< Esajas 5 >

1 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingaard: Min Ven, han havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
Men öz söygen yarimgha, Méning söyümlüküm üchün öz üzümzari toghruluq bir küy éytip bérey; Söyümlükümning munbet bir döng üstide üzümzari bar idi;
2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttaarn deri og huggede ogsaa en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.
U hemme yérini kolap tashlarni élip tashlidi, Eng ésil üzüm téli tikti; U üzümzar otturisigha közitish munari saldi, Üzümzar ichidimu sharap kölchiki qazdi, Andin üzümdin yaxshi hosul kütti; Biraq buning ornigha, üzümzar achchiq üzümlernila berdi.
3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingaard!
Qéni, i Yérusalémdikiler we Yehudaning ademliri, Men bilen üzümzarimning otturisidin höküm chiqiringlar!
4 Hvad mer var at gøre ved Vingaarden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?
Méning üzümzarimda qilghudek yene néme ishim qaldi? Yaxshi üzümlerni kütkinimde, Némishqa peqet achchiq üzümnila chiqirip berdi?
5 Saa vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Nedrive dens Hegn, saa den ædes op, nedbryde dens Mur, saa den trampes ned!
Emdi hazir Öz üzümzarimni néme qilidighinimni silerge éytip bérey: — Uning chitlaqlirini élip tashlaymen, u yutuwétilidu; Uning tamlirini chéqip ghulitimen, u cheylinidu.
6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Paabud om ikke at sende den Regn.
Men uni chöllükke aylandurimen; Héchkim uni chatap-putap, perwish qilmaydu; Jighanlar we tikenler uningda ösüp chiqidu; Bulutlargha uning üstige héch yamghur yaghdurmanglar dep buyruymen.
7 Thi Hærskarers HERRES Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented paa Retfærd — se, der kom Letfærd, han vented paa Lov — se, Skrig over Rov!
Chünki samawi qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigarning üzümzari — Israil jemeti, Uning xushalliqi bolghan ösümlük bolsa — Yehudadikilerdur; U adalet méwisini kütken, Biraq mana emdi zulum kördi; Heqqaniyliqni kütken, Biraq mana emdi nale-peryad boldi!
8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, saa der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
Xeqlerge héch orun qaldurmay öyni-öyge, étizni-étizgha ulighanlargha way! Özünglarni yalghuz zéminda qaldurmaqchimusiler?
9 Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: »For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;
Samawi qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar méning quliqimgha mundaq dédi: — «Köpligen öyler, Derweqe heywetlik, heshemetlik öyler ademzatsiz, xarab bolidu.
10 thi paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.«
Berheq, qiriq moluq üzümzar peqet alte küp sharab béridu, Ottuz küre dan bolsa peqet üch küre hosul béridu.
11 Ve dem, der aarle jager efter Drik og ud paa Natten blusser af Vin!
Mey ichishke aldirap tang atqanda ornidin turghanlargha, Qarangghu chüshishige qarimay, sharabtin keyp bolghuche bésip olturghanlargha way!
12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Haandpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENS Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.
Ularning ziyapetliride chiltar we lira, tembur we ney, sharabmu bar; Biraq ular Perwerdigarning qilghanlirigha we qol ishlirigha héch étiwar qilmaydu.
13 Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.
Shu sewebtin öz xelqim bilimdin xewersiz bolghanliqi tüpeylidin sürgün bolup kétidu; Ésilzadiliri échirqiship, Puqraliri ussuzluqtin qurup kétidu.
14 Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol h7585)
Shunga tehtisara nepsini yoghinitip, Aghzini hang achidu; Ularning shöhretliri, top-top ademliri, qiqas-süren kötürgüchiliri we neghme oynighuchiliri biraqla ichige chüshüp kétidu. (Sheol h7585)
15 Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slaar Øjnene ned;
Puqralar égildürülidu, Mötiwerlermu töwen qilinidu, Tekebburlarning közliri yerge qaritilidu;
16 men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.
