Esajas 53

1 Hvo troede det, vi hørte, for hvem aabenbaredes HERRENS Arm?

Maimouh ni pathang awh e lawk heh apinimaw a yuem. BAWIPA kut teh api koe maw a kamnue.

2 Han skød op som en Kvist for hans Aasyn, som et Rodskud af udtørret Jord, uden Skønhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, saa vi syntes om ham,

Bangkongtetpawiteh, a hmalah talai hoi cati kapaw e patetlah ama teh, a paw. Ama ka hmu awh teh, ka ngai awh nahanelah, a meihawinae banghai tawn hoeh. Ngai kawi e minhmai awm hoeh.

3 ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke.

Ama teh taminaw e dudam hoi pahnawt e lah ao. Reithainae ka tawn e hoi patawnae ka panuek e lah ao. Tami ni a minhmai a thung takhai e patetlah taminaw ni a dudam e lah ao teh, kaimouh ni hai banglah ka noutna van hoeh.

4 Og dog — vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter paa sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.

Ama ni ka patawnae hah a phu. Ka lungmathoenae hai a phu. Hatei, kaimouh ni, lungmathoenae ni na pha sin e hoi, Cathut ni na hemnae patawnae na poe e lah ka pouk awh.

5 Men han blev saaret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødes Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lægedom ved hans Saar.

Hatei, kaimouh ni kâlawk ka ek awh kecu dawkvah pacekpahleknae hoi, ka yonae kecu dawkvah hemnae a khang. Ka lungmawng awh nahanelah yuenae teh amae tak dawk a pha sak teh, a hemnae hmâ dawk hoi ka dam awh.

6 Vi for alle vild som Faar, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN lod falde paa ham den Skyld, der laa paa os alle.

Tu patetlah kahma awh teh, lamthung lengkaleng ka phen awh. Hatdawkvah, BAWIPA ni ka yonnae naw hah amae a tak dawk a patue.

7 Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et Lam, der føres hen at slagtes, som et Faar, der er stumt, naar det klippes — han oplod ikke sin Mund.

Ama teh repcoungroe e lah ao ei, lawkkamuem lah ao. Thei hanelah a ceikhai awh e tuca patetlah a muen ngaw pouh nah duem kaawm e tuca patetlah ao teh, a pahni hai a cakuep.

8 Fra Trængsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid tænkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit Folks Overtrædelse?

Ama teh thongim thung hoi lawkcengnae lahoi a ceikhai awh. Apini maw a catoun hah a hram khai han. Kahringnaw e ram thung hoi ahni teh takhoe lah ao teh, ka taminaw ni kâ tapoenae kecu dawk ahni teh hem lah ao.

9 Hos gudløse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige, endskønt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.

Payonnae sak boihoeh. Pahni dawk hoi dumyennae laithoe dei boihoeh. Hatei, a tangkom teh tamikahawihoehnaw koe rei pakawp hanelah a pouk awh. Hatei, a due hnukkhu hoi bawitangrengnaw koe ao.

10 Det var HERRENS Vilje at slaa ham med Sygdom; naar hans Sjæl havde fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve længe og HERRENS Vilje lykkes ved hans Haand.

Hateiteh, ama a hemnae teh BAWIPA ngainae doeh. Patawnae hah a poe katang teh, a hringnae teh yon thuengnae dawk hno toteh, ca catounnaw a hmu vaiteh, a hringnae hnin hah a saw sak han. BAWIPA ngainae teh a kut dawk a kuep sak han.

11 Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Naar han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres Overtrædelser.

A hringnae tawkphu a hmu vaiteh, a lung a kuep han toe. Ka lan e ka san hah panuenae lahoi, ahni ni tamikapap hah lannae dawk a caksak han. Ahnimae yonnaw hah a phu pouh han.

12 Derfor arver han mange, med mægtige deler han Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og regnedes blandt Overtrædere; dog bar han manges Synd, og for Overtrædere bad han.

Hatdawkvah, ama teh tami kalennaw ham ka rei han. Ahni ni a la e hnopainaw hah, athakaawme taminaw a rei han. Bangkongtetpawiteh, a hringnae teh, a due totouh a rabawk teh, kâlawk ka ek naw koe hmai touksin lah ao. Tami moikapap e yonnae hah a phu teh kâlawk kaeknaw hanlah a kâhei pouh.