻuhi ko Sihova ko ho ʻOtua, pea koeʻuhi ko e tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli; he kuo ne fakaongoongoleleiʻi koe.”
6 Søg HERREN, medens han findes, kald paa ham, den Stund han er nær!
Mou kumi kia Sihova ʻi he lolotonga ʻoku faʻa ʻilo ia, ui kiate ia ʻi heʻene kei ofi:
7 Den gudløse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til HERREN, at han maa forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.
Tuku ke liʻaki ʻe he angahala hono hala, mo e tangata taʻemāʻoniʻoni ʻene ngaahi mahalo: pea tuku ke ne foki kia Sihova, pea te ne ʻaloʻofa kiate ia; pea ki hotau ʻOtua, he te ne fakamolemole ʻo lahi ʻaupito.
8 Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det fra HERREN;
He ʻoku pehē ʻe Sihova, “ʻOku ʻikai ko hoʻomou ngaahi mahalo ʻa ʻeku mahalo, pea ʻoku ʻikai ko homou ngaahi hala ʻa hoku ngaahi hala.
9 nej, som Himlen er højere end Jorden, er mine Veje højere end eders og mine Tanker højere end eders.
He ʻoku hangē ʻoku māʻolunga hake ʻae ngaahi langi mei he māmani, ʻoku pehē hono māʻolunga ʻo hoku ngaahi hala, pea mo ʻeku mahalo ʻi hoʻomou ngaahi mahalo.
10 Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, givet Sæd til at saa og Brød til at spise,
Pea hangē ʻoku ʻalu hifo ʻae ʻuha, mo e ʻuha hinehina mei he langi, pea ʻikai toe foki ki ai, ka ʻoku fakaviviku ʻae kelekele, pea ngaohi ia ke tupu mo fua, koeʻuhi ke ʻomi mei ai ʻae tenga ki he tangata tūtuuʻi, pea mo e mā kiate ia ʻoku kai.
11 saa skal det gaa med mit Ord, det, som gaar ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det.
ʻE pehē ʻeku folofola ʻaia ʻoku ʻalu atu ʻi hoku fofonga: ʻe ʻikai foki taʻefua kiate au, ka e lavaʻi ia ʻaia ʻoku ou faʻiteliha ki ai, pea ʻe monūʻia ia ʻi he meʻa ʻoku ou fekau ia ki ai.
12 Ja, med Glæde skal I drage ud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer raaber Bjerge og Høje med Fryd, alle Markens Træer skal klappe i Haand;
He te mou ʻalu atu ʻi he fiefia, pea ʻe taki atu ʻakimoutolu ʻi he fiemālie: ʻe pā ʻae hiva ʻi homou ʻao mei he ngaahi moʻunga mo e potu tafungofunga, pea ʻe pasipasi nima ʻe he ngaahi ʻakau kotoa pē ʻoe vao.
13 i Stedet for Tjørnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tidsler Myrter — et Æresminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn.
ʻE tupu hake ʻae ʻakau ko e fea ko e fetongi ʻoe ʻakau talatala, pea ʻe tupu ʻae maile ko e fetongi ʻoe talatalaʻāmoa: pea ʻe hoko ia ko e meʻa fakamanatu kia Sihova, ko e fakaʻilonga taʻengata ʻaia ʻe ʻikai ʻauha.”
