Esajas 46

1 I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres Billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som Byrde paa trætte Dyr.

Agrukrukbab ni Bel, agdumdumog ni Nebo; aw-awiten dagiti ayup dagiti didiosenda. Dagitoy a didiosen nga aw-awitenda ket padagsen kadagiti nabannog nga ayup.

2 De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv maa de vandre i Fangenskab.

Agrukob ken agparintumengda a sangsangkamaysa; saanda a maispal dagiti imahen, ken uray isuda a mismo ket maitalaw.

3 Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, baaret fra Moders Skød.

Dumngegka kaniak, balay ti Jacob, ken dakayo amin, a nabatbati iti balay ni Jacob, nga inay-aywanak sakbay pay a naipasngaykayo, naisikug iti aanakan:

4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Haarene graaner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.

Uray inton lumakaykayo, siak latta, ken uray no aguban dagiti bubuokyo aywanankayto. Pinarsuakayo, ken ipaayko dagiti kasapulanyo, itundakayo iti pakatalgedanyo.

5 Med hvem vil I jævnstille, ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?

Siasino ti pangidiliganyo kaniak? Ken siasino ti kaas-aspingko, tapno mapagdinniligdakami?

6 De øser Guld af Pung, Sølv faar de vejet paa Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;

Iburburais dagiti tattao ti balitok manipud iti pagkargaan ken mangtimbangda iti pirak. Mangtangdangda iti mammanday, ket aramidenna daytoy a didiosen; agruknoyda ken agdayawda iti daytoy.

7 de løfter den paa Skuldren og bærer den, sætter den paa Plads, og den staar, den rører sig ikke af Stedet; raaber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.

Ibaklayda daytoy; ikabilda iti lugar a pakaisaadanna, ket nakatakder latta daytoy iti disso a nakaikabilanna ken saan nga umakar daytoy manipud iti ayanna. Agasugda iti daytoy, ngem saan a makasungbat wenno makaisalakan iti siasinoman a mariribukan.

8 Kom dette i Hu, lad jer raade, I frafaldne, læg jer det paa Sinde!

Amirisenyo dagitoy a banbanag; saanyo nga iyaleng-aleng dagitoy, dakayo a managsukir!

9 Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,

Amirisenyo dagiti immuna a banbanag, dagiti napalabas, ta siak ti Dios, ket awan sabali pay, Siak ti Dios, ket awan ti kas kaniak.

10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: »Mit Raad staar fast, jeg fuldbyrder al min Vilje, «

Impakpakaammok ti panungpalan manipud idi punganay, ken imbagbagak ti saan pay a napasamak; kunak, “Mapasamakto dagiti panggepko, ken aramidek ti tarigagayko.”

11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Raads Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.

Awagak ti tumatayab a tiltiliwen dagiti ayup manipud iti daya, ti tao a napilik manipud iti adayo a daga; wen, nasaokon; ipatungpalko met daytoy; adda panggepko, aramidek met daytoy.

12 Hør paa mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:

Dumngegkayo kaniak, dakayo a nasukir a tattao, dakayo a saan a mangar-aramid iti nalinteg.

13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse paa Zion, min Herlighed giver jeg Israel.

Iyasidegko ti kinalintegko; saan nga adayo daytoy, ken saan nga aguray ti panangisalakanko; ket ipaayko ti pannakaisalakan iti Sion ken ti kinapintasko iti Israel.