Esajas 49
1 Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;
«I arallar, méning gépimni anglanglar, Yiraqtiki el-yurtlar, manga qulaq sélinglar! Baliyatqudiki chéghimdin tartip Perwerdigar méni chaqirdi; Apamning qorsiqidiki chéghimdin tartip U méning ismimni tilgha aldi;
2 til et skarpt Sværd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen af sin Haand, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger,
U aghzimni ötkür qilichtek qildi; Öz qolining sayisi astida méni yoshurup keldi, Méni siliqlan’ghan bir oq qildi; U méni oqdénigha sélip saqlidi,
3 sagt til mig: »Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder Ære.«
We manga: «Sen bolsang özüngde Méning güzellik-julaliqim ayan qilinidighan Öz qulum Israildursen» — dédi».
4 Jeg sagde: »Min Møje er spildt, paa Tomhed og Vind sled jeg mig op — dog er min Ret hos HERREN, min Løn er hos min Gud.«
Emma men: — «Méning ejrim bikargha ketti, Héchnémige érishmey küch-maghdurumni quruq serp qildim; Shundaqtimu bahalinishim bolsa Perwerdigardindur, Méning ejrimnimu Xudayimgha tapshurdum» — dédim;
5 Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham — og i HERRENS Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke —
Emdi méni Öz quli bolushqa, Yaqupni towa qilip uning yénigha qayturushqa méni baliyatquda shekillendürgen Perwerdigar mundaq deydu: — (Israil qayturulup yénigha toplanmighan bolsimu, Men yenila Perwerdigarning neziride shan-sherepke ige boldum, Shuningdek Xudayim méning küchümdur)
6 han siger: »For lidt for dig som min Tjener at rejse Jakobs Stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til Hedningers Lys, at min Frelse maa naa til Jordens Ende.«
— U mundaq deydu: — «Séning Yaqup qebililirini [gunahtin qutquzup] turghuzushqa, Hemde Israildiki «saqlan’ghan sadiqlar»ni bextke qayturushqa qulum bolushung sen üchün zerrichilik bir ishtur; Men téxi séni ellerge nur bolushqa, Yer yüzining chet-yaqilirighiche nijatim bolushung üchün séni atidim».
7 Saa siger HERREN, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENS Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig.
Emdi Israilning hemjemet-qutquzghuchisi, uningdiki Muqeddes Bolghuchi Perwerdigar mundaq deydu: — Ademler ich-ichidin nepretlinidighan kishige, Yeni köpchilik lenitiy dep qarighan, Emeldarlargha qul qilin’ghan kishige mundaq deydu: — «Sözide turghuchi Perwerdigar, Yeni séni tallighan Israildiki Muqeddes Bolghuchining sewebidin, Padishahlar közlirini échip körüp ornidin turidu, emeldarlarmu bash uridu;
8 Saa siger HERREN: Jeg hører dig i Naadens Stund, jeg hjælper dig paa Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte øde Lodder
Perwerdigar mundaq deydu: — «Shapaet körsitilidighan bir peytte duayingni ijabet qilishni békitkenmen, Nijat-qutquzulush yetküzülidighan bir künide Men sanga yardemde bolushumni békitkenmen; Men séni qoghdaymen, Séni xelqimge ehde süpitide bérimen; Shundaq qilip sen zéminni eslige keltürisen, [Xelqimni] xarabe bolup ketken miraslirigha warisliq qildurisen,
9 og sige til de bundne: »Gaa ud!« til dem i Mørket: »Kom frem!« Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang paa hver nøgen Høj;
Sen mehbuslargha: «Buyaqqa kélinglar», Qarangghuluqta olturghanlargha: «Nurgha chiqinglar» — deysen; Ular yollar boyidimu otlap yüridu, Hetta herbir taqir taghlardin ozuqluq tapidu;
10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld;
Ular ach qalmaydu, ussap ketmeydu; Tomuz issiqmu, quyash teptimu ularni urmaydu; Chünki ulargha rehim Qilghuchi ularni yétekleydu, U ulargha bulaqlarni boylitip yol bashlaydu.
11 jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.
Shuningdek Men barliq taghlirimni yol qilimen, Méning yollirim bolsa égiz kötürülidu.
12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land.
Mana, mushu kishiler yiraqtin kéliwatidu, Mana, bular bolsa shimaldin we gherbtin kéliwatidu, Hem mushular Sinim zéminidinmu kéliwatidu.
13 Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.
