Esajas 48

1 Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENS Navn og priser Israels Gud — dog ikke redeligt og sandt —

Porongo ma se inge, kowos mwet Israel Su ma in fwilin tulik natul Judah: Kowos fulahk ke Inen LEUM GOD Ac fahk mu kowos alu nu sin God lun Israel, Tusruktu wanginna kalmen ma kowos fahk uh.

2 fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

Kowos filangkin in fahk mu Kowos mwet in siti mutal sac, Ac lah kowos filiya lulalfongi lowos in God lun Israel, Su Inel pa LEUM GOD Kulana.

3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, saa det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.

LEUM GOD El fahk nu sin Israel, “Oemeet nga tuh fahkak ma ac sikyak; Na in kitin pacl ah na, nga orala sikyak.

4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbaand, din Pande af Kobber.

Nga nuna etu lah pwaye kowos ac mau likkeke, Upa oana osra, ac keke oana bronze.

5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: »Det gjorde mit Billede, mit skaarne og støbte bød det.«

Ouinge nga palyeak ma ac sikyak nu suwos ke pacl loeloes somla — Nga fahkak ke ma ac orek meet liki na pacl sikyak uh, In oru kowos in tia fahk mu Ma sruloala ac mwe lemlem lowos pa oru in sikyak.

6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke staa ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;

“Ma nukewa nga tuh fahkak meet, liye pa sikyak tari inge. Kowos enenu in akilen lah ma nga tuh fahk ah pwayena. Inge nga ac fahk nu suwos ke ma sasu su ac fah tuku, Ke kutu ma lukma ma nga tiana fahkak meet.

7 nu skabes det, ikke før, før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: »Jeg vidste det.«

Nga tufacna oru ma inge in sikyak; Wangin ma ouinge orek in pacl somla. Funu oasr, kowos lukun fahk mu kowos etu tari kac.

8 Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du »Frafalden«;

Nga nuna etu lah tia ku in lulalfongiyuk kowos, Mweyen eteyuk lah kowos mwet utuk nunak. Pa sis kowos tiana wi lohng ke ma inge, Ac wanginna kas kac sun insrewos.

9 for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skaane, ej udrydde dig.

“In oru tuh mwet uh in kaksakin Inek, Nga kutongya kasrkusrak luk. Nga sruokyana tuh nga in tia kunauskowosla.

10 Se, jeg smelted dig — Sølv blev det ikke — prøved dig i Lidelsens Ovn.

Nga srike kowos ke e lun keok, Oana ke silver uh liklikiyukla in sie funyu, Ac nga konauk lah wangin ma wo keiwos.

11 For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.

Ma nga oru uh nga oru ke sripuk — Nga fah tia lela Inek in pilesreyuk Ku lela kutena mwet saya in ipeis ke wolana Su fal in ma na luk, ac ma luk mukena.”

12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, ogsaa jeg er den sidste.

LEUM GOD El fahk, “Israel, mwet su nga pangonak, porongeyu! Nga mukefanna pa God! Nga pa emeet ac nga pa etok!

13 Min Haand har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; saa saare jeg kalder paa dem, møder de alle frem.

Pouk pa orala pwelung lun faclu Ac laknelik inkusrao. Ke nga pang nu ke faclu ac kusrao Elos sulaklak na tuku ac tu ye mutuk.

14 Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje paa Babel og Kaldæernes Æt.

“Kowos nukewa toeni nu sie ac lipsre! Wangin sie inmasrlon god uh ku in palye Lah mwet se nga sulela uh ac fah sroang mweuni Babylon. El ac fah oru ma nga lungse elan oru.

15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.

Nga pa tuh kaskas ac pangnol ah; Nga kololma ac nga fah oru tuh in wo ouiyal.

16 Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, saa snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Aand.

“Inge kaluku nu yuruk ac lohng ma nga fahk uh. Ke mutawauk ah me, nga kaskas kalem na, Ac oru tuh kas luk in akpwayeiyuk pacl nukewa.” (Inge LEUM GOD Fulatlana El ase ku lal nu sik ac supweyu.)

17 Saa siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der baader, leder dig ad Vejen, du skal gaa.

God mutal lun Israel, LEUM GOD su molikowosla, El fahk, “Nga pa LEUM GOD lowos, Su lungse luti kowos ke ma ac wo nu suwos sifacna, Ac in kol kowos nu ke inkanek ma fal kowos in fahsr kac.

18 Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,

“Kowos funu lohang nu ke ma sap luk, Mwe insewowo lukun kahkma Oana soko infacl ma tia wi mihnla. Kutangla lukun tuku nu suwos Oana noa ma tok weacn uh.

19 da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Aasyn.

Fwilin tulik nutuwos lukun arulana pusla oana puk uh, Ac nga lukun oru elos in tiana wi kunausyukla.”

20 Gaa ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: »HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,

Tufokla liki acn Babylon, som ac sukosok! Kowos in engan ac sulkakin pweng wo se inge akyokye; oru in eteyuk yen nukewa: “LEUM GOD El molela Israel, mwet kulansap lal!”

21 lod dem gaa gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, saa Vand strømmed ud.«

Ke LEUM GOD El pwen mwet lal sasla sie acn fol ac pao yen mwesis, Elos tiana keok ke malu. El orala kof in tuku liki sie eot nu selos; El falngelik eot sac, ac kof uh asrma.

22 De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.

LEUM GOD El fahk, “Wangin misla nu sin mwet koluk.”