Esajas 43

1 Men nu, saa siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!

Ngem ita, kastoy ti kuna ni Yahweh, a namarsua kenka Jacob, ken nangsukog kenka Israel: “Saanka nga agbuteng, gapu ta sinubotka; Inawaganka babaen iti naganmo, kukuaka.

2 Naar du gaar gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, de river dig ikke bort; naar du gaar gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brænder dig ikke.

No lumasatka iti danum addaakto kenka; ken iti panagballasiwmo kadagiti karayan, saankanto a malipus. Inton magnaka iti apuy saankanto a mauram, wenno madangran iti apuy.

3 Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted,

Ta siak ni Yahweh a Diosmo, a Nasantoan a Dios ti Israel, a Mangisalakanmo. Intedko ti Egipto kas pannakasubbotmo, ti Etiopia ken Seba kas kasukatmo.

4 fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl.

Yantangay ta napateg ken naisangsangayanka iti imatangko, ay-ayatenka; isu nga iyawatko dagiti tattao a kas kasukatmo, ken dagiti dadduma a tattao a kas kasukat ti biagmo.

5 Frygt ikke, thi jeg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,

Saanka nga agbuteng, ta addaak kenka; ummongekto dagiti kaputotam manipud iti daya, ken ummongenkayonto manipud itilaud.

6 siger til Norden: »Giv hid!« til Sønden: »Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,

Ibagakto iti amianan, 'Palubosam ida,' ken iti abagatan, 'Saanmo ida nga igawid;' Iyegmo dagiti annakko a lallaki manipud iti adayo, ken dagiti annakko a babbai manipud kadagiti nasulinek a rehion ti daga,

7 enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!«

tunggal maysa a naawagan iti naganko, a pinarsuak a maipaay iti dayagko, a sinukogko, wen, nga inaramidko.

8 Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!

Iruarmo dagiti bulsek a tattao, nga addaan kadagiti mata, ken dagiti tuleng, uray pay addaanda kadagiti lapayag.

9 Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller paavise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og faa Ret, lad dem høre og sige: »Det er sandt!«

Agguummong amin dagiti nasion, ken agtataripnong dagiti tattao. Adda kadi kadakuada ti nakabael a nangipakaammo iti daytoy ken nakaiwaragawag kadatayo kadagiti mapasamakto iti masakbayan? Bay-anyo nga iyegda dagiti saksida a mangpaneknek a hustoda, bay-anyo a dumngegda ken paneknekanda, ‘Pudno daytoy.'

10 Mine Vidner er I, saa lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I maa kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;

Dakayo dagiti saksik,” kuna ni Yahweh, “ken dagiti adipenko a pinilik, tapno iti kasta, maammoandak koma ken patiendak, ken maawatanyo a siak isuna. Sakbay kaniak awan ti dios a naaramid, ken awanto ti sumaruno kaniak.

11 jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.

Siak, Siak ni Yahweh, ket awan ti sabali pay a mangisalakan no di siak.

12 Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud,

Impakpakaunak, nangisalakanak, ken impakammok, ket awan ti sabali pay a dios kadakayo. Dakayo dagiti saksik,” kuna ni Yahweh, “Siak ti Dios.

13 den eneste ogsaa i Fremtiden. Ingen frier af min Haand, jeg handler — hvo gør det ugjort?

Manipud ita siak isuna, ket awan ti makaisalakan iti siasinoman manipud kadagiti imak. Agtigtignayak, ket adda kadi iti makaisubli iti daytoy?”

14 Saa siger HERREN, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslaaer, mens Kaldæerne bindes i Halsjern.

Kastoy ti kuna ni Yahweh, ti Mannubotyo, a Nasantoan a Dios ti Israel: “Para kadakayo nangibaonak iti mangdarup iti Babilonia a mamagbalin kadakuada amin nga aglemmelemmeng, a mamagbalin kadagiti rag-o ti Babilonia a kankanta a pangdung-aw.

15 Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.

Siak ni Yahweh, a Nasantoanyo, a Nangparsua iti Israel, ti Ariyo.”

16 Saa siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande,

Kastoy ti kuna ni Yahweh (a nangilukat iti dalan iti baybay ken pagnaan kadagiti nadawel a danum,

17 førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge:

a nangiturong iti karwahe ken kabalio, iti armada ken iti nabileg unay. Limnedda a sangsangkamaysa; ket saandanto a pulos lummung-aw; napaksiatda, naiddep a kasla apuy ti pabilo.)

18 Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke paa Fortidens Dage!

Saanyo nga amirisen dagiti napasamak iti naglabas, wenno panunoten dagiti banbanag a napasamak iti nabayagen a panawen.

19 Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i det øde Land;

Dumngegkayo, mangaramidak iti baro a banag; ita, mapasamaken; saanyo kadi a madmadlaw daytoy? Mangaramidak iti dalan idiay disierto ken pagayusek iti let-ang dagiti danum.

20 de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk.

Dayawendakto dagiti atap nga ayup nga adda kadagiti away, dagiti atap nga aso ken dagiti abestrus, gapu ta mangmangtedak iti danum iti let-ang, ken kadagiti karayan iti disierto, nga inumen dagiti tattao a pinilik,

21 Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

dagitoy a tattao nga inaramidko a para kaniak, tapno ipakaamoda koma dagiti pakaidaydayawak.

22 Jakob, du kaldte ej paa mig eller trætted dig, Israel, med mig;

Ngem saanka nga immawag kaniak, Jacob; naumaka kaniak Israel.

23 du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse;

Saanka a nangidatag kaniak iti uray ania kadagiti karnerom a kas daton a maipuor; wenno pinadayawannak koma babaen kadagiti sakripisiom. Saanka a pinadagsenan gapu kadagiti sagut a trigo, wenno binannog gapu kadagiti sagut nga insenso.

24 du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde.

Saannak nga inggatangan iti nabanglo a runo, wenno indaton kaniak ti taba manipud kadagiti ayup a datonmo; ngem ketdi pinadagsenannak kadagiti basbasolmo, binannognak gapu kadagiti dakes nga aramidmo.

25 Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.

Siak, wen Siak ti mangik-ikkat kadagiti basbasolmo para met laeng kaniak; ken saankon a pulos a lagipen pay dagiti basbasolmo.

26 Mind mig, lad vor Sag gaa til Doms, regn op, saa du kan faa Ret!

Ipalagipmo kaniak no ania dagiti napasamak. Agrikiarta; ibagam dagiti rasonmo, a mangpaneknek nga awan basolmo.

27 Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imod mig,

Nagbasol ti immuna nga amam, ken sinukirdak dagiti mangidadaulom.

28 saa jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.

Ngarud, tulawakto dagiti nasantoan nga opisial; iyawatkonto ti Jacob iti naan-anay a pannakadadael, ken ti Israel iti nakaro a pannakaibabain.”