Esajas 45
1 Saa siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og løsne Kongernes Gjord, for at aabne Dørene for ham, saa Portene ikke var stængt:
Hiche hi Pakaiyin athaonupa, akhut jet lama thaneina pea chun Cyprus jah’a asei ahi. Ama masanga chu leng hat tah ho jong chu kichatna thangoi jeng diu, akulpi’u kelkotpi jong chu kihonglha ding, kikhah kit talou hel ding ahitai.
2 Selv gaar jeg frem foran dig, Hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger Porte af Kobber og sønderhugger Slaaer af Jern.
Hiche hi Pakiyin thusei, “Cyrus, nangma masanga keima cheng ting, lhangsang ho chu kasuhcham ding ahi. Keiman Sum’enga kisem kelkotpi jong chu kasuhchip’a, chule thih jol ho jong katanboh pai ding ahi.
3 Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, saa du kender, at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.
Chule keiman athim laiya guhthim gou kikhol ho chu kapeh ding nahi. Hiche kabol ding hi nangman keima Pakai, Israel Pathen, nakoupa chu kahi tihi nahetdohna ding ahi.
4 For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels, Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et Æresnavn, skønt du ej kender mig.
Chule hiche tong dinga hi keiman nangma ipi jeh’a kakou hija? Keima eina helou hella ipi jeh’a namina kakou nahi ham? Hiche hi kalhacha Jacob ka khohsah’a, ka lhendoh Israel jeh jal ahi.
5 HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig,
Keima Pakai chu kahin, Kei tailou Pathen adang aumpoi. Nangman neihet louhel jeng vang'in, Keiman galsatna’a dinga kagon tup chet nahi.
6 saa de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,
Hijeh’a hi vannoi pumpi, so lama kona lhum lam geija mihon Pathen dang aumpoi, keima Pakai kahin, adang aum lou ahet doh dingu ahi.
7 Lysets Ophav og Mørkets Skaber, Velfærds Kilde og Ulykkes Skaber. Jeg er HERREN, der virker alt.
Keiman vah kasema, muthim jong kakoi ahi. Keiman phat phatpet le phat setpet kakoi ahi. Keima hi Pakai hiche ho jouse bolldoh’a chu kahi.
8 Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfærd, I Skyer, Jorden aabne sit Skød, saa Frelse maa spire frem og Retfærd vokse tillige. Jeg, HERREN, lader det ske.
Vo Vanho, kihongdoh’uvin, chule na chonphat nau chu hin bung lhauvin. Leiset hung kikeh len hen, chuteng huhhingna le chonphatna hung kilangdoh khomu diu ahi, keima Pakaiyin kasem ahiuve.
9 Ve den, der trættes med sit Ophav, et Skaar kun blandt Skaar af Jord! Siger Ler til Pottemager: »Hvad kan du lave?« hans Værk: »Du har ikke Hænder!«
Asempa to kinel ngam hon itobang lung hemna ahin todiu hitam? Lei ngan’a kisem bel chun beldengpa chu akinelpi thei ngai jem? Lei nganin ameh nempa jah’a, kingah jengin, nabol khel tai tia asei ngai jem? Bel chun navet kilomo tave, tia aseidi ham?
10 Ve den, der siger til sin Fader: »Hvad kan du avle?« til sin Moder: »Hvad kan du føde?«
Chapang hung peng til chun apa jah’a, ‘Ipi jeh’a anapeng kahim?’Ahilouleh anu koma chu, ‘ipi dinga hitia hi neisem ham?’ati ngai jem?
11 Saa siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I spørger mig om mine Børn, for mine Hænders Værk vil I raade!
Hiche hi Pakai, Israel Athengpa le na Sempa’n asei jin, “Kachate dinga kathilbol nadoh’a? Ka khut na ka thilbol’ho hi nangma thupeh jal ham?
12 Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket paa den; mine Hænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær;
Keima leiset sempa le asunga chenga mihemte hin sema chu kahi. Ka khut tah’a van thanjol kahin jahdoh ahi. Asunga umho (ahsiho)jouse hi ka thupeh’a kon ahiuve.
13 det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje; han skal bygge min By og give mine bortførte fri — ikke for Løn eller Gave, siger Hærskarers HERRE.
