Esajas 51

1 Hør mig, I, som jager efter Retfærd, som søger HERREN! Se til Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I brødes,

Hina Gode da amane sia: sa, “Dilia da Na gaga: su ba: mu hanai dunu! Dilia da Na fidisu lama: ne Nama maha! Na sia: nabima! Fedege agoane, igi amoga dili da misi, amola igi magufu amoga dilia da dogoi, amoga bu dawa: ma.

2 se til eders Fader, Abraham, til Sara, der fødte eder: Da jeg kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til mange.

Dilia musa: ada A: ibalaha: me amola ea uda Sela amola bu dawa: ma. Dilia da elagaga fi esala. Na da A: ibalaha: me Nama misa: ne wele sia: noba, e da mano hame galu. Be Na da ema hahawane hamone, ema mano i. Na amane hamobeba: le, egaga fi da bagohame ba: i.

3 Thi HERREN trøster Zion, trøster alle dets Tomter, han gør dets Ørk som Eden, dets Ødemark som HERRENS Have; der skal findes Fryd og Glæde, Lovsang og Strengespil.

Na da Yelusaleme fi ilima asigili ilia dogo denesimu. Ilia moilai da wadela: lesi dagoi, amola hafoga: i wadela: i soge agoane ba: sa. Be Na da amo afadenene, bu ifabi ida: iwane, ifabi Na hemonega Idini sogega bugi amo defele, hamomu. Amo ganodini, hahawane hou bagade amola Nama nodosu gesami hea: su ba: mu.

4 I Folkeslag, lyt til mig, I Folkefærd, laan mig Øre! Thi Lov gaar ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;

Na fi dunu! Na sia: nabima! Na da fifi asi gala ilima Na: olelesu iaha. Na sema olelesu da ilima hadigi imunu.

5 min Retfærd nærmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Arme bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier paa mig og længes efter min Arm.

Na da hedolo ilima gaga: musa: misunu. Na hasalasu eso da gadenei. Na Nisu da fifi asi gala huluane ouligimu. Soge sedaga ilia da Na misa: ne ouesala. Ilia da Na gaga: su lamu hanaiba: le, ouesala.

6 Løft eders Øjne mod Himlen og se paa Jorden hernede! Thi Himlen skal svinde som Røg, Jorden som en opslidt Klædning, dens Beboere skal dø som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfærd ophører aldrig.

Muagado ba: legadoma! Osobo bagade ba: ma! Mu da mobi agoane asili, hamedafa ba: mu. Osobo bagade da hea abula agoane, hea hamone, wadela: mu. Amola dunu huluane amogawi esala da gagoba: defele bogogia: mu. Be Na da gaga: su hou eso huluane dialoma: ne gaguli misunu. Na hasalasu hou da hame dagomu.

7 Hør mig, I, som kender Retfærd, du Folk med min Lov i dit Hjerte, frygt ej Menneskers Haan, vær ikke ræd for deres Spot!

Dilia dunu amo da moloidafa hou dawa: , amola Na olelesu da dilia dogo ganodini diala! Na sia: nabima! Dunu eno da dilima gadele sia: sea amola oufesega: sea, mae beda: ma.

8 Som en Klædning skal Møl fortære dem, Orm fortære dem som Uld, men min Retfærd varer evigt, min Frelse fra Slægt til Slægt.

Ilia da aowabaga mai abula defele, mugululi, alalolesi dagoi ba: mu. Be Na gaga: su gaguli misunu da dialalalumu. Amola Na hasalasu hou da fifi ahoanumu.

9 Vaagn op, vaagn op, HERRENS Arm, og ifør dig Styrke, vaagn op som i henfarne Dage, i Urtidens Slægter! Mon du ej kløvede Rahab, gennembored Dragen,

Hina Gode! Nedigima! Ninima fidima! Dia gasa amoga nini gaga: ma! Di da hemonega hamoi defele gasawane hamoma. Di da hano wayabo bagade ganodini esala ohe amo La: iha: be, amo gobiheiga fane dadamuni legei.

10 mon du ej udtørred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb til en Vej, hvor de genløste gik?

Di amola, da hano wayabo bagade hafoga: i amola Dia gaga: i dunu hahawane degema: ne, hano ganodini logo hamoi.

11 HERRENS forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde faar de, Sorg og Suk skal fly.

Dunu amo Di gaga: i, ilia da hahawane Yelusalemega doaga: mu. Ilia da hahawaneba: le, gesami hea: lalumu amola wele sia: nanumu. Ilia da eso huluane da: i dioi amola se nabasu hame ba: mu, amola hahawane esalumu.

