Esajas 48

1 Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENS Navn og priser Israels Gud — dog ikke redeligt og sandt —

Tamagra Jekopu naga'ma Israeli vahere huno'ma tamagima me'negeta, Juda nagapinti'ma efore'ma hu'naza vahe'mota ama'na nanekea antahiho. Tamagra Ra Anumzamofo agifi huvempa huta Israeli vahe'mota Ra Anumzamo'a Ra Anumza mani'ne hutma huama nehazanagi, tamagra havige tamagiteti nehuta, fatgo tamavutamavara nosaze.

2 fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

Tamagra Ra Anumzamo huhamparintegeno ruotge hu'nea Jerusalemi kumapi vahe mani'nonankino, Israeli vahe Anumzamo'a taza hugahie huta antahintahia nehuta, ana Anumzamofo agi'a Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzane huta nehaze.

3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, saa det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.

Hagi henkama efore'ma hania zankura korapa huama hutogeno, ana zantamimo'a ame huno fore huno ko evu'ne.

4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbaand, din Pande af Kobber.

Na'ankure tamagrira ko tamage'na antahi'na Nagra hu'noankino tamagu'amo'a hankavetigeno, tamanankemo'a hankavetino ainigna higeno, tamasenimo'a hanavetino bronsigna hu'ne.

5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: »Det gjorde mit Billede, mit skaarne og støbte bød det.«

E'ina hu'neanki'na ama anazama tamagritera forera osu'nege'na, ko huama hu'na tamasami'noe. Na'ankure ana zamo'ma tamagrite'ma efore'ma hanigeta, havi anumzamofo amema'a zafarero, ainireti'ma tro'ma hunte'naza zamo eri forera nehie huta hu'zanku ko tamasami'noe.

6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke staa ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;

Ko'ma tamasami'na henkama fore hugahie hu'nama hu'noa zantamina ko fore higeta ke'naze. Hianagi tamagra tamage hu'ne huta ana zankura huamara osu'naze. Ana hu'neankina kora ontamasami'noa zantami kasefa zantaminku menina neramasamina, oku'ama frakinoma megeta onke'naza zantamina eri ama hu'na tamasamigahue.

7 nu skabes det, ikke før, før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: »Jeg vidste det.«

Korapara fore higeta onke'nazaza menina kasefa'za eri fore nehue. Ana nehuankita tamagra huta, antahi'nonaza eri fore nehie huta osugahaze.

8 Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du »Frafalden«;

Hagi korapatima eno menima e'neana tamagesamo'a ankani renegetma ke ontahi vahe mani'nazanki'na, ama ana zankura huamara hu'na ontamasami'noe. Na'ankure Nagrama tamage'na antahi'nama hu'noana, esema fore'ma hunazaregatima manitama e'nazana keontahi vahe mani'naze.

9 for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skaane, ej udrydde dig.

Hianagi Nagra tamagrira narimpa aheramante'na tamahe fanane hunaku hu'noanagi, Nagrani'a nagimofo so'e zanku nagesa nentahi'na anara osu narimpama ahe'zana netroankiza, ana zankura nagia husga hugahaze.

10 Se, jeg smelted dig — Sølv blev det ikke — prøved dig i Lidelsens Ovn.

Hanki antahiho, Nagra tamagri'ma tamazeri agruma hu'noana amuhonentake tevefima silvama kreno eri agruma nehiazana hu'na tamazeri agrua osu'noe. Hianagi nagra amuhonentake knaza tami'na tamazeri agrua hu'noe.

11 For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.

Nagra nagimofo so'e zanku nagesa nentahi'na, nagia huhaviza osnaze hu'na e'inahu zana hu'noe. Ana hu'noanki'za nagrike'za ra nagia namigahaze.

12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, ogsaa jeg er den sidste.

Israeli vahera Jekopu nagamota nagri keaga antahiho, nagra tamagri'ma kema hu'noa Anumzamo'na nagrake Ra Anumzana mani'noe. Nagrake ese agafa manine'na, nagrake vagarera mani'noe.

13 Min Haand har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; saa saare jeg kalder paa dem, møder de alle frem.

Nagra nazampinti erivako hu'na ama mopamo'ma regri'nea tra'a trora hu'noe. Tamaga nazanteti mona tro hu'na eri atarentogeno me'ne. Nagrama e'ina hi'o hu'nama huanke antahike monamo'ene mopamokea oti fatgo neha'e.

14 Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje paa Babel og Kaldæernes Æt.

Tamagra maka'mota amare magopi emetru hu'netma nagrama hanua kea antahiho. Mago havi anumzamo'a henkama fore hania zankura amanagea huno tamasami'neo? Ra Anumzamo'a avesinentea ne' huntesnigeno eno, Babiloni kumate fore hanie huno'ma agesama nentahia zana emeri forera hanigeno, Ra Anumzamo'a Agra'a azanteti Babiloni vahera zamazeri haviza hugahie hunora tamasami'nefi?

15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.

Nagra hu'noankina, ana nera ke hute'na avre'na esanugeno eri'zama eme erinia zamo'a knare hugahie.

16 Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, saa snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Aand.

Nagrite erava'o hutma amama hanua nanekea antahiho. Ese agafarera nagra oku'a nanekea osu'noe. Anazama efore'ma nehigena nagra anante ko mani'noe. Hagi menina Ra Anumzamo'a Avamu'a nenamino hunantege'na e'noe.

17 Saa siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der baader, leder dig ad Vejen, du skal gaa.

Israeli vahe'motare'ma Ruotage'ma hu'neno, tamagu vazino tamavre'nea Ra Anumzamo'a amanage huno nehie. Nagra knare huno tamaza hania zama rempi hunerami'na, knare kante'ma tamavre'na nevua Ra Anumzana tamagri Ra Anumza mani'noe.

18 Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,

Tamagrama Nagri kasegema antahitama amage'ma antaresina, timo'ma hageno evu'vava hiaza huno maka zupa tamarimpa frumo'a mevava nehina, fatgo tamavu tamava'mo'a, hagerimo ankenarega eme runagraseaza hisine.

19 da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Aasyn.

Tamagripinti'ma fore'ma haza vahe'mo'za, hageri ankenaregama me'nea kahepankna hu'za hamprigara osazasine. Ana nehazagena Nagri navugatira zamagia eri fananea osusine.

20 Gaa ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: »HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,

Babiloni kumara atretma atiramiho, Babiloni vahera zamatreta fretma viho. Tamagra muse nehutma kezatita, Ra Anumzamo'a eri'za vahe'a Israeli vahera Jekopu nagara ete zamagu vazino zamavare hutma, kea atrenkeno ama mopafina maka kaziga vuno eno hino.

21 lod dem gaa gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, saa Vand strømmed ud.«

Ko'ma Ra Anumzamo'ma vahe'ama zamavareno ka'ma kokampima e'neana, tinkura hagegea osu'naze. Agra havea rutanegeno timo'a herafiramige'za ne'naze.

22 De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.

Ra Anumzamo'a amanage nehie, Havi zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za mani so'e hu'za zamarimpa frunena omanigahaze.