Esajas 48
1 Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENS Navn og priser Israels Gud — dog ikke redeligt og sandt —
I Yaⱪupning jǝmǝti, «Israil»ning ismi bilǝn atalƣanlar, «Yǝⱨuda bulaⱪliri»din qiⱪⱪansilǝr, Pǝrwǝrdigarning namini ixlitip ⱪǝsǝm ⱪilƣuqisilǝr, Israilning Hudasini tilƣa alƣuqisilǝr, Biraⱪ bular ⱨǝⱪiⱪǝt ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniyliⱪtin ǝmǝs! Munularni anglap ⱪoyunglar: —
2 fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:
(Qünki ular «muⱪǝddǝs xǝⱨǝr»ning namini ixlitip ɵzlirigǝ isim ⱪilidu, Tehi Israilning Hudasiƣa «tayinar»mix! Uning nami bolsa samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigardur!)
3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, saa det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.
Mǝn burunla «ilgiriki ixlar»ni aldin’ala bayan ⱪildim; Ular Ɵz aƣzimdin qiⱪⱪan, Mǝn ularni anglattim; Mǝn bularni tuyuⱪsiz wujudⱪa qiⱪirip, Ular ǝmǝlgǝ axuruldi;
4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbaand, din Pande af Kobber.
Qünki Mǝn sening jaⱨilliⱪingni, boynungning pǝylirining tɵmür, Yüzüngning daptǝk ikǝnlikini bildim;
5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: »Det gjorde mit Billede, mit skaarne og støbte bød det.«
Sening: «Mening butum muxularni ⱪildi», Yaki «Oyma mǝbudum, ⱪuyma mǝbudum bularni buyrudi» — demǝsliking üqün, Xunga Mǝn baldur muxularni sanga bayan ⱪildim; Ix yüz bǝrgüqǝ ularni sanga anglitip turdum.
6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke staa ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;
Sǝn bularni angliƣansǝn; Əmdi ularning ⱨǝmmisini kɵrüp baⱪ! Buni rast dǝp etirap ⱪilmamsilǝr? Mǝn bayatin «yengi ixlar»ni, yǝni saⱪlinip yoxurunƣan ixlarni bayan ⱪildim, Sǝn bularni bilgǝn ǝmǝssǝn.
7 nu skabes det, ikke før, før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: »Jeg vidste det.«
Sening: «Dǝrwǝⱪǝ, mening ulardin baldur hǝwirim bar idi» demǝsliking üqün, Ular burun ǝmǝs, ⱨazirla yaritilidu; Muxu kündin ilgiri sǝn ularni anglap baⱪmiƣansǝn.
8 Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du »Frafalden«;
Bǝrⱨǝⱪ, sǝn ⱪulaⱪ salmiding, Bǝrⱨǝⱪ, sǝn hǝwǝrmu almiding, Bǝrⱨǝⱪ, sening ⱪuliⱪing heli burunla eqilmay etiklik ⱪaldi; Qünki Mǝn sening wapasizliⱪ ⱪiliweridiƣanliⱪingni, Baliyatⱪudiki qeƣingdin tartip «asiy» dǝp atilidiƣanliⱪingni bildim.
9 for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skaane, ej udrydde dig.
Ɵz namim üqün ƣǝzipimni keqiktürimǝn, Xɵⱨritim üqün seni üzüp taxlimaymǝn dǝp ƣǝzipimni besiwaldim;
10 Se, jeg smelted dig — Sølv blev det ikke — prøved dig i Lidelsens Ovn.
Ⱪara, Mǝn seni tawlidim, Biraⱪ kümüxni tawliƣandǝk tawlandurmidim; Mǝn azab-oⱪubǝtning humdanida seni talliwaldim;
11 For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.
Ɵz sǝwǝbimdin, Ɵz sǝwǝbimdin Mǝn muxuni ⱪilimǝn; Mening namimƣa daƣ tǝgsǝ ⱪandaⱪ bolidu? Mǝn Ɵzümning xan-xɵⱨritimni baxⱪa birsigǝ ɵtküzüp bǝrmǝymǝn.