Keiman chonphatna lunggon kanei subulhit dinga Cyrus katildoh’a, chule abol dingho kahil ding ahi. Ama’n tohman muding lung gellouva khopi asahdoh kit ding chule ka mite sohchang ho alhadoh ding ahi, tia Keima, Vana Galmi janel Pakai chun ka phondohsa ahitai.
14 Saa siger HERREN: Ægyptens Løn, Ætiopiens Vinding, Sebæernes granvoksne Mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i Lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: »Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud.«
Hiche hi Pakaiyin aseiye: “Nangman Aigupta mite, Ethiopia mite le Sabea mite chunga vai nahom ding ahi. Amaho chu akivei nau thil puma nahenga hung dingu, chule anei hou chu aboncha nanga ding ahije. Amaho chu thih khaova nahena soh’a na kalai ding, na masanga hung dilsu’uva: ‘Pathen’in na’umpi, Ama bou hi Pathen khatseh chu ahin, Pathen adang aumpoi’ tia ahin sei dingu ahi.
15 Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser!
Tahbeh mongin, ei-Huhhingpa’u, Vo Israel Pathen, nangman kidangtah’in na natonge.
16 Skam og Skændsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe gaar Gudemagerne om med Skændsel.
Akhut them’a milim sema pangho chu kijumso ding ahiuve. Amaho abonuva lungsetna changlou diu ahi.
17 Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I ikke til Skam og Skændsel.
Hinla Pakaiyin ami Israelte chu, tonsot ahuhhingna’a ahuhdoh ding ahi. Tonsot khanglhun keija amaho hi Avella kijumso talouhel dingu chule atomo tah lou hel dingu ahi.
18 Thi saa siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
Ajeh iham itileh Pathen hi phatah ahi, chule vanho le leiset hi asemin chule ijakai ama muncheh’a akoi ahi. Aman vannoi hi chenna dingin asemin, agoh’a koiden agot ahipoi, Keima Pakai chu kahije ati.
19 Jeg talede ikke i Løndom, i Mørkets Land, sagde ikke til Jakobs Æt: »Søg mig forgæves!« Jeg, HERREN, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.
Keiman jalhanga thutep hi ngamtah’a kaphondoh ahin, Keiman munthim ningkoi khatna aguh’a aw’thol’a thusei kahipoi. Keima hi eikimudoh joulou ding hitaleh, keiman Israel techu keima eihol dinguva jong kaseipeh lou ding ahi. Keima Pakaiyin thutah bou kaseija chule adih bou chu kaphondoh ahije.
20 Kom samlede hid, træd frem til Hobe, I Folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse.
Hung unlang chule hung kikhomun, kol kimvella um chitin-nam tinte. Itobang loma ngol hiuva thinga lim asemuva chule ahuhhing thei lou dingu pathen ati hou henga tao hiu vem!
21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem raadslaa sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, frelsende Gud.
Kihou toh unlang, nachung chang thu’u kiseilhah un. Kikhom khom’unlang ipi sei nom naneiju gel lhauvin. Hicheho hetna dinga hitih chanpihi kon ahetsah hija hitam? Limsem thu hoipenin ahung lhung dingho chu naseipeh khah mongu vem? Keima Pakai sei hilou ham? Ajeh chu Keima tilou Pathen achonpha’a le huhhingpu adang aumpoi. Kei tilou adang koima aumpoi.
22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg, ellers ingen;
Vannoi mite jousen huhhingna dingin eihin veu hen! Ajeh iham itileh keima Pathen kahi, koima dang aum dehpoi.
23 jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge mig til.
Keima kamin panna kihahsel’a kahi. Keiman thutah ka seidoh ahitai, Keima ka thuseija nungtol kit ding ka hitapoi: Khup jouse kahenga hung dilsu dingu chule lei jousen Keima eiphondoh ding ahiuve.
24 »Kun hos HERREN, « skal man sige, »er Retfærd og Styrke; til ham skal alle hans Avindsmænd komme med Skam.«
Miho chun, “Pakai hi kei dinga ka chonphatna le ka thahatna ahi” tia aphondoh dingu ahi. Chule amatoh kinaho chu akoma hunguva jacha ding ahiuve.
25 Ved HERREN naar al Israels Æt til sin Ret og jubler.
Pakaiya Israel chu akhang khanga themchang ding ahiuve, chule Ama’a kisong ding ahiuve.
