Esajas 5
1 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingaard: Min Ven, han havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
Tun keiman kagoldeiya dingin alengpilei lachoinan zaila oiyinge: Kagoldeiyin lhang hoitah chungah lengpilei aneiye.
2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttaarn deri og huggede ogsaa en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.
Alei alhouvin, songho aladoh-in chuleh lengpithei achi hoipenho chu atuin ahi. Alailunga chun insang atungin, anaiya songpi ho panga chun lengpitwi hehna jong atunge. Chuin ama’n lengpithei lhum lophat angah-in, hinlah lengpithei hung gaho chu akha’n ahi.
3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingaard!
Tun nangho Jerusalem le Judah mite, keima le kalengpithei chungah ngaidan hin peuvin.
4 Hvad mer var at gøre ved Vingaarden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?
Kalengpileiya dinga kanabollou ipi kabolbe ding umem? Lengpithei lhum jinjen kagaldot jing laiya, ipi dinga kalengpileiyin atheiga khachehchuh ahin so hintem?
5 Saa vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Nedrive dens Hegn, saa den ædes op, nedbryde dens Mur, saa den trampes ned!
Tua hi kalengpilei hi ipi kalo ding ham naseipeh-unge: Keiman atho phelhangting subei tange. Apal volhusohkeiyingting, ganchaho lhalutninge.
6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Paabud om ikke at sende den Regn.
Gammanglah banga alengpiguijamho kivekollou le kimalngimlouva chuleh hampa kehho kilhoungimlou, ling le khao lah kasosah ding ahi. Meilhangho jeng jong thu kapeh-a gotwi kachapkhumsahlou ding ahi.
7 Thi Hærskarers HERRES Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented paa Retfærd — se, der kom Letfærd, han vented paa Lov — se, Skrig over Rov!
Israel nampi hi van galsatte Pakai dinga alengpilei ahi. Judah mite hi alunglhaina honlei ahiuve. Ama’n ahonsoh chu ahididoltaha kithutandihna gaso akineppi vang'in, kisuhgimna gaso joh amutai. Chondihna gaso akineppin, hinla kinah-kibaona awgin ajajotai.
8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, saa der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
Itobanga lungjin-um ding hitam inmun aban ban’a kichohbea, loumun aban ban’a kichohbea achainakeiya mijouse notdoh-a aumjouva achangseh-a chengho dinga chu.
9 Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: »For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;
Keiman kajatai van galsatte Pakai kitepna: “In tampi nusea umding, in hoitahho asung ahomkeova umding.
10 thi paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.«
Lengpilei ching somin lengpitwi bel dim gup jeng jong asodoh joulou ding, amuchi lo dim som helin aga lo dim khatbou asosah ding ahi.”
11 Ve dem, der aarle jager efter Drik og ud paa Natten blusser af Vin!
Itobanga lungnachim umlou ding hitam jingpitaha thoudoha donding ju holla chuleh jansot geiya lengpitwi donkhamphella tousot nomho dinga chu.
12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Haandpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENS Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.
Amahon lengpitwi ninglhingtahin akikoiyun nguigin ginngei — semjang, selangdah, khong le theile — tho’n nunnop amangun, Pakai chu ageldoh tapouvin, athilbolho jeng jong ahephatapouve.
13 Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.
Hitia chu Keima eihetphahlou jeh uva kamite chu gamlataha sohchanga umding ahiuve. Alen-alal le jabolla umho chu gilkella thidiu, milhamho chu dangchah-a thidiu ahi.
14 Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol h7585)
Lhankhuh jengin jong aduchan, alol-hom thamhelholin ado’n ahi. Alen le neo chuleh jukhamho chu avallhumsohhel ding ahi. (Sheol h7585)
15 Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slaar Øjnene ned;
Mihem kisubei ding, chuleh miite chu kisunem ding; mikiletsahho jeng jong dahdoh ngamlouva kijumso diu ahi.
