Esajas 49

1 Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;

Oe tuilum taminaw, ka lawk hah thai awh haw. Ahla koe e miphunnaw na hnâpakeng awh haw. Vonthung ka o nah roeroe vah BAWIPA ni na kaw toe. Anu e vonthung vah ka min a pakhum toe.

2 til et skarpt Sværd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen af sin Haand, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger,

Ka pahni hah tahloi kahran e patetlah a sak teh, a kut tâhlip dawk na hro. Pala pikhluk e patetlah na coung sak teh, a palabom dawkvah na pâseng.

3 sagt til mig: »Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder Ære.«

Oe Isarel nang teh kaie san doeh. Nang dawk hoi ka bawilennae a kamnue han telah ka ti toe.

4 Jeg sagde: »Min Møje er spildt, paa Tomhed og Vind sled jeg mig op — dog er min Ret hos HERREN, min Løn er hos min Gud.«

Kai ni hai hawinae awm laipalah ka tawk toe. Ayawmyin lah ka tha hai a baw toe. Hatei, ka lannae tawkphu teh BAWIPA koe ao teh, ka tawkphu teh Cathut koe ao tie hah ka cai telah ati.

5 Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham — og i HERRENS Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke —

Atuvah, BAWIPA ama koe Jakop bankhai hane hoi, ama koe Isarel ka pâkhueng hane a san lah o nahanelah, von thung hoi na kangdoutkhai e ni a dei. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA hmaitung vah ka sungren e lah ka o. Ka Cathut teh ka thasainae lah ao han.

6 han siger: »For lidt for dig som min Tjener at rejse Jakobs Stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til Hedningers Lys, at min Frelse maa naa til Jordens Ende.«

Bokheiyah, ama ni, Jakop miphun kangdue sak hane hoi Isarelnaw thung dawk kahloutnaw hah bout kangdue sak hanelah, ka san lah na o e heh hno ka pâhawca doeh. Talai pout totouh ka rungngangnae lah na o nahan, Jentelnaw kaangsakkung lah onae hai na poe han.

7 Saa siger HERREN, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENS Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig.

Isarelnaw hah a ratang teh, a tami kathoungnaw ayâ ni a pacekpahlek e, miphun ni a panuet e, lawkcengkung san, Jehovah ni hettelah a dei. Yuemkamcu, BAWIPA, Isarel tamikathoung, na karawikung kecu dawkvah, siangpahrangnaw ni hmawt awh vaiteh, a thaw awh han, bawinaw ni hai a bawk awh han telah ati.

8 Saa siger HERREN: Jeg hører dig i Naadens Stund, jeg hjælper dig paa Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte øde Lodder

BAWIPA ni hettelah a dei. Ngai kaawm e tueng dawk na lawk hah ka tarawi toe. Rungngangnae hnin dawk nang hah na kabawp toe. Na ring vaiteh, miphunnaw hanelah lawkkamnae hah na poe han. Ram bout kangdue sak hane hoi kingkadi e râw lah bout coe hanelah,

9 og sige til de bundne: »Gaa ud!« til dem i Mørket: »Kom frem!« Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang paa hver nøgen Høj;

Thongkabawtnaw koe tâcawt awh. Hmonae koe kaawmnaw koevah, kamphawng awh telah na dei thai nahanelah, na ta awh han. Lamthungnaw dawk cet awh vaiteh, arasangnae cailum hmuen dawk pawngpanae lah ao awh han.

10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld;

Vonhlam awh mahoeh, tui kahran awh mahoeh. Khumbei ni runae poe awh mahoeh. Kanî raeng ni daw awh mahoeh. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ka pahren e ni cetkhai awh vaiteh, tui onae koe a ceikhai han.

11 jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.

Kaie mon pueng teh lamthung lah ka coung sak han. Kaie lam kalennaw hai ka tawm han.

12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land.

Khenhaw! Ahnimanaw teh ahlanae koehoi tho hanelah a kâcai awh. Khenhaw! ahnimanaw teh atunglah hoi kanîloumlah hoi tho hanelah a kâcai awh. Ahnimouh teh Sinim ram hoi tho hanlah kâcai awh e naw doeh.

13 Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.

Oe kalvannaw lunghawi hoi la sak awh haw. Oe talai lunghawi haw. Oe monnaw la sak awh haw. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni a taminaw a lung a pahawi. Runae kâhmonaw hai a pahren han.

