< Esajas 55 >
1 Hid, alle, som tørster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge! Køb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mælk.
Aw tui anghae kaminawk, angzo oh, tuikung ah angzo oh; nangcae phoisa tawn ai kaminawk, Angzo oh, qan oh loe caa oh! Ue, angzo oh, misurtui hoi tahnutui to phoisa paek ai ah qan oh.
2 Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, saa faar I, hvad godt er, at spise, eders Sjæl skal svælge i Fedt;
Tipongah buh ah kaom ai hmuen pongah phoisa to na pasaeng o moe, zok amhah ai hmuen pongah tha tho na pasaeng o loe? Ka lok hae hoidakta ah tahngai oh, kahoih caaknaek to caa oh, to tiah ni na hinghaih mah kating ai anghoehaih to hnu tih.
3 bøj eders Øre, kom til mig, hør, og eders Sjæl skal leve! Saa slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Naadeløfter til David.
Na naa to patueng oh loe, kai khaeah angzo oh; na pakhra hing thai hanah ka lok hae tahngai oh; nangcae hoi dungzan lokmaihaih to ka sak moe, oepthok amlunghaih to David khaeah ka paek han.
4 Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkefærds Fyrste og Hersker.
Khenah, anih to kaminawk boih hnukung, zaehoikung hoi lok thuikung ah ka sak boeh.
5 Se, paa Folk, du ej kender, skal du kalde, til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for HERREN din Guds Skyld, Israels Hellige, han gør dig herlig.
Khenah, anih mah ang pakoeh moe, Angraeng na Sithaw, Ciimcai Israel Sithaw rang hoiah, na panoek vai ai ih acaeng to na kawk tih, nang panoek vai ai kaminawk doeh nangcae khaeah cawn o tih:
6 Søg HERREN, medens han findes, kald paa ham, den Stund han er nær!
Anih hnuk thai koiah oh naah Angraeng to pakrong oh, kazoi ah oh naah kawk oh.
7 Den gudløse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til HERREN, at han maa forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.
Kasae kami mah a caehhaih loklam to toengh nasoe loe, katoeng ai poekhaih tawn kami mah katoeng ai a poekhaihnawk to toengh lai nasoe; Angraeng khaeah amlaem nasoe, to tiah ni anih mah a nuiah palungnathhaih to tawn tih; aicae Sithaw khaeah amlaem nasoe, to tiah nahaeloe a zaehaih to tahmen pae tih.
8 Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det fra HERREN;
Ka poekhaihnawk loe nangcae poekhaih hoiah anghmong ai; kai ih loklamnawk doeh nangcae ih loklamnawk hoiah anghmong ai, tiah Angraeng mah thuih.
9 nej, som Himlen er højere end Jorden, er mine Veje højere end eders og mine Tanker højere end eders.
Vannawk loe long pongah sang o kue baktih toengah, kai ih loklamnawk loe nangcae ih loklamnawk pongah sang kue, ka poekhaihnawk doeh nangcae poekhaihnawk pongah sang kue.
10 Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, givet Sæd til at saa og Brød til at spise,
Khotui hoi dantui loe van hoi krak tathuk pacoengah amlaem tanghang let ai; long to a duksak moe, aankungnawk to amprawksak; tadok tacawtsak moe, aanmu haeh kami hanah thingthai to athaisak, buhcaa kami hanah buh to ohsak:
11 saa skal det gaa med mit Ord, det, som gaar ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det.
ka pakha hoi tacawt lok loe to tiah om tih; azom pui ah kai khaeah amlaem mak ai, ka koehhaih to acungsak ueloe, toksak hanah ka patoeh ih hmuen to akoepsak tih.
12 Ja, med Glæde skal I drage ud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer raaber Bjerge og Høje med Fryd, alle Markens Træer skal klappe i Haand;
Nangcae loe anghoehaih hoiah na caeh o tih, lunghoihta ah na caeh o haih tih; maenawk hoi maesomnawk loe na hmaa ah laasakhaih hoiah hang o tih, taw ih thingnawk boih anghoehaih hoiah ban tabaeng o tih.
13 i Stedet for Tjørnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tidsler Myrter — et Æresminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn.
Soekhringkung zuengah hmaica thing amprawk ueloe, kapring zuengah thing kamtak thing to amprawk tih; hae loe Angraeng ih ahmin panoek poehaih ah om ueloe, dungzan anghmaa thai ai angmathaih ah om tih boeh, tiah thuih.