Esajas 49

1 Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;

Winjauru un joma odak e dho nembe, winjuru un pinje man mabor: Kane pok onywola Jehova Nyasaye ne oluonga koa e nywolna ne oluongo nyinga.

2 til et skarpt Sværd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen af sin Haand, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger,

Ne omiyo lewa obedo ka ligangla mabith, e bwo tipo mar lwete ne opanda; ne omiyo abedo ka asere moywe maler kendo ne opanda e olalone.

3 sagt til mig: »Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder Ære.«

Ne owachona niya, “In e jatichna, Israel, kuomi ema abiro nyisoe duongʼ mara.”

4 Jeg sagde: »Min Møje er spildt, paa Tomhed og Vind sled jeg mig op — dog er min Ret hos HERREN, min Løn er hos min Gud.«

To ne awacho ni, “Asetiyo matek kayiem nono; aseketho tekra kayiem nono. Kata kamano pokna ni e lwet Jehova Nyasaye kendo michna Nyasacha ema nigo.”

5 Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham — og i HERRENS Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke —

To koro Jehova Nyasaye wacho kama; jal mane ochweya e ich mondo abed jatichne, mondo adwok joka Jakobo kuome kendo achok jo-Israel ire, nimar aseyudo duongʼ e wangʼ Jehova Nyasaye, kendo Nyasacha ema osebedo tekrena.

6 han siger: »For lidt for dig som min Tjener at rejse Jakobs Stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til Hedningers Lys, at min Frelse maa naa til Jordens Ende.«

Owacho ni: “En gima tin ahinya mondo ibed jatichna kata mondo iduog dhood joka Jakobo, kendo mondo iduog jo-Israel manok mane odongʼ. Abiro miyo ibed ler mar ogendini, mondo iter wach warruokna e tunge piny duto.”

7 Saa siger HERREN, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENS Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig.

Ma e gima Jehova Nyasaye, ma Jares ji kendo Ngʼat Maler mar Israel wacho, ne ngʼat mane ogendini ochayo kendo ma en misumba jotend piny: “Ruodhi nochungʼni malo koneni, kendo jotelo koneno ma to nopodhni auma, nikech Jehova Nyasaye, jal ma ja-adiera ma en Ngʼat Maler mar Israel ema oseyieri.”

8 Saa siger HERREN: Jeg hører dig i Naadens Stund, jeg hjælper dig paa Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte øde Lodder

Ma e gima Jehova Nyasaye wacho, “E ndalona mag kech abiro dwoko kwayoni, chutho ne akonyi e odiechiengʼ mar warruok; abiro riti mi ami ibed ngʼama kelo winjruok e kinda gi ji mondo ires piny, mi ipog ji kuonde ma yande odongʼ gunda,

9 og sige til de bundne: »Gaa ud!« til dem i Mørket: »Kom frem!« Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang paa hver nøgen Høj;

kendo iwachne joma ni e twech ni, ‘Wuoguru oko,’ to joma ni e mudho ni, ‘Beduru thuolo!’ “Gibiro chiemo e bath yo kendo giniyud kuonde kwath e gode matindo.

10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld;

Kech ok nokagi kata riyo ok nologi, bende liet mar kama otimo ongoro, kata chiengʼ marieny makech ok nomigi olo. Jal ma chunye opongʼ gi kech, ema notelnigi mi tergi kuonde sokni mag pi.

11 jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.

Abiro loko godena duto yore kendo anabug yorena madongo duto maber.

12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land.

To ne, ginibi ka gia mabor; moko kawuok yo nyandwat, moko kawuok yo yimbo, moko to nowuogi e gwenge mag Aswan.”

13 Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.

Go koko nikech mor, yaye polo, bed gi ilo, yaye piny, weruru matek, un gode! Nimar Jehova Nyasaye kweyo chuny joge kendo obiro bedo gi kech ne joge machandore.

14 Dog siger Zion: »HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!«

To Sayun nowacho niya, “Jehova Nyasaye osejwangʼa; kendo Ruoth Nyasaye wiye osewil koda.”

15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.

“To bende dhako wiye diwil gi nyathi modhodho mi ok obedo gi kech e kothe mane onywolo. Kata ka dipo ni wiye nyalo wil, An to wiya ok nowil kodi.

16 Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid for Øje.

Ne, asendiko nyingi ei lweta kendo isiko ka ineno anena e wangʼa.

17 Dine Børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, gaar bort.

Yawuoti noreti kaduogo iri kendo jogo manoyako gigi noringi kaduogo iri.

18 Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Saa sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bære dem alle som Smykke, binde dem som Bruden sit Bælte.

Tingʼ wangʼi malo kendo ingʼi koni gi koni: mondo ine kaka yawuoti chokore kaduogo iri.” Jehova Nyasaye wacho niya, “Akwongʼora gi nyinga awuon ni nyithindi nochal gi thiwni madhako rwako kata ka law maber ma miaha rwako.

19 Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede Land — ja, nu er du Beboerne for trang; de, som aad dig, er borte;

“Kata obedo ni osetieki midongʼ gunda kendo pinyi odongʼ nono, to koro ibiro yudo ni pinyi odoko matin ma ok oromo jogi dakie, kendo jogo mane otieki biro bedo kodi mabor.

20 end skal du høre dem sige, din Barnløsheds Børn: »Her er for trangt, saa flyt dig, at jeg kan sidde!«

Nyithindo mane inywolo ka in e chandruok nowachni kiwinjo ni, Kaeni tin-nwa; dwarnwa kama lach mondo wadagie.

21 Da tænker du i dit Hjerte: »Hvo fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?«

Eka inipenjri e chunyi ni, ‘En ngʼa mane onywolona jogi? Ne an gi kuyo kendo ne an migumba, ne otera e twech kendo ojwangʼa. En ngʼa manopidhogi? Ne adongʼ kenda, to jogi to oa kure?’”

22 Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg løfter min Haand for Folkene, rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Sønner i Favnen, dine Døtre bæres paa Skulder.

Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “Winji, abiro luongo Ogendini, abiro chungo bandecha ne oganda kaka ranyisi, gibiro kelo yawuoti ka gitingʼogi e badgi kendo ginikel nyigi ka gitingʼogi e gokgi.

23 Konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal være dine Ammer. De kaster sig paa Ansigtet for dig, slikker dine Fødders Støv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier paa mig, bliver ikke til Skamme.

Ruodhi ema nobed kaka wuoneu kendo mond ruodhi ema nobed kaka mineu ma ritou. Ginikulre auma e nyimu ka wengegi ngʼiyo piny; kendo gininangʼ buru manie tiendu. Eka unungʼe ni An e Jehova Nyasaye kendo joma oketo genogi kuoma ok noyud wichkuot.”

24 Kan Bytte fratages en Helt, kan den stærkes Fanger slippe bort?

Bende dima jolweny maroteke gik ma giseyako, koso dires joma otwe e lwet ngʼama kwiny?

25 Thi saa siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Børn vil jeg frelse.

To ma e gima Jehova Nyasaye wachoni: “Ee, joma otwe inyalo gol e lwet jolweny maroteke, kendo ngʼama omaki inyalo gamo e lwet joma kwiny; anaked gi jogo makedo kodu, kendo anares nyithindu.

26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget Kød, deres Blod skal de drikke som Most; alt Kød skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.

Abiro miyo joma sandou nocham ringregi giwegi mi anami gimer gi rembgi ka joma omadho kongʼo. Eka koth dhano duto manie piny nongʼe ni an Jehova Nyasaye e Jawarni, Jaresni kendo Nyasaye Maratego mar Jakobo.”