Esajas 46

1 I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres Billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som Byrde paa trætte Dyr.

Hina Gode da amane sia: sa, “Ba: bilone ilia ogogosu ‘gode’ da wadela: lesi dagoi. Musa: ilia da Ba: ile amola Nibou elama nodone sia: ne gadosu. Be wali ilia da amo liligi, dougi ilia baligi da: iya lidili legele, amo dougi da dioiwane ahoa.

2 De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv maa de vandre i Fangenskab.

Loboga hamoi ‘gode’ liligi da ili gaga: mu hamedei. Ilia eno dunu amoga lale, gaguli asi dagoi ba: sa. Amalu, Ba: bilone fi ilia ‘gode’ da bu hame ba: mu.

3 Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, baaret fra Moders Skød.

Ya: igobe egaga fi! Na fi dunu amo da hame bogoi esala! Na sia: nabima! Dilia lalelegeloba amola fa: no, Na da dili asigiwane ouligisu.

4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Haarene graaner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.

Na da dilia Gode amola Na da dili asigiwane ouligimu. Dilia da: i hamone, dialuma hinabo da ahea: iai hamosea, Na da dili ouligimu. Na da dili hahamoi amola Na da dili ouligimu. Na da dili fidimu amola gaga: mu.” Hina Gode da amane sia: sa,

5 Med hvem vil I jævnstille, ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?

“Dilia da nowa dunuma Na defema: bela: ? Dunu eno afae da Na defele hame ba: mu.

6 De øser Guld af Pung, Sølv faar de vejet paa Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;

Dunu da ilia muni salasu doasili, gouli sogadigisa. Ilia da silifa ea dioi defei ba: sa. Ilia gouli hahamosu dunu amo ‘gode’ liligi loboga hamoma: ne, bidi iaha. Amasea, ilia da amo ‘gode’ liligi amoma beguduli amola sia: ne gadosa.

7 de løfter den paa Skuldren og bærer den, sætter den paa Plads, og den staar, den rører sig ikke af Stedet; raaber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.

Ilia amo ogogosu ‘gode’ liligi gaguia gadole, gisawane gaguli ahoa. Ilia da ea sogebi amoga ligisili, amola amogawi amo liligi da lela. E da ea gasaga eno sogebi amoga masunu gogolei. Dunu afae da ema sia: ne gadosea, e da bu adole imunu gogolesa, amola amo dunu gaga: mu gogolesa.

8 Kom dette i Hu, lad jer raade, I frafaldne, læg jer det paa Sinde!

Dilia wadela: i hamosu dunu! Dawa: ma! Na musa: hamoi amo bu dawa: ma!

9 Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,

Hou hemonega hamoi amo bu dawa: ma! Ni fawane da Godedafa amola Na defele da ‘gode’ eno hame gala. Amo dilia dafawane dawa: le, sia: ma.

10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: »Mit Raad staar fast, jeg fuldbyrder al min Vilje, «

Musa: hemonega, Na da hobea misunu hou huluane dawa: i dagoi. Na da musa: hemonega, amo hou da wali doaga: i dagoi, amo da doaga: mu sia: i. Na da amane sia: i, ‘Na ilegesu da hame dafamu amola Na hamomu dawa: i liligi, da didili hamoi dagoi ba: mu.’

11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Raads Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.

Dunu da gusugoe amoga misa: ne Na da wele sia: nana. E da buhiba defele sa: ili, Na ilegei amo e da hamomu. Na da sia: i dagoi, amola Na sia: i huluane da hamoi dagoi ba: mu.

12 Hør paa mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:

Dilia gasa fi hame nabasu dunu! Na sia: nabima! Dilia da hasalasu hou da gadenene hame agoane dawa: sa.

13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse paa Zion, min Herlighed giver jeg Israel.

Be Na da hamobeba: le, amo hasalasu eso da hobeadafa hame. Amo eso da gadenenewane doaga: i dagoi. Na hasalasu ba: ma: ne, dilia bagade hame ouesalumu. Na da Yelusaleme gaga: mu. Amola amogawi, Na hamobeba: le, eno fifi asi gala da Isala: ili dunu fi ilima nodone dawa: mu.”