Esajas 5
1 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingaard: Min Ven, han havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
Porongo ke nga ac yuk on soko inge, On soko lun kawuk luk ac ima in grape lal: Oasr ima in grape se lun kawuk luk Fin soko inging wo fohk we.
2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttaarn deri og huggede ogsaa en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.
El pukanak fohk uh ac sisla eot kac; El yukwiya oa in grape na wowo. El musaela sie nien soan, Pukanak sie luf mwe fut grape loac. El soano in mwesrla grape uh, Tusruktu grape nukewa mukol.
3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingaard!
Na kawuk luk el fahk, “Kowos mwet su muta in Jerusalem ac Judah, kowos in nununku inmasrlok ac ima in grape luk.
4 Hvad mer var at gøre ved Vingaarden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?
Mea, oasr pac ma enenu in orek ma nga tia orala? Na efu ku fokla tuh grape mukol, ac tia grape wowo ma nga finsrak nu kac?
5 Saa vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Nedrive dens Hegn, saa den ædes op, nedbryde dens Mur, saa den trampes ned!
“Pa inge ma nga ac oru nu ke ima se luk inge: nga ac kunausla kalkal kac ac rakinya pot uh, tuh kosro lemnak uh in ku in utyak, kangla ac lolongya.
6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Paabud om ikke at sende den Regn.
Nga ac fuhlela in kupoi ke mah. Nga ac tia kifwi sroa ku imon infohk we; ac nga ac fuhlela kokul ac pulah in kupoiya. Nga ac sapkin pac nu ke pukunyeng uh in tia fuhlela af.”
7 Thi Hærskarers HERRES Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented paa Retfærd — se, der kom Letfærd, han vented paa Lov — se, Skrig over Rov!
Israel pa ima lun LEUM GOD Kulana; Mwet Judah pa sak ma El yukwiya. El tupan elos in oru ma wo, A elos orek akmas. El tupan elos in oru ma suwohs, A el lohng psren mwet akkeokyeyuk ke elos wowoyak in suk nununku suwohs.
8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, saa der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
We nu suwos! Pusla lohm ac ima kowos eisla in weang ma oasr yuruwos tari. Ac tia paht ac fah wanginla acn nu sin kutena mwet i n muta we, na kowos ac fah mukela muta in facl sac.
9 Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: »For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;
Nga lohng LEUM GOD Kulana El fahk, “Lohm lulap wolana inge nukewa ac fah pisala ac oan musalla.
10 thi paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.«
Ima in grape ma kap ke acre limekosr ac fah orala gallon na limekosr ke wain. Bushel singoul ke fita uh ac fah orala bushel sefanna ke wheat,”
11 Ve dem, der aarle jager efter Drik og ud paa Natten blusser af Vin!
We nu suwos! Kowos toang tukakek ke lotutang na mutawauk nimnim, ac ke ekela kowos nimnim paht ac arulana sruhila.
12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Haandpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENS Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.
Oasr harp ac flute ac tambourine, oayapa wain ke kufwa lowos. Tusruktu kowos tia nunku ke LEUM GOD, ac kowos tia kalem ke ma El oru.
13 Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.
Ouinge kowos ac fah utukla nu in sruoh. Mwet kol lowos ac fah misa ke masrinsral, ac mwet ngia ac fah misa ke malu.
14 Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol h7585)
Facl sin mwet misa uh mangelik in kangulosla. el ac ukumya mwet leum lun Jerusalem wi un mwet pilasr puspis ma arulana wohwon. (Sheol h7585)
15 Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slaar Øjnene ned;
Mwet nukewa ac fah mwekinla, ac elos nukewa su inse fulat ac fah akpusiselyeyuk.
16 men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.
Tusruktu LEUM GOD Kulana El akkalemye fulatlana lal ke orekma suwoswos lal, ac El fahkak mutal lal ke El nununku mwet lal.
17 Og der gaar Faar paa Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
In acn musalla in siti uh, sheep fusr fah mongo mah, ac nani fusr fah konauk acn in mongla.
18 Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,
We nu suwos! Kowos tia ku in kaingla liki sucl in kikiap ma kaprikowosi, pwanang kowos amakin ma koluk lowos yen nukewa.
19 som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, saa vi faar det at se; lad Israels Helliges Raad dog komme snart, at vi kan kende det!«
Kowos fahk, “Lela LEUM GOD Elan aksaye oru ma El fahk mu El ac oru, kut in tari liye. Lela God mutal lun Israel in oru ako lal; tuh kut in ku in kalem ke nunak lal.”
20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
We nu suwos! Kowos pangon ma koluk uh wo, ac pangon ma wo uh koluk. Kowos ekulla lohsr uh nu ke kalem, ac kalem nu ke lohsr. Kowos oru ma mukol in emwem, ac ma emwem in mukol.
21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
We nu suwos! Kowos nunku mu kowos lalmwetmet ac arulana sumat.
22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,
We nu suwos! Kowos su ku ke nim wain! Kowos pulaik ac wangin sangeng lowos ke pacl karyak mwe nimnim!
23 som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
Tusruktu ke sripen mwe eyeinse kowos aksukosokyela mwet oasr mwata, ac kowos tia lela nu sin mwet wangin mwata in eis nununku suwohs
24 Derfor, som Ildens Tunge æder Straa og Hø synker sammen i Luen, saa skal deres Rod blive raadden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRES Lov lod de haant og ringeagted Israels Helliges Ord.
Ke ma inge, oana ke loa ac mah pao uh ac firiryak in e uh, okah keiwos ac kulawi, ac ros farengla lowos ac fah uli ac sohkla, mweyen kowos pilesru ma LEUM GOD Kulana, God mutal lun Israel, El luti nu sesr.
25 Saa blusser da HERRENS Vrede mod hans Folk, og han udrækker Haanden imod det og slaar det, saa Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn paa Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
LEUM GOD El kasrkusrak sin mwet lal, ac El asroela paol in kalyaelos. Eol uh ac fah kusrusryak, ac monin mwet misa ac fah oanna inkanek uh oana kutkut. Nwe ouinge, mulat lun LEUM GOD soenna safla, a paol ac srakna asroeyukla in oru kaiyuk lal.
26 For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
LEUM GOD El kolak sie akul in pangon sie mutunfacl yen loessula. El oselos in tuku liki saflaiyen faclu. Ac liye, elos arulana sa in tuku!
27 Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;
Wangin selos totola, wangin selos tukulkul, elos tiana mwetkeli ku motul. Pel lalos tiana foroti, mwe kapir fahluk lalos tiana wotelik.
28 hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
Sukan pisr natulos kosroh, ac mwe pisr natulos akola in pisrikyuk. Falken horse natulos keke oana eot, ac wheel in chariot natulos for oana eng fohru.
29 Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
Mwet mweun lalos ngutngut oana lion ma sruokya ma nalos ac usla nu yen wangin ma ac ku in eisla selos.
30 Men paa hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som naar Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
Ke len sac ac tuku, pusraclos ac fah ngirngir fin acn Israel oana pusren noa meoa. Liyewin facl se inge! Lohsr ac fosrnga mukena! Pukunyeng uh kosrala kalem.
