Esajas 46

1 I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres Billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som Byrde paa trætte Dyr.

Babylon te pathen ho- Bel le Nebo, chu tol lama abungin akun lhonne. Ama ni hi bong kang’a poh thethun atol manguvin ahi. Pohpo gancha teni chun poh lel jeh’in alon pi le len ahi.

2 De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv maa de vandre i Fangenskab.

Lim semthu teni le anei hou chu akun lhasuh un ahi. A pathen hou chun amite aveng bit jou pon, chule ami teuvin a pathen’u aveng bit jou pouve. Abonchauvin, sohchang dingin apui mang tha’uvin ahi.

3 Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, baaret fra Moders Skød.

Jacob chilhah hon kasei hi ngaijun lang, Israel sunga amoh them jouse, Keiman nangho napen’uva patna ka gelkhoh’u nahiu ahitai. Henga, napen masang peh’uva kavop na hiu ahitai.

4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Haarene graaner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.

Na hinkhou lhung keija Keima na Pathen’u kahi ding ahi- Na kum’u ahung tah jeh’a nasam kan gei ja jong, Kasem nahiuvin, nangho kagelkhoh jing ding nahiuve. Keiman kapui leuva chule kahuhdoh ding nahiuve.

5 Med hvem vil I jævnstille, ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?

Keima hi koito nei tekah dingu hitam? Koi ham ka kibahpi chu?

6 De øser Guld af Pung, Sølv faar de vejet paa Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;

Mi phabep ho chun adangka hou le asana ho’u chu ajunsah un chule chua kona lim semthu pathen sem dingin mi aki thalah’un ahi. Ama ho chu milim anga chun akunuvin chuin hichu ahou’uvin ahi.

7 de løfter den paa Skuldren og bærer den, sætter den paa Plads, og den staar, den rører sig ikke af Stedet; raaber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.

Ama hon alenguva apo le leuvin, chule ama hon akoilhah tenguleh, chua chun aum denin, achat loh theipoi. Akoma ga taova jong adonbut theipon, koima jong hahsatna’a ahuhdoh theipoi.

8 Kom dette i Hu, lad jer raade, I frafaldne, læg jer det paa Sinde!

Hiche hi sumil hih in! Lunga chingin! Themona neihon hiche hi geldoh’un.

9 Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,

Phatchesa’a kathilboldoh ho geldoh in. Ajeh iham itileh Keima bou Pathen kahi! Keima Pathen Kahin, chule kei tobang koima aumpoi.

10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: »Mit Raad staar fast, jeg fuldbyrder al min Vilje, «

Keiman khonung thu ahung lhung ding, aguilhun masanga kahil thei nahiuve. Kagonsa, kagel chan chu bol jia kahi jeh in, hung gui lhung tei ding ahije.

11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Raads Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.

Keiman Solam gam'a kona vacha leng gang tah ne hattah chu kakouva- gamla tah gam'a konna lamkai khat hungin tin chule katepna banga abol ding ahi. Keiman kabol ding ahi kanati chu, Kabol tei ding ahi.

12 Hør paa mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:

Mi louchal ho, thilpha bolna dinga gamla tah’a umho, kasei ngaijuvin.

13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse paa Zion, min Herlighed giver jeg Israel.

Ajeh iham itileh thil ijakai adih bolna dinga kigosa um kahi, agamla tah ding hijo louvin, tu tua ding kasei ahi. Keiman Jerusalem kahuhdoh nomin, chule Israel henga kaloupina kavet sah ding ahi.