Esajas 45
1 Saa siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og løsne Kongernes Gjord, for at aabne Dørene for ham, saa Portene ikke var stængt:
Amah kah a koelh Cyrus te BOEIPA loh, “Namtom rhoek te a mikhmuh ah hnaa hamla a bantang kut te ka moem pah. A mikhmuh ah thohkhaih rhoek te ong hamla manghai rhoek cinghen khaw ka hlam pah ni. Te vaengah vongka te kalh uh mahpawh.
2 Selv gaar jeg frem foran dig, Hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger Porte af Kobber og sønderhugger Slaaer af Jern.
Kamah he na mikhmuh ah ka pongpa vetih ngoem te ka nolh rhoe ka nolh ni. Rhohum thohkhaih te ka thuk vetih thi thohkalh ka tloek ni.
3 Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, saa du kender, at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.
Hmaisuep khuikah thakvoh neh a huephael kah kawn te nang taengah kam paek bitni. Te daengah ni BOEIPA kamah he na ming neh aka khue Israel Pathen la na ming eh.
4 For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels, Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et Æresnavn, skønt du ej kender mig.
Ka sal Jakob neh ka coelh Israel ham nang te na ming nen ni kang khue. Kai nan ming pawt cakhaw nang kan mingkhaep coeng.
5 HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig,
Kai he Yahovah ni. Kai kah a voelah a tloe a om moenih, pathen tloe khaw a om moenih. Nang te kam poeh mai cakhaw kai nan ming hae moenih.
6 saa de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,
Kai Yahovah kamah pawt atah a tloe om pawt tih a tloe a om pawt te khocuk khomik taeng lamloh khotlak duela ming uh saeh.
7 Lysets Ophav og Mørkets Skaber, Velfærds Kilde og Ulykkes Skaber. Jeg er HERREN, der virker alt.
Vangnah aka hlinsai tih a hmuep aka suen. Rhoepnah aka saii tih boethae aka suen. Te rhoek boeih aka saii khaw BOEIPA kamah ni.
8 Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfærd, I Skyer, Jorden aabne sit Skød, saa Frelse maa spire frem og Retfærd vokse tillige. Jeg, HERREN, lader det ske.
Vaan khaw a so lamkah ha pha lamtah khomong khaw duengnah ha sih saeh. Diklai te ong uh saeh lamtah daemnah loh thaihsu saeh. Duengnah khaw cuen laeh saeh. Te te kai Yahovah long ni ka suen.
9 Ve den, der trættes med sit Ophav, et Skaar kun blandt Skaar af Jord! Siger Ler til Pottemager: »Hvad kan du lave?« hans Værk: »Du har ikke Hænder!«
Anunae, diklai paikaek lakli kah paikaek pakhat loh amah aka hlinsai te a oelh mai. Amlai loh amah aka picai te, “Nang kah bisai khaw banim na saii dae, a kut khaw om pawt nim?” a ti nah cop a?
10 Ve den, der siger til sin Fader: »Hvad kan du avle?« til sin Moder: »Hvad kan du føde?«
Anunae, a napa la, “Balae tih nan sak,” a manu te, “Balae tih nan yom?” aka ti mai.
11 Saa siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I spørger mig om mine Børn, for mine Hænders Værk vil I raade!
Israel kah Yahovah cim neh anih aka hlinsai loh, “Aka thoeng ham te kamah n'dawt lah. Ka ca rhoek ham neh ka kut dongkah bisai ham te kai nan uen mai.
12 Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket paa den; mine Hænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær;
Kai loh diklai khaw diklai hman kah hlang khaw ka saii. Kai loh ka suen tangtae vaan ke khaw kamah kut loh a dih tih a caenmpuei rhoek khaw boeih ka uen.
13 det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje; han skal bygge min By og give mine bortførte fri — ikke for Løn eller Gave, siger Hærskarers HERRE.
