< Esajas 5 >
1 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingaard: Min Ven, han havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
Mǝn ɵz sɵygǝn yarimƣa, Mening sɵyümlüküm üqün ɵz üzümzari toƣruluⱪ bir küy eytip berǝy; Sɵyümlükümning munbǝt bir dɵng üstidǝ üzümzari bar idi;
2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttaarn deri og huggede ogsaa en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.
U ⱨǝmmǝ yerini kolap taxlarni elip taxlidi, Əng esil üzüm teli tikti; U üzümzar otturisiƣa kɵzitix munari saldi, Üzümzar iqidimu xarap kɵlqiki ⱪazdi, Andin üzümdin yahxi ⱨosul kütti; Biraⱪ buning orniƣa, üzümzar aqqiⱪ üzümlǝrnila bǝrdi.
3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingaard!
Ⱪeni, i Yerusalemdikilǝr wǝ Yǝⱨudaning adǝmliri, Mǝn bilǝn üzümzarimning otturisidin ⱨɵküm qiⱪiringlar!
4 Hvad mer var at gøre ved Vingaarden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?
Mening üzümzarimda ⱪilƣudǝk yǝnǝ nemǝ ixim ⱪaldi? Yahxi üzümlǝrni kütkinimdǝ, Nemixⱪa pǝⱪǝt aqqiⱪ üzümnila qiⱪirip bǝrdi?
5 Saa vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Nedrive dens Hegn, saa den ædes op, nedbryde dens Mur, saa den trampes ned!
Əmdi ⱨazir Ɵz üzümzarimni nemǝ ⱪilidiƣinimni silǝrgǝ eytip berǝy: — Uning qitlaⱪlirini elip taxlaymǝn, u yutuwetilidu; Uning tamlirini qeⱪip ƣulitimǝn, u qǝylinidu.
6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Paabud om ikke at sende den Regn.
Mǝn uni qɵllükkǝ aylandurimǝn; Ⱨeqkim uni qatap-putap, pǝrwix ⱪilmaydu; Jiƣanlar wǝ tikǝnlǝr uningda ɵsüp qiⱪidu; Bulutlarƣa uning üstigǝ ⱨeq yamƣur yaƣdurmanglar dǝp buyruymǝn.
7 Thi Hærskarers HERRES Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented paa Retfærd — se, der kom Letfærd, han vented paa Lov — se, Skrig over Rov!
Qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning üzümzari — Israil jǝmǝti, Uning huxalliⱪi bolƣan ɵsümlük bolsa — Yǝⱨudadikilǝrdur; U adalǝt mewisini kütkǝn, Biraⱪ mana ǝmdi zulum kɵrdi; Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni kütkǝn, Biraⱪ mana ǝmdi nalǝ-pǝryad boldi!
8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, saa der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
Hǝⱪlǝrgǝ ⱨeq orun ⱪaldurmay ɵyni-ɵygǝ, etizni-etizƣa uliƣanlarƣa way! Ɵzünglarni yalƣuz zeminda ⱪaldurmaⱪqimusilǝr?
9 Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: »For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mening ⱪuliⱪimƣa mundaⱪ dedi: — «Kɵpligǝn ɵylǝr, Dǝrwǝⱪǝ ⱨǝywǝtlik, ⱨǝxǝmǝtlik ɵylǝr adǝmzatsiz, harab bolidu.
10 thi paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.«
Bǝrⱨǝⱪ, ⱪiriⱪ moluⱪ üzümzar pǝⱪǝt altǝ küp xarab beridu, Ottuz kürǝ dan bolsa pǝⱪǝt üq kürǝ ⱨosul beridu.
11 Ve dem, der aarle jager efter Drik og ud paa Natten blusser af Vin!
Mǝy iqixkǝ aldirap tang atⱪanda ornidin turƣanlarƣa, Ⱪarangƣu qüxixigǝ ⱪarimay, xarabtin kǝyp bolƣuqǝ besip olturƣanlarƣa way!
12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Haandpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENS Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.
Ularning ziyapǝtliridǝ qiltar wǝ lira, tǝmbur wǝ nǝy, xarabmu bar; Biraⱪ ular Pǝrwǝrdigarning ⱪilƣanliriƣa wǝ ⱪol ixliriƣa ⱨeq etiwar ⱪilmaydu.
13 Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.
Xu sǝwǝbtin ɵz hǝlⱪim bilimdin hǝwǝrsiz bolƣanliⱪi tüpǝylidin sürgün bolup ketidu; Esilzadiliri eqirⱪixip, Puⱪraliri ussuzluⱪtin ⱪurup ketidu.
14 Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol )
Xunga tǝⱨtisara nǝpsini yoƣinitip, Aƣzini ⱨang aqidu; Ularning xɵⱨrǝtliri, top-top adǝmliri, ⱪiⱪas-sürǝn kɵtürgüqiliri wǝ nǝƣmǝ oyniƣuqiliri biraⱪla iqigǝ qüxüp ketidu. (Sheol )
15 Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slaar Øjnene ned;
Puⱪralar egildürülidu, Mɵtiwǝrlǝrmu tɵwǝn ⱪilinidu, Tǝkǝbburlarning kɵzliri yǝrgǝ ⱪaritilidu;
16 men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.
