Esajas 55

1 Hid, alle, som tørster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge! Køb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mælk.

O ry taliñiereñeo! Mb’an-drano mb’etoa! Ry tsy aman-dràlao, mb’etoa mivily, vaho mikama, eka, ikalò divay naho ronono tsy aman-drala, tsy amam-bili’e.

2 Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, saa faar I, hvad godt er, at spise, eders Sjæl skal svælge i Fedt;

Inoñe ty andrita’ areo drala amo tsy mahakamao, naho itoloña’ areo o tsy mañenekeo? Haoño iraho, mitsatsiha, vaho kamao ty soa, ampifaleo ty fiai’ areo ami’ty betro’e.

3 bøj eders Øre, kom til mig, hør, og eders Sjæl skal leve! Saa slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Naadeløfter til David.

Atokilaño amako o ravembia’ areoo; Mijanjiña, hahaveloñe ty tro’ areo, vaho hanoako fañina tsy modo, o fiferenaiña’ i Davideo.

4 Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkefærds Fyrste og Hersker.

Ingo, t’ie nanoeko mpañalañalañe amo kilakila’ndatio, mpiaolo naho mpameleke ondaty.

5 Se, paa Folk, du ej kender, skal du kalde, til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for HERREN din Guds Skyld, Israels Hellige, han gør dig herlig.

Ingo! ho koihe’o ty tane tsy fohi’o, vaho hilay mb’ama’o mb’eo ty tane tsy mahafohiñe azo, ty am’ Iehovà, Andrianañahare’o, i Masi’ Israeley, ihe nitolora’e engeñe.

6 Søg HERREN, medens han findes, kald paa ham, den Stund han er nær!

Paiao t’Iehovà ie mbe mete ho oniñe, ikanjio te mbe marine eo.

7 Den gudløse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til HERREN, at han maa forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.

Ee te hapo’ i tsereheñey o sata rati’eo vaho hado’ i mengokey o fikinià’eo; himpoly mb’am’ Iehovà hitretreza’e, naho mb’aman’ Añahare hilosora’e tàha.

8 Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det fra HERREN;

Toe tsy fitsakoreako o vetsevetse’ areoo, vaho tsy lalako o lala’ areoo, hoe t’Iehovà.

9 nej, som Himlen er højere end Jorden, er mine Veje højere end eders og mine Tanker højere end eders.

Mira ami’ty maha ambone’ ty tane toy o likerañeo ty ha-andikera’ o lalakoo te amo sata’ areoo, naho o ereñerekoo te amo fitsakorean-tro’ areoo.

10 Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, givet Sæd til at saa og Brød til at spise,

Hambañe ami’ty fiavi’ o orañeo naho o oram-panala boak’ andindiñeo ie tsy mibalike, naho tsy tondraha’e hey o taneo hampamokara’e naho hampitovoaña’e, hamahana’e doria ami” ty mpitongy naho ampemba ami’ty mikama,

11 saa skal det gaa med mit Ord, det, som gaar ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det.

Toe izay ty fiakara’ ty entako am-bavako ao; ie tsy holy mañomaño amako, fa ho fonire’e o satrikoo, vaho ho henefe’e ty namantohako.

12 Ja, med Glæde skal I drage ud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer raaber Bjerge og Høje med Fryd, alle Markens Træer skal klappe i Haand;

Hiavotse an-kafaleañe nahareo, vaho hampionjoneñe am-pierañerañañe; ho poñafe’ o vohitseo ty sabo aolo’ areo, le hene hiteha-tañañe ze hatae am-patrañe añe.

13 i Stedet for Tjørnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tidsler Myrter — et Æresminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn.

Hitovoañe hisolo ty fatike ty mendoraveñe, vaho handimbe ty hisatse ty beifelañe. Ho fitiahiañe Iehovà izay, ho viloñe nainai’e tsy modo, tsy haitoañe.