Xushalliqtin towlanglar, i asmanlar; I yer-zémin, shadlan; Naxshilarni yangritinglar, i taghlar; Chünki Perwerdigar Öz xelqige teselli berdi, Özining xar bolghan péqir-möminlirige rehim qilidu.
14 Dog siger Zion: »HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!«
Biraq Zion bolsa: — «Perwerdigar mendin waz kechti, Rebbim méni untup ketti!» — deydu.
15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.
Ana özi émitiwatqan bowiqini untuyalamdu? Öz qorsiqidin tughqan oghligha rehim qilmay turalamdu? Hetta ular untughan bolsimu, Men séni untuyalmaymen.
16 Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid for Øje.
Mana, Men séni Öz alqanlirimgha oyup pütkenmen; [Xarabe] tamliring herdaim köz aldimdidur.
17 Dine Børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, gaar bort.
Oghul baliliring [qaytishqa] aldiriwatidu; Eslide séni weyran qilghanlar, xarab qilghanlar séningdin yiraq kétiwatidu;
18 Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Saa sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bære dem alle som Smykke, binde dem som Bruden sit Bælte.
Béshingni égiz kötürüp etrapinggha qarap baq! Ularning hemmisi jem bolup qéshinggha qaytip kéliwatidu! Öz hayatim bilen qesem qilimenki, — deydu Perwerdigar, Sen ularni özüngge zibu-zinnetler qilip kiyisen; Toyi bolidighan qizdek sen ularni taqaysen;
19 Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede Land — ja, nu er du Beboerne for trang; de, som aad dig, er borte;
Chünki xarabe hem chölderep ketken jayliring, Weyran qilin’ghan zémining, Hazir kélip, turmaqchi bolghanlar tüpeylidin sanga tarchiliq qilidu; Eslide séni yutuwalghanlar yiraqlap ketken bolidu.
20 end skal du høre dem sige, din Barnløsheds Børn: »Her er for trangt, saa flyt dig, at jeg kan sidde!«
Séningdin juda qilin’ghan baliliring bolsa sanga: — «Mushu jay turushumgha bek tarchiliq qilidu; Manga turghudek bir jayni boshitip berseng!» — deydu;
21 Da tænker du i dit Hjerte: »Hvo fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?«
Sen könglüngde: — «Men balilirimdin ayrilip qalghan, Ghérib-musapir we sürgün bolup, uyan-buyan heydiwétilgen tursam, Kim mushularni manga tughup berdi? Kim ularni béqip chong qildi? Mana, men ghérib-yalghuz qaldurulghanmen; Emdi mushular zadi nedin kelgendur?» — deysen.
22 Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg løfter min Haand for Folkene, rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Sønner i Favnen, dine Døtre bæres paa Skulder.
Reb Perwerdigar mundaq deydu: — «Mana, Men ellerge qolumni kötürüp isharet qilimen, El-milletlerge körünidighan bir tughni tikleymen; Ular oghulliringni quchiqida élip kélishidu; Ular qizliringni hapash qilip kélidu.
23 Konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal være dine Ammer. De kaster sig paa Ansigtet for dig, slikker dine Fødders Støv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier paa mig, bliver ikke til Skamme.
Padishahlar bolsa, «Ataq dadiliring, » Xanishlar bolsa inik’aniliring bolidu; Ular sanga béshini yerge tegküzüp tezim qilip, Putliring aldidiki chang-topinimu yalaydu; Shuning bilen sen Méning Perwerdigar ikenlikimni bilip yétisen; Chünki Manga ümid baghlap kütkenler hergiz yerge qarap qalmaydu.
24 Kan Bytte fratages en Helt, kan den stærkes Fanger slippe bort?
Oljini baturlardin éliwalghili bolamdu? Heqqaniyet jazasi sewebidin tutqun qilin’ghan bolsa qutuldurghili bolamdu?
25 Thi saa siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Børn vil jeg frelse.
Chünki Perwerdigar mundaq deydu: — Hetta baturlardin esirlernimu qayturuwalghili, Esheddiylerdin oljini qutquziwalghili bolidu; We sen bilen dewalashqanlar bilen Menmu dewalishimen, Shuning bilen baliliringni qutquzup azad qilimen.
26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget Kød, deres Blod skal de drikke som Most; alt Kød skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.
Séni ezgüchilerni öz göshi bilen özini ozuqlandurimen; Ular yéngi sharab ichkendek öz qéni bilen mest bolup kétidu; Shundaq qilip barliq et igiliri Men Perwerdigarning séning Qutquzghuching hem Hemjemet-Nijatkaring, Yaquptiki qudret Igisi ikenlikimni bilip yétidu.
