< Esajas 54 >

1 Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden Veer! Thi den forladtes Børn er flere end Hustruens Børn, siger HERREN.
— Tǝntǝnǝ ⱪil, i pǝrzǝnt kɵrmigǝn tuƣmas ayal! Nahxilarni yangrat, xadlinip towla, i tolƣaⱪ tutup baⱪimiƣan ayal! — Qünki ƣerib ayalning baliliri eri bar ayalningkidin kɵptur! — dǝydu Pǝrwǝrdigar, —
2 Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspænd din Boligs Tæpper. Du maa gøre dine Teltreb lange og slaa dine Teltpæle fast.
Qediringning ornini kengǝytip, Turalƣuliringning etiklirini ular yaysun; Küqüngni ⱨeq ayimay qedir taniliringni uzartⱪin, Ⱪozuⱪliringni qingaytⱪin;
3 Thi du skal brede dig til højre og venstre, dit Afkom tage Folk i Eje og bo i de øde Byer.
Qünki sǝn ong wǝ sol tǝrǝpkǝ kengiyisǝn; Sening ǝwlading baxⱪa ǝllǝrni igǝlǝydu; Ular ƣerib xǝⱨǝrlǝrni aⱨalilik ⱪilidu.
4 Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din Enkestands Skændsel.
Ⱪorⱪma, qünki sǝn ⱨeq hijalǝttǝ bolmaysǝn, Ⱨeq uyatⱪa ⱪaldurulmaysǝn, Qünki yǝrgǝ ⱨeq ⱪaritilip ⱪalmaysǝn, Qünki yaxliⱪingdiki hijilqanliⱪni untuysǝn, Tulluⱪungning aⱨanitini ⱨeq esinggǝ kǝltürǝlmǝysǝn.
5 Thi din Ægtemand er din Skaber, hans Navn er Hærskarers HERRE, din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.
Qünki seni yaritip Xǝkillǝndürgüqing bolsa sening ering, Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar Uning nami; Ⱨǝmjǝmǝt-Ⱪutⱪuzƣuqing bolsa Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqi, U barliⱪ yǝr-zeminning Hudasi dǝp atilidu.
6 Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERREN kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud.
Qünki Pǝrwǝrdigar seni qaⱪirdi, — Huddi eri ɵzidin waz kǝqkǝn, kɵngli sunuⱪ bir ayaldǝk, Yaxliⱪida yatliⱪ bolup andin taxliwetilgǝn bir ayalni qaⱪirƣandǝk qaⱪirdi» — dǝydu sening Hudaying;
7 Jeg forlod dig et lidet Øjeblik, men favner dig i stor Barmhjertighed;
Mǝn bir dǝⱪiⱪǝ sǝndin ayrilip kǝttim, Biraⱪ zor kɵyümqanliⱪ bilǝn seni yenimƣa yiƣimǝn;
8 jeg skjulte i skummende Vrede et Øjeblik mit Aasyn for dig, men forbarmer mig med evig Kærlighed, siger din Genløser, HERREN.
Ƣǝzipimning texixi bilǝn Mǝn bir dǝⱪiⱪila yüzümni sǝndin yoxurup ⱪoydum; Biraⱪ mǝnggülük meⱨir-muⱨǝbbitim bilǝn sanga kɵyümqanliⱪ kɵrsitimǝn» — dǝydu Ⱨǝmjǝmǝt-Ⱪutⱪuzƣuqing Pǝrwǝrdigar.
9 Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer skulde oversvømme Jorden, saa sværger jeg nu, at jeg aldrig vil vredes og skænde paa dig.
Muxu ixlar huddi Nuⱨ [pǝyƣǝmbǝr] dǝwridiki topan suliridǝk bolidu — Mǝn Nuⱨ dǝwridiki sular ikkinqi yǝr yüzini besip ɵtmǝydu dǝp ⱪǝsǝm iqkinimdǝk, — Mǝn xundaⱪ ⱪǝsǝm iqkǝnmǝnki, Sǝndin ikkinqi ƣǝzǝplǝnmǝymǝn, Sanga ikkinqi tǝnbiⱨ bǝrmǝymǝn.
10 Om ogsaa Bjergene viger, om ogsaa Højene rokkes, min Kærlighed viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, saa siger HERREN, din Forbarmer.
Qünki taƣlar yoⱪilidu, Dɵnglǝrmu yɵtkilip ketidu, Biraⱪ meⱨir-muⱨǝbbitim sǝndin ⱨǝrgiz kǝtmǝydu, Sanga aram-hatirjǝmlik bǝrgǝn ǝⱨdǝmmu sǝndin neri bolmaydu» — dǝydu sanga kɵyümqanliⱪ ⱪilƣuqi Pǝrwǝrdigar.
11 Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med Smaragder, lægger din Grund med Safirer,
I har bolƣan, boranda uyan-buyan qayⱪalƣan, ⱨeq tǝsǝlli ⱪilinmiƣan [ⱪiz], Mana, Mǝn taxliringni rǝngdar semont lay bilǝn ⱪirlaymǝn, Kɵk yaⱪutlar bilǝn ulungni salimǝn;
12 af Rubiner sætter jeg Tinderne, og Portene gør jeg af Karfunkler, af Ædelsten hele din Ringmur.
Parⱪiraⱪ munarliringni lǝǝllǝrdin, Dǝrwaziliringni qaⱪnaⱪ yaⱪutlardin, Barliⱪ sepilliringni jawaⱨiratlardin ⱪilip yasaymǝn.
13 Alle dine Børn bliver oplært af HERREN, og stor bliver Børnenes Fred;
Sening baliliringning ⱨǝmmisi Pǝrwǝrdigar tǝripidin ɵgitilidu; Baliliringning aram-hatirjǝmliki zor bolidu!
14 i Retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for Vold, du har intet at frygte, for Rædsler, de kommer dig ikke nær!
Sǝn ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn tiklinisǝn; Sǝn zulumdin yiraⱪ, (Qünki sǝn ⱨeq ⱪorⱪmaysǝn) Wǝⱨxǝttinmu yiraⱪ turƣuqi bolisǝn, Qünki u sanga ⱨeq yeⱪinlaxmaydu.
15 Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som angriber dig;
Mana, birǝrsi ⱨaman yiƣilip sanga ⱨujum ⱪilsa, (Biraⱪ bu ix Mening ihtiyarimda bolƣan ǝmǝs), Kimki yiƣilip sanga ⱨujum ⱪilsa sening sǝwǝbingdin yiⱪilidu.
16 det er mig, der skaber Smeden, som blæser en Kulild op og tilvirker Vaaben ved sin Kunst, men Ødelæggeren skaber jeg ogsaa.
Mana, kɵmür otini yǝlpütüp, Ɵzigǝ muwapiⱪ bir ⱪoralni yasiƣuqi tɵmürqini Mǝn yaratⱪanmǝn, Ⱨǝm har ⱪilix üqün ⱨalak ⱪilƣuqinimu Mǝn yaratⱪanmǝn;
17 Intet Vaaben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der trætter med dig, faar du dømt. Dette er HERRENS Tjeneres Lod, den Retfærd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN.
Sanga ⱪarxi yasalƣan ⱨeqⱪandaⱪ ⱪoral karƣa kǝlmǝydu; Sanga ǝrz-xikayǝt ⱪilƣuqi ⱨǝrbir tilni sǝn mat ⱪilisǝn. Mana xular Pǝrwǝrdigarning ⱪullirining alidiƣan mirasidur! Ularning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi bolsa mǝndindur!

< Esajas 54 >

A Dove is Sent Forth from the Ark
A Dove is Sent Forth from the Ark