12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, ogsaa jeg er den sidste.
I Yaⱪup, I qaⱪirƣinim Israil! Manga ⱪulaⱪ salƣin; Mǝn «U»durmǝn; Mǝn Tunjidurmǝn, bǝrⱨǝⱪ ⱨǝm Ahirⱪidurmǝn;
13 Min Haand har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; saa saare jeg kalder paa dem, møder de alle frem.
Mening ⱪolum yǝr-zeminning ulini salƣan, Ong ⱪolum asmanlarni kǝrgǝn; Mǝn ularni qaⱪirsamla, ular jǝm bolup ornidin turidu.
14 Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje paa Babel og Kaldæernes Æt.
Ⱨǝmminglar, jǝm bolup yiƣilinglar, anglap ⱪoyunglar; [Butlar] arisida ⱪaysisi muxundaⱪ ixlarni bayan ⱪilƣan? Pǝrwǝrdigar yahxi kɵrgǝn kixi bolsa uning kɵnglidiki ixlarni Babilda ada ⱪilidu, Uning bilǝk-ⱪoli kaldiylǝrning üstigǝ zǝrb bilǝn qüxidu;
15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.
Mǝn, Mǝn sɵz ⱪilƣanmǝn; Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, Mǝn uni qaⱪirdim; Mǝn uni aldiƣa qiⱪiriwaldim; Uning yoli muwǝppǝⱪiyǝtlik bolidu.
16 Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, saa snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Aand.
— Manga yeⱪin kelinglar, muxuni anglap ⱪoyunglar; Mǝn ǝzǝldin sɵzümni yoxurun ⱪilƣan ǝmǝs; [Sɵzüm] ǝmǝlgǝ axurulƣinidimu yǝnila xu yǝrdǝ bolƣanmǝn; Ⱨazir bolsa Rǝb Pǝrwǝrdigar wǝ Uning Roⱨi Meni ǝwǝtti!
17 Saa siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der baader, leder dig ad Vejen, du skal gaa.
Ⱨǝmjǝmǝt-nijatkaring Pǝrwǝrdigar, Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqi mundaⱪ dǝydu: — «Ɵzünggǝ payda bolsun dǝp sanga Ɵgǝtküqi, Sanga tegixlik bolƣan yolda seni yetǝkligüqi Mǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingdurmǝn;
18 Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,
Sǝn Mening pǝrmanlirimƣa ⱪulaⱪ salƣan bolsang’idi! Undaⱪ bolƣanda bǝht-hatirjǝmliking dǝryadǝk, Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪing dengiz dolⱪunliridǝk bolatti!
19 da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Aasyn.
Sening nǝsling bolsa uning ⱪumliridǝk, Iq-ⱪarningdin qiⱪⱪan pǝrzǝntliring ⱪum danqiliridǝk sansiz bolatti! Ularning ismi Mening aldimda ⱨǝrgiz ɵqürüwetilmǝydiƣan yaki yoⱪitiwetilmǝydiƣan bolatti!
20 Gaa ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: »HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,
Babildin qiⱪinglar, kaldiylǝrdin ⱪeqip ketinglar! Nahxa awazlirini yangritip muxuni jakarlanglar, Bu hǝwǝrni anglitinglar, Jaⱨanning qǝt-yaⱪiliriƣiqǝ uni yǝtküzüp mundaⱪ dǝnglar: — «Pǝrwǝrdigar Ɵz ⱪuli Yaⱪupni ⱨǝmjǝmǝtlik ⱪilip ⱪutⱪuzdi!
21 lod dem gaa gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, saa Vand strømmed ud.«
Ular qɵl-bayawanlardin ɵtkǝndǝ ⱨeq ussap ⱪalmidi; U sularni taxtin aⱪⱪuzup bǝrdi; Bǝrⱨǝⱪ, U taxni yarƣuzdi, sular uningdin urƣup qiⱪti!».
22 De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.
«Rǝzillǝr üqün» — dǝydu Pǝrwǝrdigar, «bǝht-hatirjǝmlik yoⱪtur».
