Esajas 52

1 Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion, tag dit Højtidsskrud paa, Jerusalem, hellige By! Thi uomskaarne, urene Folk skal ej mer komme ind.

Jerusalem, folokonak ku ac pwengpeng lom meet ah! Siti mutal lun God, nokomang nuknuk oasku lom! Mwet pegan ac fah tia sifil ilyak ke mutunpot lom.

2 Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem, fri dig for Halslænken, Zions fangne Datter!

Jerusalem, osrokla kutkut an liki kom! Tukakek liki kutkut uh, ac muta fin tron lom! Mwet sruoh lun Zion, Tulala sein ma kaprikowosi!

3 Thi saa siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Sølv skal I løskøbes.

LEUM GOD Fulatlana El fahk nu sin mwet lal, “Ke pacl se nga tuh kukakinkowosyang nu in sruoh, wangin molo. In ouiya sacna, nga aksukosokye kowos ke wangin pac molo.

4 Thi saa siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned til Ægypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag.

Ke kowos tuh som ac mutangan mwetsac in acn Egypt, kowos tuh som ke lungse lowos sifacna. Ne ouinge, Assyria el tuh uskowosla ke ku lal, ac wangin moul el oru keiwos.

5 Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HERREN, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang.

Ac inge in acn Babylonia, lumah sacna pa orek nu suwos: kowos mwet sruoh, ac wangin moul orek keiwos. Elos su leumi kowos elos konkin, orek filang, ac aktaekye Inek pacl nukewa.

6 Derfor skal mit Folk kende mit Navn paa hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig.

In pacl fahsru uh, kowos ac fah sifacna akilen lah nga God, ac nga pa kaskas nu suwos.”

7 Hvor liflige er paa Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udraaber Fred, bringer gode Tidender, udraaber Frelse, som siger til Zion: »Din Gud har vist, han er Konge.«

Fuka woiya in liye Ke sie mwet utuk kas kasrma fineol uh me, Us pweng wo, pweng ke misla! El sulkakin kas in lango, ac fahk nu sin Zion, “God lom el leum!”

8 Hør, dine Vægtere raaber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne HERREN vende hjem til Zion.

Mwet san lun siti uh elos ac sasa — Tukeni sasa ke engan. Elos ku in liye ke mutalos sifacna Foloko lun LEUM GOD nu Zion.

9 Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trøster sit Folk, genløser Jerusalem.

Ngisyak ke pusren engan lulap, Kowos acn su musalla in Jerusalem! LEUM GOD El fah molela siti lal Ac akwoye mwet lal.

10 Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.

LEUM GOD El ac orekmakin ku mutal lal; El ac molela mwet lal, Ac faclu nufon fah liye.

11 Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer HERRENS Kar!

Aklohya in som liki acn Babylonia, Kowos nukewa su us kufwa lun Tempul. Nimet kahlya kutena ma su tia fal in pusralyuk; Karingin kowos sifacna in mutal na, ac som.

12 Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder gaar HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.

Pacl se inge kowos ac tia enenu in sulaklak mukuiyak, Mweyen kowos tia kaing. LEUM GOD lowos El ac kol kowos. El fahsr meet liki kowos ac oayapa fahsr tukuwos.

13 Se, min Tjener faar Fremgang han stiger, løftes og ophøjes saare.

LEUM GOD El fahk, “Mwet kulansap luk el ac aksafyela ma nukewa itukyang kunal; El ac fah arulana akfulatyeyuk.

14 Som mange blev maalløse over ham, — saa umenneskelig ussel saa han ud, han ligned ej Menneskenes Børn —

Mwet puspis tuh arulana lut ke elos liyal; Arulana kolukla lumahl, oru upa na in akilenyuk mu mwet se pa el.

15 skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.

Tusruktu inge, mutunfacl puspis fah lut sel, Ac tokosra uh ac fah fwefela sel, ac tia ku in fahk kutu ma. Elos ac fah liye ac kalem Ke ma elos tiana etu kac meet.”