Esajas 52
1 Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion, tag dit Højtidsskrud paa, Jerusalem, hellige By! Thi uomskaarne, urene Folk skal ej mer komme ind.
Haenghang laeh, haenghang laeh Zion nang loh sarhi tak sak. Khopuei cim Jerusalem nang boeimang himbai bai laeh. Na khuiah aka pawk ham pumdul neh rhalawt loh n'koei voel mahpawh.
2 Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem, fri dig for Halslænken, Zions fangne Datter!
Laipi te khoek laeh. Jerusalem aw thoo lamtah ngol laeh. Zion nu tamna aw na rhawn kah kuelrhui te hlam rhoe hlam laeh.
3 Thi saa siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Sølv skal I løskøbes.
Te dongah BOEIPA loh, “A yoeyap la n'yoih uh tih tangka mueh lam ni n'tlan uh eh,” a ti.
4 Thi saa siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned til Ægypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag.
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a. thui. Lamhma ah tah ka pilnam loh Egypt ah bakuep pahoi ham suntla tih Assyria loh lungli lungla la anih te a hnaemtaek.
5 Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HERREN, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang.
Tahae ah ba aih nim kai tloe tah, menim kai ham tah BOEIPA kah olphong lah ve? Ka pilnam te poeyoek la a khuen coeng. Anih aka taem la aka taem rhoek tah rhung uh coeng. BOEIPA kah olphong dae ta, nainoe taitu la hnin takuem ah kai ming a tlaitlaek.
6 Derfor skal mit Folk kende mit Navn paa hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig.
Ka ming he ka pilnam loh ming tangloeng saeh. Tekah khohnin ah kamah loh, “Kai ni he,” ka ti tangloeng coeng.
7 Hvor liflige er paa Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udraaber Fred, bringer gode Tidender, udraaber Frelse, som siger til Zion: »Din Gud har vist, han er Konge.«
Rhoepnah aka phong tih aka yaak sak, a then aka phong tih khangnah aka yaak sak, Zion taengah, “Na Pathen tah manghai coeng,” aka ti nah kah a khokan tah tlang soah khaw damyal tangkik mai.
8 Hør, dine Vægtere raaber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne HERREN vende hjem til Zion.
Na rhaltawt rhoek kah ol tah ol pakhat la huek a huel uh tih tamhoe uh. BOEIPA te Zion la a mael vaengah tah a mik, mik ah so uh thae ni.
9 Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trøster sit Folk, genløser Jerusalem.
Jerusalem imrhong rhoek tun pang uh lamtah tamhoe uh. BOEIPA loh a pilnam a hloep tih Jerusalem a tlan coeng.
10 Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.
Namtom boeih kah mikhmuh ah BOEIPA loh a ban cim te a lam vetih diklai khobawt ah mamih Pathen kah khangnah te boeih a hmuh uh ni.
11 Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer HERRENS Kar!
Nong uh laeh, nong uh lamtah te lamloh coe uh laeh. Rhalawt te ben boeh, a khui lamloh nong laeh. BOEIPA kah hnopai aka phuei long tah meet uh.
12 Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder gaar HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.
Tokrhat la coe boel lamtah yonglong khaw hmaai boeh. Nangmih mikhmuh ah aka cet BOEIPA neh Israel Pathen loh nang ng'khoem ta.
13 Se, min Tjener faar Fremgang han stiger, løftes og ophøjes saare.
Ka sal loh a cangbam bitni. Amah te a pomsang vetih a ludoeng vaengah bahoeng sang bitni.
14 Som mange blev maalløse over ham, — saa umenneskelig ussel saa han ud, han ligned ej Menneskenes Børn —
Nang taengah muep a hal uh vanbangla a hmuethma khaw hlang lakah, a suisak hlang ca rhoek lakah poeih uh tangloeng coeng.
15 skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.
Namtom rhoek khaw anih kongah a haeh muep vetih manghai rhoek loh a ka a buem uh ni. Amih taengah a doek pah pawt te khaw a hmuh uh vetih a yaak uh noek pawt te a yakming uh ni.
