Esajas 53

1 Hvo troede det, vi hørte, for hvem aabenbaredes HERRENS Arm?

Kathupoh’u koi atahsan’a um'em? Pakaiyin abanthahat koi koma atah lang em?

2 Han skød op som en Kvist for hans Aasyn, som et Rodskud af udtørret Jord, uden Skønhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, saa vi syntes om ham,

Ka lhacha chu Pakai ang sunga ham jih engsel tobang ahin, tolgo laiya ajung hung dondoh tobang ahije. Agongso jong gahvet dinga ahoina ahilouleh adang lamna, eiho ilunglutna thei’u aumpoi.

3 ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke.

Ama chu nahsahmo le deilouvin aumin, lung khamna mipa, lunghemna to kitho ahi. dimset ahi. Eihon inung lam’u Ama langa ipeuvin, achomlam ingat’uvin ahi. Ama chu nahsahmon aumin, chule eihon iman igelkhoh pouve.

4 Og dog — vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter paa sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.

Hijongleh eima ho lhah samna Aman apon, eimaho lung khamna chu Aman apohgih ahije. Chule eihon Pathen gimbolna athoh hi Ama chonsetna jeh le aboina ho jeh in igel tauve.

5 Men han blev saaret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødes Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lægedom ved hans Saar.

Hinla ama thingkil’a akikilna ho chu dou lung iput jeh’u ahin, ichonsetna hou jeh’a kisugepma ahin, idam theina dinguva Ama chu molla avoh’u ahin, Ama ajepnau jal'a chu eiho eikisudam’uva ahitai.

6 Vi for alle vild som Faar, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN lod falde paa ham den Skyld, der laa paa os alle.

Eimaho jouse kelngoi ho tobang’a vahmang ‘a ihitauve, eimaho lungchama chonna dinga Pathen lampi idalhah’u ahitai. Hijongleh Pakaiyin Achunga ichonsetna ho jou seu angam lhatai.

7 Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et Lam, der føres hen at slagtes, som et Faar, der er stumt, naar det klippes — han oplod ikke sin Mund.

Ama chu agimbol’uvin, chule abolseuve, ahijeng vang'in Amahin imacha aseipoi. Ama chu kelngoi nou akithana ding muna kipuile to abangin, chule kelngoi amul vouho koma thip khen cha aum tobang'in, Akam jong akehpoi.

8 Fra Trængsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid tænkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit Folks Overtrædelse?

Dihloutah in themo achanuvin, apuimang tauve. Achilhah simthei ding neilou ahi koiman agelkhoh pehpon, akhang hoi lai tah in Ama chu akisat lhatai. Hinla kamite dou lungput jallin Ama chu akivolhu jenge.

9 Hos gudløse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige, endskønt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.

Aman suhkhel aneipon, chule koima duha’a abol aumpoi. Ama chu tolthat bangin athat’uvin chule mihaupa lhankhuh’a akivuije.

10 Det var HERRENS Vilje at slaa ham med Sygdom; naar hans Sjæl havde fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve længe og HERRENS Vilje lykkes ved hans Haand.

Hinla hichu Pakai tohgon pha ahi jal'a Ama chu kigot chepma, chule lung hemna kipea ahi. Hijongleh ahinkho chu chonset jeh’a kikatdoh’a ahin, Aman chilhah tamtah ahinnei ding, hinkho sotna nom asah ding, chule Pakaiyin thilpha agon chu akhutna hung lolhing ding ahi.

11 Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Naar han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres Overtrædelser.

Aman athohgimna ho ga chu amu tengleh lungna kimna neitante. Chule athilto jeh jal'a hi kasoh chondih tahpa chun mi tamtah chonpha asem ding, ajeh chu Ama’n achonset nau jouse apoh mang ding ahi.

12 Derfor arver han mange, med mægtige deler han Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og regnedes blandt Overtrædere; dog bar han manges Synd, og for Overtrædere bad han.

Aman thina geija ahung to’a athoh tah jeh in, keiman galjona gal lamkai jabolna chu kapeh ding ahi. Ama jong dougal bol ho lah’a simtha ahitah jeh in, Aman mi tamtah chonset apon, chule dou gal bol ho dingin ataopeh in ahi.