14 Dog siger Zion: »HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!«

Hateiteh, Zion ni, Jehovah ni na ceitakhai teh, Bawipa ni na pahnim toe ati.

15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.

Napui ni a ca a khe e hah, a pahren hoeh totouh, sanu a pânei lahun e camo a pahnim thai han na maw. Pahnim thai nakunghai kai ni na pahnim hoeh.

16 Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid for Øje.

Kai ni ka kuttabei dawk ca ka thut teh, na kâkalupnae rapan teh ka hmalah pou ao.

17 Dine Børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, gaar bort.

Na canu capanaw ni karanglah a kâroe awh han. Nang karaphoenaw hoi, nang ka hmawt sak e naw ni na tâco takhai han.

18 Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Saa sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bære dem alle som Smykke, binde dem som Bruden sit Bælte.

Na tengpam vah khenhaw! Ahnimanaw teh a kamkhueng awh teh nang koe a tho awh. BAWIPA ni a dei e teh, Kai teh ka hring dawkvah, nang teh langa a kamthoup e patetlah phunkuep hoi na kamthoup dawkvah, rumram nahoeh ati.

19 Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede Land — ja, nu er du Beboerne for trang; de, som aad dig, er borte;

Raphoe teh kingdi e hmuen hoi ka rawk tangcoung e na ram teh, atuvah kho ka sak e apap dawkvah, abueng toe. Nangmouh na kapayawpnaw teh ahlanae koe ao awh han.

20 end skal du høre dem sige, din Barnløsheds Børn: »Her er for trangt, saa flyt dig, at jeg kan sidde!«

Na canaw a due hnukkhu, bout na tawm e capanaw ni hmuen khout awh mahoeh. A hmuen na poe ei telah a hei awh han.

21 Da tænker du i dit Hjerte: »Hvo fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?«

Hatnavah, nang ni na lungthung hoi, hetnaw heh apinimouh na khe pouh aw, ka canaw be kadout niteh, madueng kaawm e, yuengyoe kâva e lah bout ka o. Hetnaw hah apinimouh a thokhai awh. Kai teh ka madueng kaawm e lah ka o dawkvah, hetnaw heh nâmouh ao awh aw na ti han.

22 Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg løfter min Haand for Folkene, rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Sønner i Favnen, dine Døtre bæres paa Skulder.

Bawipa Jehovah ni a dei e teh, khenhaw! Kai ni khoram tangkuem kaawm e miphunnaw koe ka kut ka dâw teh, mitnoutnae hah ka vo pouh han. Ahnimouh ni nange na canu capanaw hah a kut hoi tawm awh vaiteh, a loung dawk hrawm awh vaiteh, a thokhai awh han.

23 Konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal være dine Ammer. De kaster sig paa Ansigtet for dig, slikker dine Fødders Støv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier paa mig, bliver ikke til Skamme.

Siangpahrangnaw ni nange camo tawm awh vaiteh, siangpahrangnaw teh nange camo ka khoum e lah ao awh han. Na hmalah tabawk awh vaiteh, na khok dawk e vaiphu hah a palem awh han. Kai teh Jehovah lah ka o e hai thoseh, kai na kangaihawinaw teh kayanae a ohoehnae hai thoseh na panue han.

24 Kan Bytte fratages en Helt, kan den stærkes Fanger slippe bort?

Athakaawme kut dawk hoi hnopai lawp han na maw. Taki ka tho e san hah rungngang han na maw.

25 Thi saa siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Børn vil jeg frelse.

BAWIPA ni a dei e teh, atangcalah, athakaawme ni man tangcoung e tami hah bout la han. Takitho e ni lawp tangcoung e lawphno hah bout la han. Bangkongtetpawiteh, nang ka taran e hah kai ni ka taran vaiteh, na capanaw hah ka rungngang han.

26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget Kød, deres Blod skal de drikke som Most; alt Kød skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.

Nang na karektapnaw hah amamae tak ka ca sak han. Amamae thi hah misurtui nei e patetlah koung ka boum lah a nei awh han. Hatdawkvah, kai Jehovah teh nang ka rungngangkung, nang karatangkung, Jakop miphun dawk athakaawme Cathut, ao tie hah tami pueng ni a panue awh han telah a dei.