Esajas 5
1 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingaard: Min Ven, han havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
Abiro wero wend ngʼat ma ahero, wer mar puothe mar mzabibu niya: Jal ma ahero ne nigi puoth mzabibu e bath got kama omewo.
2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttaarn deri og huggede ogsaa en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.
Ne opure maber mogolo kite duto manie iye kendo opidhoe olembe mabeyo ahinya moyier. Ne ogero kama otingʼore gi malo mar ngʼicho e chuny puodhono bende noloso kama ibiyoe mzabibu. Eka nomanyo olembe mabeyo to kata kamano neginyago mana olembe maricho.
3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingaard!
“Koro un joma odak Jerusalem to gi jogo modak Juda; ngʼadieuru bura e kinda kod puotha mar mzabibu.
4 Hvad mer var at gøre ved Vingaarden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?
Angʼo machielo mane onego otim e puotha mar mzabibu maloyo mano mane atimone? Kane adwaro olembe mabeyo to angʼo mane omiyo onyago mana mago maricho?
5 Saa vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Nedrive dens Hegn, saa den ædes op, nedbryde dens Mur, saa den trampes ned!
Koro abiro nyisou gima abiro timo ne puotha mar mzabibu: Abiro golo chiende oko, kendo ibiro kethe, abiro muko ohingane kendo nonyone piny.
6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Paabud om ikke at sende den Regn.
Bende anaweye kojwangʼore ma ok olose kata doye kendo ongʼono, kod kuthe ema nodongie. Abiro chiko boche polo mondo kik koth ochwene.”
7 Thi Hærskarers HERRES Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented paa Retfærd — se, der kom Letfærd, han vented paa Lov — se, Skrig over Rov!
Puoth mzabibu mar Jehova Nyasaye Maratego en od jo-Israel, kod jo-Juda e puodho mamiye mor. Osedwaro mondo ngʼado bura makare obedie, to oneno mana nek kendo osedwaro mondo one tim makare, to owinjo mana ywak mar lit.
8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, saa der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
Unune malit, un joma mayo ji utegi ma gisegero kendo umayo ji puothegi, maonge kama odongʼ ma udongʼ ka udak kendu e pinyno.
9 Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: »For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;
Jehova Nyasaye Maratego osewacho ayanga ka awinjo ni: “Kata kamano ute madongo biro dongʼ gunda, kendo ute madongo moger mabeyo biro dongʼ maonge joma odakie.
10 thi paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.«
Heka apar mar mzabibu nogol mana olemo karaya achiel kende, kendo kodhi moromo gorogoro nonyag cham maromo debe kende.”
11 Ve dem, der aarle jager efter Drik og ud paa Natten blusser af Vin!
Unune malit un joma chiewo gokinyi kulawo kuonde kongʼo, un ma ubudho kuneno nyaka chuny otieno ka umer maonge rieko.
12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Haandpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENS Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.
Gitimo nyasigi gi kongʼo, gi nyatiti, gi orutu, gi oyieke kod asili, to ok gidewo gik ma Jehova Nyasaye osetimo bende ok giluoro tij lwete.
13 Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.
Omiyo koro joga biro dhi e twech nikech bedo maonge winjo; jotendgi kech biro nego, Kendo oganda modongʼ to riyo ema biro nego.
14 Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol h7585)
Kuom mano piny joma otho ongʼamo dhoge malach ka dande oyawore malich; kendo enomuony jotelo kod oganda mamoko e kinde ma gikokee gi mor. (Sheol h7585)
15 Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slaar Øjnene ned;
Omiyo dhano nodwok piny kendo ogendini duto nogol tekogi, kendo timbe jonjore notieki.
16 men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.
To Jehova Nyasaye Maratego notingʼ malo gi timne makare, kendo Nyasaye maler nonyis lerne gi timne makare.
17 Og der gaar Faar paa Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
Eka rombe nokwa e legegi giwegi; to nyirombe nokwa e gundni mane mag jomoko.
18 Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,
Unune malit un joma osiko katimo richo ka umede gi miriambo, kod timbe anjawo,
19 som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, saa vi faar det at se; lad Israels Helliges Raad dog komme snart, at vi kan kende det!«
kod joma wacho ni joga niya, “Nyasaye mondo oreti, kendo otim gima odwaro timo, mondo wanene. We gima Jal Maler mar Israel dwaro timo otimre mondo wangʼeye.”
20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
Mano kaka nobed malit ne joma luongo tim mamono ni ber to tim maber ni rach; jogo maketo mudho kar ler to kar ler gikete mudho, joma keto gik makech kar mamit to mamit giketo kar makech.
21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
Mano kaka nobed malit ne jogo mariek e wengegi giwegi kendo kwano ni ongʼeyo gik moko duto.
22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,
Mano kaka nobed malit ne thuondi mag madho kongʼo kendo molony e ruwo kongʼo makech.
23 som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
Un ma uweyo joketho nikech asoya, to joma onge ketho ema utamo e adiera margi.
24 Derfor, som Ildens Tunge æder Straa og Hø synker sammen i Luen, saa skal deres Rod blive raadden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRES Lov lod de haant og ringeagted Israels Helliges Ord.
Kuom mano kaka lew mach wangʼo yugi kendo kaka lum motwo lal nono e mach, e kaka tiendgi notow bende maua mawuok e itgi nolwar mana ka buru, nikech gisedagi chik mar Jehova Nyasaye Maratego kendo chayo wach Jal Maler mar Israel.
25 Saa blusser da HERRENS Vrede mod hans Folk, og han udrækker Haanden imod det og slaar det, saa Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn paa Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Kuom mano Jehova Nyasaye osekecho gi joge; kendo oserieyo bade kuomgi monegogi. Gode yiengni kendo ringre joma otho odhurore e wangʼ yore ka yugi. To kata bed ni magi duto osetimore, to mirimbe pod ok okwe, nimar pod okecho kodgi.
26 For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
Otingʼo bandera malo ne ogendini moa mabor, kendo ogoyo tungʼ koluongo jogo moa e tunge piny. Gibiro mapiyo piyo ka giringo matek.
27 Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;
Onge kata mana ngʼato achiel kuomgi ma ol kata machwanyore, bende onge kata ngʼato achiel kuomgi ma nindo tero, bende onge moro ma okanda ombekni e nungone kata ma tond wuochene ochot.
28 hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
Asernigi bith bende atungegi duto oywa motegno, kendo faresegi ombongʼ tiendgi ojingʼ, tiend gechegi winyore ka kalausi.
29 Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
Giruto ka sibuor kendo gingʼur ka sibuoche matindo, bende gimor ka gidwaro mako le, mi gitingʼ-gi e dhogi maonge ngʼama nyalo resogi.
30 Men paa hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som naar Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
Odiechiengno ginirut kuome mana ka mor mar ataro. Kendo ka ngʼato ongʼiyo pinyno to none mudho gi kuyo; kata mana ler mar chiengʼ boche polo noum.
