Esajas 52

1 Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion, tag dit Højtidsskrud paa, Jerusalem, hellige By! Thi uomskaarne, urene Folk skal ej mer komme ind.

Aw zion, angthawk ah, anglawt ah loe tha to la ah; Aw Jerusalem, ciimcai vangpui, kahoih khukbuen to angkhuk ah; tangzat hin aat ai kami hoi panuet thok kami loe na thungah akun let mak ai boeh.

2 Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem, fri dig for Halslænken, Zions fangne Datter!

Maiphu to takhoek ah loe angthawk ah; Aw Jerusalem, angraeng anghnuthaih ahmuen ah anghnu ah; Aw tamna ah kaom Zion canu, na tahnong ah na oih ih sumqui to angkhring lai ah.

3 Thi saa siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Sølv skal I løskøbes.

Angraeng mah hae tiah thuih; nang loe tangka hoi na ai ah zawh boeh pongah, tangka hoi ai ah ni akrang tih.

4 Thi saa siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned til Ægypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag.

Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; canghnii ah kai ih kaminawk loe Izip prae ah khosak hanah caeh o tathuk; hnukkhuem ah loe nihcae to Assyria kaminawk mah takung om ai ah pacaekthlaek o.

5 Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HERREN, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang.

Vaihi tih sak han ih maw hae ah ka oh? tiah Angraeng mah thuih; takung om ai ah kai ih kaminawk to a naeh o, ukkungnawk mah nihcae to pacaekthlaek o moe, ni thokkhruek kai ih ahmin kasae a thuih o, tiah Angraeng mah thuih.

6 Derfor skal mit Folk kende mit Navn paa hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig.

To pongah kai ih kaminawk mah ka hmin hae panoek o tih; to lok thuikung loe Kai ni, tiah atue mah phak naah panoek o tih; khenah, to tiah thuikung loe Kai ni.

7 Hvor liflige er paa Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udraaber Fred, bringer gode Tidender, udraaber Frelse, som siger til Zion: »Din Gud har vist, han er Konge.«

Monghaih lok thuikung, kahoih tamthanglok sinkung, pahlonghaih lok thuikung, anghoehaih tamthanglok sinkung, Zion hanah, Na Sithaw loe Angraeng ah oh, tiah mae nui hoiah angzo lok thuikung ih khok loe kawkrukmaw kranghoih.

8 Hør, dine Vægtere raaber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne HERREN vende hjem til Zion.

Na misa toep kaminawk ih lok to tahgai oh; nihcae loe anghoehaih laa to nawnto sah o tih; Angraeng loe Zion ah amlaem let boeh, tiah angmacae ih mik hoiah hnu o tih.

9 Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trøster sit Folk, genløser Jerusalem.

Ahmuen kamro Jerusalem, anghoehaih laa to nawnto sah o oh; Angraeng mah angmah ih kaminawk to pathloep boeh, anih mah Jerusalem to akrang boeh.

10 Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.

Prae kaminawk boih mikhnuk ah, Angraeng mah kaciim a ban to amtuengsak boeh pongah, long boenghaih ahmuen ah kaom kaminawk boih mah aicae Sithaw pahlonghaih to hnu o tih.

11 Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer HERRENS Kar!

Tacawt oh, tacawt oh, to ahmuen hoiah tacawt oh! Kaciim ai hmuen to sui o hmah! To ahmuen hoiah tacawt oh; Sithaw ih laom phaw kaminawk, ciimcai oh.

12 Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder gaar HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.

Tawt hoiah caeh o hmah; cawnhhaih hoiah doeh caeh o hmah; Angraeng loe nangcae hmaa ah caeh tih; nangcae pakaa hanah Israel Sithaw loe hnukbang ah om tih.

13 Se, min Tjener faar Fremgang han stiger, løftes og ophøjes saare.

Khenah, ka tamna loe toksakhaih boih ah hmacawn tih; anih loe kasangah tapom ueloe, ranui koekah pakoehhaih om tih.

14 Som mange blev maalløse over ham, — saa umenneskelig ussel saa han ud, han ligned ej Menneskenes Børn —

Anih to kami hoi anghmong ai ah mikhmai set o sak moe, kami hoi anghmong ai ah krang set o sak pongah, kanoih parai kaminawk loe dawnrai o:

15 skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.

Anih mah kanoih parai prae kaminawk to ciimsak tih, siangpahrangnawk loe anih hmaa ah pakha tamuep o tih; minawk mah thuih vai ai ih hmuen to nihcae mah hnu o tih; minawk mah thaih vai ai ih hmuen to nihcae mah poek o tih.