Esajas 52
1 Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion, tag dit Højtidsskrud paa, Jerusalem, hellige By! Thi uomskaarne, urene Folk skal ej mer komme ind.
Aa malo, Aa malo, yaye Sayun, jiw badi motegno! Rwak lepi mabeyo, yaye Jerusalem dala maduongʼ maler. Nimar joma ok oter nyangu kendo mogak, ok nochak odonji e Jerusalem kendo.
2 Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem, fri dig for Halslænken, Zions fangne Datter!
Tengʼ buru momaki oko; aa malo kendo ibed piny e kom duongʼ, yaye Jerusalem. Gony nyoroche motwe ngʼuti, yaye in Nyar Sayun manie twech.
3 Thi saa siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Sølv skal I løskøbes.
Nimar ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Nongʼiewi maonge chudo moro, omiyo ibiro wari ma ok ochulie pesa.”
4 Thi saa siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned til Ægypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag.
Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “Mokwongo joga nodhi Misri mondo odagie, bangʼe jo-Asuria nosandogi.
5 Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HERREN, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang.
“To koro en angʼo manenoni? “Joga okaw nono maonge gima ochul kendo joma tiyogi koro goyonegi siboi,” Jehova Nyasaye owacho. “Kendo kinde duto giyanyo nyinga.
6 Derfor skal mit Folk kende mit Navn paa hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig.
Kuom mano joga biro ngʼeyo nyinga; kendo odiechiengno giningʼe maber ni an, ema ne asewacho wechegi chon. Adier, en An.”
7 Hvor liflige er paa Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udraaber Fred, bringer gode Tidender, udraaber Frelse, som siger til Zion: »Din Gud har vist, han er Konge.«
Mano kaka en gima ber neno tiend joote maringo ewi gode kakelo wach maber, mar kwe, mar resruok, kod mar warruok kagiwachone Sayun niya, “Nyasachu olocho!”
8 Hør, dine Vægtere raaber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne HERREN vende hjem til Zion.
Winjuru! Jorito mau mondo okog matek; giduto gikok nikech gimor. Ka Jehova Nyasaye noduog Sayun, to ginine lochne ayanga.
9 Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trøster sit Folk, genløser Jerusalem.
Weruru matek gimor un duto, un kuonde mokethore mag Jerusalem, nimar Jehova Nyasaye osehoyo chuny joge, osereso Jerusalem.
10 Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.
Jehova Nyasaye biro rieyo bade maler ka ogendini duto neno, kendo tungʼ piny ka piny none warruok mar Nyasachwa.
11 Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer HERRENS Kar!
Wuoguru, wuoguru, auru kanyo! Kik umul gima ochido! Wuoguru kuome mondo ubed maler, un mutingʼo gik ler mar Jehova Nyasaye.
12 Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder gaar HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.
To ok unuwuogi kurikni kata ka uringo; nimar Jehova Nyasaye notel nyimu, ee Nyasach Israel bende nodongʼnu chien.
13 Se, min Tjener faar Fremgang han stiger, løftes og ophøjes saare.
Ne, jatichna biro tiyo gi rieko; enotingʼe malo moloyo kimiye duongʼ mangʼongo.
14 Som mange blev maalløse over ham, — saa umenneskelig ussel saa han ud, han ligned ej Menneskenes Børn —
Mana kaka ji mangʼeny nobwok konene, kite ne olokore makoro ne ok ochal ka dhano, kendo kite nokethore mopogore gi kit dhano,
15 skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.
omiyo ogendini mangʼeny nobwogi kendo ruodhi nolingʼ thi nikech en. Nimar gik mane ok owachnegi, gibiro neno, kendo gik mapok giwinjo, nodonjnegi.
