Esajas 50

1 Saa siger HERREN: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig, saa jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Brøde solgtes I, for eders Synd blev eders Moder sendt bort.

Angraeng mah, Ka pakhrak ving ih nam no hoi ampraekhaih ca loe naa ah maw oh? To tih ai boeh loe mi ih laiba maw ka tawnh moe, nang to laiba tawnkung khaeah kang zawh? Khenah, na zaehaih mah misong ah ang zawh boeh, sakpazaehaih pongah ni nam no to ka pakhrak ving.

2 Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg kaldte? Er min Haand for kort til at udfri, har jeg ingen Kraft til at redde? Ved min Trusel udtørrer jeg Havet, Strømme gør jeg til Ørk, saa Fiskene raadner af Mangel paa Vand og dør af Tørst;

Tipongah kang zoh naah, kami maeto doeh na om o ai moe, kang kawk o naah mi mah doeh nang pathim o ai loe? Nangcae akrang thaih han ai khoek to ka ban hae duemtet maw? To tih ai boeh loe nangcae loisak hanah ka tha zok boeh maw? Khenah, ka thuitaek naah tuipui to kang moe, vapuinawk doeh praezaek ah kang coengsak; tui om ai pongah tui thung ih tanganawk loe tui anghaeh hoiah duek o moe, qong o boeh.

3 jeg klæder Himlen i sort og hyller den ind i Sæk.

Kai mah ni vannawk to vinghaih hoiah ka khuk moe, khukhaih buri kahni doeh ka sak pae, tiah thuih.

4 Den Herre HERREN gav mig Lærlinges Tunge, at jeg skulde vide at styrke de trætte med Ord; han vækker hver Morgen mit Øre, han vækker det til at høre, som Lærlinge hører.

Thazok kaminawk khaeah lok ka thuih thai hanah, patuk tangcae ah kaom pahni to Angraeng Sithaw mah ang paek; anih mah akhawnbang kruek ang pathawk, ca amtuk kami baktiah tahngaih hanah ka naa hae thacaksak.

5 Den Herre HERREN aabned mit Øre, og jeg stred ikke imod, jeg unddrog mig ikke;

Angraeng Sithaw mah ka naa hae ang paongh pae, kang maa pae ai; hnukbangah doeh kang qoi taak ai.

6 min Ryg bød jeg frem til Hug, mit Skæg til at rives, mit Ansigt skjulte jeg ikke for Haan og Spyt.

Boh hanah nihcae khaeah kaeng ka patueng pae moe, amui aphong hanah tangbaeng to ka patueng pae; hnaphnaehaih hoiah tamtuih ang pathoih o thuih naah mikhmai ka hawk ai.

7 Mig hjælper den Herre HERREN, saa jeg ikke beskæmmes; jeg gør derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme.

Angraeng Sithaw mah ang bomh pongah, dawnrai hoiah ka om mak ai; azathaih ka tongh tang mak ai, tiah ka panoek pongah, ka mikhmai hae thlung hmaisaae baktiah kam taksak.

8 Min Retfærdiggører er nær; lad os mødes, om nogen vil Strid; om nogen vil trætte med mig, saa træde han hid!

Ka zaehaih toengsakkung loe zoi boeh; mi mah maw kai hae na khing thai tih? Nawnto angdoe o si! Ka misa loe mi aa? Ka hmaa ah angzo noek nasoe!

9 Se, den Herre HERREN hjælper mig, hvo vil fordømme mig? Se, alle slides op som en Klædning, Møl fortærer dem.

Khenah, Angraeng Sithaw mah na bom tih; mi mah maw zaehaih na net tih? Khenah, nihcae loe kahni baktiah prawn o ueloe, karaa mah caa boih tih.

10 Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver, som vandrer i Mørke og uden Lys; han stole paa HERRENS Navn, søge Støtte hos sin Gud!

Nangcae thungah mi maw Sithaw zii moe, a tamna ih lok tahngai kami kaom? Aanghaih tawn ai ah vinghaih thungah paqai kami loe mi maw? To kami loe Angraeng ih ahmin to oep nasoe loe, angmah ih Sithaw nuiah amha nasoe.

11 Alle I, som optænder Ild og sætter Pile i Brand, gaa ind i eders brændende Ild, i Pilene, I tændte! Fra min Haand skal det ramme eder, i Kval skal I ligge.

Khenah, hmai paaang moe, hmaithaw thlaek takui kami nang, Caeh ah loe na paaang ih hmai hoiah na thlaek ih hmaithaw aanghaih thungah paqai ah; ka ban thung hoi na hnuk o han koi hmuen loe hae tiah oh; palungsethaih hoiah ni na dueh o tih.