16 men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.
Hinlah Van galsatte Pakai chu ahina bangtaha kichoisang ding, Pathen athenna chu adihna bangtaha kiphongdoh ding ahi.
17 Og der gaar Faar paa Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
Chu nikho teng chuleh kelngoite hamhing engsel laha lhauvintin, kelngoi thaotahho le kelchaho khogem laha lhadiu ahi.
18 Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,
Iti’n ada tadiuvem bongin nunglama kang (kangtalai) akai banga jou le nalla kihol khaoguiya achonsetna hinkikai ding ho tah chu!
19 som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, saa vi faar det at se; lad Israels Helliges Raad dog komme snart, at vi kan kende det!«
Amahon Pathen jeng jong ataitomuvin, “Kinon lang ihamkhat bolin! Kinoin, naboltheina chu neimusah-un. Nathilgon chu kamunomuve,” atiuvin ahi.
20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
Ase chu apha ahi, apha chu ase; athim chu avah ahi’n, avah chu athim ahi; akha chu alhum ahi’n, alhum chu akha ahi; tia seiho suhchimit teidinga lha ahitauve.
21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
Iti’n ada tadiuvem ama mitmua ching kisa-a, ama kigella lungthimthemtah kisaho chu.
22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,
Iti’n ada tadiuvem lengpitwi don’a hat kisalheh jenga, adontam chan’a bolthei kisaho chu.
23 som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
Amaho chun miphalouho selkhunan sumguh alauvin, monaneilouho gotna apejiuvin ahi.
24 Derfor, som Ildens Tunge æder Straa og Hø synker sammen i Luen, saa skal deres Rod blive raadden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRES Lov lod de haant og ringeagted Israels Helliges Ord.
Hijeha chu, meikongin louchul laha changkung akahvama, hamgo meilhum sunga akileogep jeng banga amaho chu ajung geiya monlhauva apah-u chullha ding ahiuve. Ijeh-inem iti leh amahon Van galsatte Pakai danthupehho nahsahmon akoiyun; Israel dinga Athengpa thuseiho ahotbolun ahi.
25 Saa blusser da HERRENS Vrede mod hans Folk, og han udrækker Haanden imod det og slaar det, saa Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn paa Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Hijeha chu Pakai lunghanna chun amite chu ahalvama, akhuttum adopma amaho chu aden ding ahi. Chuteng molsangho kilingsoh-intin, mithilongho chu lamlhong dungah nenthangho bangin chaplha jenginte. Ahijengvanga Pakai lunghanna chu dailhadehlou lai ding ahi. Akhuttum kijesa-a umnalai ding ahi!
26 For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
Aman gamlataha namtin vaipi henga melchihna asolding, leiset kolkimvella chengho jah dinga khutkoi amut ding ahi. Chuteng miten Jerusalem lam ahindel diu ahi.
27 Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;
Amaho chu chollou diu chule kipallhulou diu ahi. Kicholdo dinga lamkaha khongailou diu ahi. Akonggah-u jong lhagenglou ding, kengchot khao jong tanlou ding ahi.
28 hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
Athalchang muh-u hemjetnintin, athallu jong galkap-ding-sadema kikamsaa umding ahi. Asakolteu kengtoa meisi pahhelintin, asakol kangtalaiyu akang jong chimpei banga kipei ding ahi.
29 Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
Keipibahkai ahatpenho banga kithong lenglunga ngih diu ahi. Ngih duldul puma amatdihou chu abokhumuva akilhohphei diu, chuteng ahuhdoh ding koima umlou ding ahi.
30 Men paa hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som naar Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
Chuche suhchimit nikho lechun asuhlemhou chunga twipi kinong git kithong jeju banga ngih diu ahi. Koiham khattou chun agamlhang chu gah galdot leh muthim le lungjinna mu’ntin; khovah jeng jong meilhanghon alethim jeng ding ahi.