Anih te duengnah dongah ka haeng vetih a longpuei te boeih ka dueng pah ni. Anih loh kai kah khopuei te a khoeng vetih ka hlangsol la a tueih ni. A phu khaw thui mahpawh, kapbaih khaw hoe mahpawh,” a ti he caempuei BOEIPA long ni a thui.
14 Saa siger HERREN: Ægyptens Løn, Ætiopiens Vinding, Sebæernes granvoksne Mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i Lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: »Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud.«
BOEIPA loh Egypt kah thaphu khaw, Kusah neh hlang sang Sabean kah a thenpom loh nang te m'paan uh vetih namah taengah om uh ni. Nang hnukah hmaipom neh pongpa uh ni. Nang taengla ha pawk uh vaengah khaw bakop uh ni. Nang taengah te, “Nang taengah Pathen rhep om pai tih hlang tloe a om moenih, pathen tloe a om moenih,” tila thangthui uh ni.
15 Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser!
Namah tah Israel Pathen, khangkung neh muei aka thuh Pathen pai ni.
16 Skam og Skændsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe gaar Gudemagerne om med Skændsel.
Amih te thikat la boeih yak uh vetih a hmaithae uh bal ni. Muei saii kutthai rhoek te mingthae neh van uh ni.
17 Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I ikke til Skam og Skændsel.
Israel te BOEIPA loh kumhal loeihnah dongah a khang ni. Kumhal ah a yoeyah la na yak voel pawt vetih na hmaithae voel mahpawh.
18 Thi saa siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
He khaw vaan aka suen BOEIPA long ni a thui. Pathen amah loh diklai a hlom tih a saii. Diklai he a hinghong pawt ham a soepsoei phoeiah khosa rhoek ham a suen tih a hlinsai pah. BOEIPA kamah phoeiah a tloe a om moenih.
19 Jeg talede ikke i Løndom, i Mørkets Land, sagde ikke til Jakobs Æt: »Søg mig forgæves!« Jeg, HERREN, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.
A huephael neh diklai hmaisuep hmuen ah ka thui moenih. Jakob tiingan taengah hinghong la kai n'tlap ka ti nah moenih. Duengnah aka thui BOEIPA kamah loh vanat la ka puen.
20 Kom samlede hid, træd frem til Hobe, I Folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse.
Namtom hlangyong rhoek te coi uh thae lamtah ha kun uh laeh. Thikat la ha mop uh laeh. Amamih kah mueithuk thing a phueih nawn khaw ming uh pawt tih aka khang thai pawh pathen taengah thangthui uh.
21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem raadslaa sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, frelsende Gud.
Puen uh lamtah ha mop uh lah. Tun ah khaw uen uh thae saeh. Hlamat lamloh aka yaak sak tih daengrhae daengkhoi la aka puen te unim? BOEIPA kamah moenih a? Duengnah Pathen kamah pawt atah Pathen tloe om pawh. Kai phoeiah he khangkung a om moenih.
22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg, ellers ingen;
Diklai khobawt boeih loh kai taengla ha mael uh lamtah khang la om uh lah. Kai Pathen phoeiah Pathen koep a om moenih.
23 jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge mig til.
Kamah loh ka toemngam coeng dongah ka ka lamloh aka thoeng duengnah ol tah balkhong voel mahpawh. Kai taengah khuklu boeih a cungkueng vetih ol boeih a caeng ni.
24 »Kun hos HERREN, « skal man sige, »er Retfærd og Styrke; til ham skal alle hans Avindsmænd komme med Skam.«
Kai BOEIPA bueng dongah ni duengnah neh a sarhi la a thui eh. Amah taengah aka lungoe rhoek khaw a taengla ha pawk uh vetih boeih yak uh ni.
25 Ved HERREN naar al Israels Æt til sin Ret og jubler.
Israel kah tiingan boeih tah BOEIPA rhangneh tang uh vetih a thangthen uh ni.