Biraq samawi qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar adalet yürgüzginide üstün dep medhiyilinidu, Pak-muqeddes bolghuchi Tengri heqqaniyliqidin pak-muqeddes dep bilinidu.
17 Og der gaar Faar paa Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
Shu chaghda qozilar öz yaylaqlirida turghandek otlaydu, Musapirlarmu baylarning weyrane öyliride ozuqlinidu.
18 Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,
Qebihlikni aldamchiliqning yipliri bilen, Gunahni harwa arghamchisi bilen tartqanlargha way!
19 som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, saa vi faar det at se; lad Israels Helliges Raad dog komme snart, at vi kan kende det!«
Yeni: «[Xuda] aldirisun! Ishlirini Özi ittikrek ada qilsun, Shuning bilen biz uni köreleymiz! «Israildiki Muqeddes Bolghuchi»ning niyet qilghini yéqinliship ishqa ashurulghay, Biz uni biliwalayli!» — dégenlerge way!
20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
Yamanni yaxshi, yaxshini yaman dégüchilerge, Qarangghuluqni nurning, nurni qarangghuluqning ornigha qoyghuchilargha, Achchiqni tatliqning, tatliqni achchiqning ornigha qoyghuchilargha way!
21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
Özlirini dana dep chaghlighanlargha, Öz neziride özlirini eqilliq dep qarighanlargha way!
22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,
Sharab ichishke batur bolghanlargha, Haraqni ebjesh qilishta qehriman bolghanlargha,
23 som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
Yeni para üchün rezillerni aqlap, Shuning bilen heqqaniylarning adalitini ret qilghuchilargha way!
24 Derfor, som Ildens Tunge æder Straa og Hø synker sammen i Luen, saa skal deres Rod blive raadden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRES Lov lod de haant og ringeagted Israels Helliges Ord.
Shunga, ot yalqunliri samanlarni yutuwetkendek, Yalqunlarda menggenler soliship yoqalghandek, Ularning yiltizliri chirip kétidu, Gül-chéchekliri chang-tozangdek tozup kétidu; Chünki ular samawi qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigarning yolyoruq-qanunini chetke qaqqan, Israildiki Muqeddes Bolghuchining söz-kalamini közge ilmighanidi.
25 Saa blusser da HERRENS Vrede mod hans Folk, og han udrækker Haanden imod det og slaar det, saa Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn paa Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Shunga Perwerdigarning ghezipi Öz xelqige qarap qaynaydu, U ulargha qarap qolini kötürüp, ularni urup yiqitidu. Taghlar tewrinip kétidu; Ölükler exletlerdek kochilar otturisida döwe-döwe bolidu. Mushundaq ishlar bolsimu, Uning ghezipi yenila yanmaydu, Sozghan qoli yenila qayturulmay turidu.
26 For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
U yiraqtiki ellerni chaqirip tughni kötüridu, U yer yüzining chet yaqisidin bir elni üshqirtip chaqiridu; Mana ular tézdin aldirap kélidu!
27 Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;
Ulardin héchbiri charchap ketmeydu, Putlishipmu ketmeydu. Héchbiri mügdimeydu, uxlimaydu, Baghlighan belwaghliridin héchbiri boshimaydu, Choruqlirining boghquchliridin héchbiri üzülmeydu;
28 hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
Ularning oqliri ittik, Barliq oqyalirining kirichliri tartilip teyyar turidu, Atlirining tuyaqliri chaqmaq téshidek bolidu, [Jeng harwilirining] chaqliri qoyuntazdek aylinidu;
29 Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
Ularning hörkireshliri shirningkidek bolidu, Ular arslanlardek hörkirishidu, Derweqe, ular owgha érishkende ghazh-ghuzh qilip hörpiyishidu; Owni qutquzghudek héchkim bolmay, Ular uni élip kétidu.
30 Men paa hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som naar Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
Shu küni ular déngizlar hörkürigendek owgha hörkirishidu; Eger birersi yer-zémin’gha qarighudek bolsa, Peqet qarangghuluq, derd-elemnila köridu! Herqandaq nur bulut-tuman teripidin ghuwalishidu.

< Esajas 5 >