Biraⱪ samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar adalǝt yürgüzginidǝ üstün dǝp mǝdⱨiyilinidu, Pak-muⱪǝddǝs bolƣuqi Tǝngri ⱨǝⱪⱪaniyliⱪidin pak-muⱪǝddǝs dǝp bilinidu.
17 Og der gaar Faar paa Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
Xu qaƣda ⱪozilar ɵz yaylaⱪlirida turƣandǝk otlaydu, Musapirlarmu baylarning wǝyranǝ ɵyliridǝ ozuⱪlinidu.
18 Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,
Ⱪǝbiⱨlikni aldamqiliⱪning yipliri bilǝn, Gunaⱨni ⱨarwa arƣamqisi bilǝn tartⱪanlarƣa way!
19 som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, saa vi faar det at se; lad Israels Helliges Raad dog komme snart, at vi kan kende det!«
Yǝni: «[Huda] aldirisun! Ixlirini Ɵzi ittikrǝk ada ⱪilsun, Xuning bilǝn biz uni kɵrǝlǝymiz! «Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqi»ning niyǝt ⱪilƣini yeⱪinlixip ixⱪa axurulƣay, Biz uni biliwalayli!» — degǝnlǝrgǝ way!
20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
Yamanni yahxi, yahxini yaman degüqilǝrgǝ, Ⱪarangƣuluⱪni nurning, nurni ⱪarangƣuluⱪning orniƣa ⱪoyƣuqilarƣa, Aqqiⱪni tatliⱪning, tatliⱪni aqqiⱪning orniƣa ⱪoyƣuqilarƣa way!
21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
Ɵzlirini dana dǝp qaƣliƣanlarƣa, Ɵz nǝziridǝ ɵzlirini ǝⱪilliⱪ dǝp ⱪariƣanlarƣa way!
22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,
Xarab iqixkǝ batur bolƣanlarƣa, Ⱨaraⱪni ǝbjǝx ⱪilixta ⱪǝⱨriman bolƣanlarƣa,
23 som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
Yǝni para üqün rǝzillǝrni aⱪlap, Xuning bilǝn ⱨǝⱪⱪaniylarning adalitini rǝt ⱪilƣuqilarƣa way!
24 Derfor, som Ildens Tunge æder Straa og Hø synker sammen i Luen, saa skal deres Rod blive raadden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRES Lov lod de haant og ringeagted Israels Helliges Ord.
Xunga, ot yalⱪunliri samanlarni yutuwǝtkǝndǝk, Yalⱪunlarda mǝnggǝnlǝr solixip yoⱪalƣandǝk, Ularning yiltizliri qirip ketidu, Gül-qeqǝkliri qang-tozangdǝk tozup ketidu; Qünki ular samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning yolyoruⱪ-ⱪanunini qǝtkǝ ⱪaⱪⱪan, Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqining sɵz-kalamini kɵzgǝ ilmiƣanidi.
25 Saa blusser da HERRENS Vrede mod hans Folk, og han udrækker Haanden imod det og slaar det, saa Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn paa Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Xunga Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi Ɵz hǝlⱪigǝ ⱪarap ⱪaynaydu, U ularƣa ⱪarap ⱪolini kɵtürüp, ularni urup yiⱪitidu. Taƣlar tǝwrinip ketidu; Ɵlüklǝr ǝhlǝtlǝrdǝk koqilar otturisida dɵwǝ-dɵwǝ bolidu. Muxundaⱪ ixlar bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
26 For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
U yiraⱪtiki ǝllǝrni qaⱪirip tuƣni kɵtüridu, U yǝr yüzining qǝt yaⱪisidin bir ǝlni üxⱪirtip qaⱪiridu; Mana ular tezdin aldirap kelidu!
27 Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;
Ulardin ⱨeqbiri qarqap kǝtmǝydu, Putlixipmu kǝtmǝydu. Ⱨeqbiri mügdimǝydu, uhlimaydu, Baƣliƣan bǝlwaƣliridin ⱨeqbiri boximaydu, Qoruⱪlirining boƣⱪuqliridin ⱨeqbiri üzülmǝydu;
28 hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
Ularning oⱪliri ittik, Barliⱪ oⱪyalirining kiriqliri tartilip tǝyyar turidu, Atlirining tuyaⱪliri qaⱪmaⱪ texidǝk bolidu, [Jǝng ⱨarwilirining] qaⱪliri ⱪoyuntazdǝk aylinidu;
29 Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
Ularning ⱨɵrkirǝxliri xirningkidǝk bolidu, Ular arslanlardǝk ⱨɵrkirixidu, Dǝrwǝⱪǝ, ular owƣa erixkǝndǝ ƣaȥ-ƣuȥ ⱪilip ⱨɵrpiyixidu; Owni ⱪutⱪuzƣudǝk ⱨeqkim bolmay, Ular uni elip ketidu.
30 Men paa hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som naar Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
Xu küni ular dengizlar ⱨɵrkürigǝndǝk owƣa ⱨɵrkirixidu; Əgǝr birǝrsi yǝr-zeminƣa ⱪariƣudǝk bolsa, Pǝⱪǝt ⱪarangƣuluⱪ, dǝrd-ǝlǝmnila kɵridu! Ⱨǝrⱪandaⱪ nur bulut-tuman tǝripidin ƣuwalixidu.