12 Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,

Hina Gode da amane sia: sa, “Na da dilima gasa iaha. Osobo bagade dunu ilia da gisi agoane, hedolo bogomu. Amaiba: le, dilia da abuliba: le osobo bagade dunuma beda: ma: bela: ?

13 at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspændte Himlen og grundfæsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for Undertrykkerens Vrede. Saa snart han vil til at lægge øde, hvor er da Undertrykkerens Vrede?

Dilia Hina Gode da dili hahamoi amola mu hahamoi amola osobo bagade ea bai gagui. Dilia da E gogolebela: ? Dunu eno da ougi bagadewane dilima se iaha, amola dili wadela: lesima: ne ouesala. Be dilia da ilima beda: mu da defea hame. Bai ilia ougi bagade hou da wali dili wadela: mu hamedei.

14 Snart skal den krumsluttede løses og ikke dø og synke i Graven eller mangle Brød,

Se iasu diasu ganodini sali dunu da hedolo ilia se iasu diasu logo doasi dagoi ba: mu. Ilia da ode bagohame esalumu amola ha: i manu ilia hanai defele ba: mu.

15 saa sandt jeg er HERREN din Gud, som rører Havet, saa Bølgerne bruser, den, hvis Navn er Hærskarers HERRE.

Na da dilia Hina Gode. Na da hano wayabo bagade bibiagosa, amola Na hamobeba: le, ea gafului da fugala: sa. Na dio da Hina Gode Bagadedafa.

16 jeg lægger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min Haands Skygge for at udspænde Himmelen og grundfæste Jorden og sige til Zion: »Du er mit Folk.«

Na da mu fadegale gale amola osobo bagade ea bai ligisi dagoi. Na da Yelusaleme fi ilima amane sia: sa, ‘Dilia da Na fi! Na da Na olelesu dilima i dagoi. Amola, Na da Na loboga dili gaga: sa.’”

17 Vaagn op, vaagn op, staa op, Jerusalem, som af HERRENS Haand fik rakt hans Vredes Bæger og tømte den berusende Kalk til sidste Draabe.

Yelusaleme! Nedigima! Nedigili, wa: legadoma! Di da fedege agoane se iasu amo Hina Gode dilima ougiba: le faigelei ganodini dili moma: ne sali, amo mai dagoi. Di da da: gi dagoi amola feloale asi.

18 Af alle de Børn, hun fødte, ledte hende ingen, af alle de Børn, hun fostred, greb ingen hendes Haand.

Dia fi amo ganodini, ouligisu amo di lobolele oule masunu, agoai dunu hame ba: sa.

19 To Ting timedes dig — hvo ynker dig vel? Vold og Vaade, Hunger og Sværd — hvo trøster dig?

Wadela: mu hou aduna da dilima doaga: i dagoi. Gegebeba: le, dia soge da wadela: lesi dagoi ba: sa. Amola dia dunu da ha: beba: le, bogogia: i. Amola dilima asigi dunu da hame gala.

20 Ved alle Gadehjørner laa dine Sønner i Afmagt som i Garn Antiloper, fyldte med HERRENS Vrede, med Trusler fra din Gud.

Moilai ganodini hegomai logo huluane amoga dunu da gasa hameba: le, dafasa. Ilia da ohe amo benea ahoasu dunu ea sani amoga sa: i agoai ba: sa. Ilia Gode Ea gasa bagade ougi hou amoga se nabi.

21 Hør derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:

Dilia Yelusaleme fi dunu da se naba amola adini ba: i defele feloale ahoa.

22 Saa siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk: Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Haand, aldrig mer skal du drikke min Vredes Bæger;

Dilia Hina Gode da dili gaga: sa, amola dilima amane sia: sa, “Na da ougiba: le, dilima se iasu faigelei ganodini salawane dili moma: ne i. Be wali Na da amo faigelei bu samogemu. Dilia da amo se iasu waini hano nabeba: le, feloale asi. Be amo se iasu waini hano dilia moma: ne, Na da bu hame imunu.

23 og jeg rækker det til dine Plagere, dem, som bød dig: »Bøj dig, saa vi kan gaa over!« og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for Vandringsmænd.

Be amo se iasu waini hano Na da dilima se iasu dunu ilima imunu. Bai ilia da dili logoga diasa: ima: ne hamosu, amola dilima dili osobo su defele, amoga ososa: gi dagoi.”