< Esajas 53 >

1 Hvo troede det, vi hørte, for hvem aabenbaredes HERRENS Arm?
Who hath believed our report, And to whom hath the arm of Jehovah been revealed?
2 Han skød op som en Kvist for hans Aasyn, som et Rodskud af udtørret Jord, uden Skønhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, saa vi syntes om ham,
For He grew up before him like a tender plant, Like a sucker from a dry soil; He had no form, nor comeliness, that we should look upon him, Nor beauty, that we should take pleasure in him.
3 ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke.
He was despised, and forsaken of men, A man of sorrows, and acquainted with disease; As one from whom men hide their faces, He was despised, and we esteemed him not.
4 Og dog — vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter paa sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.
But he bore our diseases, And carried our pains, And we esteemed him stricken from above, Smitten of God, and afflicted.
5 Men han blev saaret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødes Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lægedom ved hans Saar.
But he was wounded for our transgressions; He was bruised for our iniquities; For our peace was the chastisement upon him, And by his stripes are we healed.
6 Vi for alle vild som Faar, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN lod falde paa ham den Skyld, der laa paa os alle.
All we, like sheep, were going astray; We turned every one to his own way, And Jehovah laid upon him the iniquity of us all.
7 Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et Lam, der føres hen at slagtes, som et Faar, der er stumt, naar det klippes — han oplod ikke sin Mund.
He was oppressed, that was already afflicted. Yet he opened not his mouth; As a lamb that is led to the slaughter, And as a sheep before her shearers is dumb, He opened not his mouth.
8 Fra Trængsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid tænkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit Folks Overtrædelse?
By oppression and punishment he was taken away, And who in his generation would consider That he was cut off from the land of the living, That for the transgression of my people he was smitten?
9 Hos gudløse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige, endskønt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.
His grave was appointed with the wicked, And with the rich man was his sepulchre, Although he had done no injustice, And there was no deceit in his mouth.
10 Det var HERRENS Vilje at slaa ham med Sygdom; naar hans Sjæl havde fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve længe og HERRENS Vilje lykkes ved hans Haand.
It pleased Jehovah severely to bruise him; But when he hath made his life a sacrifice for sin, He shall see posterity; he shall prolong his days, And the pleasure of Jehovah shall prosper in his hand.
11 Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Naar han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres Overtrædelser.
Free from his sorrows, he shall see and be satisfied; By his knowledge shall my righteous servant lead many to righteousness, And he shall bear their iniquities.
12 Derfor arver han mange, med mægtige deler han Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og regnedes blandt Overtrædere; dog bar han manges Synd, og for Overtrædere bad han.
Therefore will I give him his portion with the mighty, And with heroes shall he divide the spoil, Because he poured out his soul unto death, And was numbered with transgressors; Because he bore the sin of many, And made intercession for transgressors.

< Esajas 53 >