Esajas 43
1 Men nu, saa siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!
Hatei, atuteh Oe Jakop nangmouh kasakkung hoi, Oe Isarel nangmouh kapâkhuengkung Jehovah ni telah ati, taket awh hanh, bangkongtetpawiteh na ratang awh toe, na min lahoi na kaw awh teh kaie lah doeh na o awh toe.
2 Naar du gaar gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, de river dig ikke bort; naar du gaar gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brænder dig ikke.
Tui na raka awh nahaiyah nangmouh koe ka o vaiteh, tuipui na raka nahai na pâyawt awh mahoeh. Hmai dawk na cei awh nakunghai na kang awh mahoeh. Hmaipalai ni hai na kang awh mahoeh.
3 Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted,
Bangkongtetpawiteh, kai teh nangmae Jehovah na Cathut, Isarel Tami Kathoung, nangmouh ka rungngangkung doeh. Nangmouh ratang hanelah, Izipnaw koe na poe teh, Ethiopia hoi Sheba nangmae yueng lah ka poe.
4 fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl.
Ka mithmu vah ka talue poung e lah na o awh teh, bari kawi e lah na o awh. Hatdawkvah, nangmouh na ban thai awh nahanelah tami na poe vaiteh, na hringnae kâthung nahanelah tamihu na poe han.
5 Frygt ikke, thi jeg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,
Taket awh hanh, nangmouh koe ka o, na catounnaw hah kanîtho koehoi ka thokhai vaiteh, kanîloumlah hoi ka pâkhueng han.
6 siger til Norden: »Giv hid!« til Sønden: »Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,
Atunglah pou thak awh ka ti vaiteh, akalah katek awh hanh lawih telah ka ti pouh han. Ka capa hah ahlapoungnae koehoi thokhai awh, ka canu hah talai poutnae koehoi thokhai awh.
7 enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!«
Ka min lahoi ka kaw e tami pueng hoi, ka lentoe nahanelah ka sak e tamipueng teh thokhai awh haw telah ka ti han.
8 Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!
Mit tawn eiteh mitdawnnaw hoi hnâ tawn eiteh hnâpangnaw kai koe thokhai awh.
9 Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller paavise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og faa Ret, lad dem høre og sige: »Det er sandt!«
Miphun pueng hoi tamimaya hmuen touh koe kamkhueng awh naseh. Ahnimouh thung dawk apinimaw a pâpho thai teh, ayan e hno hah a hmu sak thai han. Lan sak lah o thai nahanelah, kapanuekkhaikung hah thokhai awh naseh. Telah hoeh nakunghai hnâ hoi thai awh nateh, hethateh lawkkatang doeh tet awh naseh.
10 Mine Vidner er I, saa lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I maa kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;
Na panue awh teh na yuem thai awh nahanelah, kai teh ahni doeh tie na panue thai awh nahanelah, nangmouh teh kapanuekkhaikung hoi ka rawi e ka sannaw doeh telah BAWIPA ni ati. Ka hmalah sak e thung dawk bangpatet e cathut hai awm hoeh, ka hnuk lahai awm mahoeh.
11 jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.
Kai teh Jehovah doeh. Kai laipateh rungngangkung alouke awm hoeh.
12 Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud,
Kama ni ka dei teh ka rungngang, na panue sak dawk nangmouh rahak cathut alouke roeroe awm hoeh. Hatdawkvah, nangmouh teh kapanuekkhaikung lah na o awh telah BAWIPA ni ati. Kai teh Cathut doeh.
13 den eneste ogsaa i Fremtiden. Ingen frier af min Haand, jeg handler — hvo gør det ugjort?
Ahnintha ao hoehnahlan kai teh ahni doeh. Ka kut dawk hoi ka rungngang thaikung apihai awm hoeh. Ka sak hnukkhu apinimaw a rakhout thai han.
14 Saa siger HERREN, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslaaer, mens Kaldæerne bindes i Halsjern.
Isarelnaw e Kathoung Poung, nangmouh karatangkung BAWIPA ni telah a dei, nangmouh kecu dawk Babilon kho dawk ransa ka patoun, hottelah abuemlah hoi Khaldean taminaw, a lunghawinae long dawk kayawngnaw a ceikhai e patetlah na ceikhai awh.
15 Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.
Kai teh, Jehovah, nangmae Tami Kathoung, Isarel kasakkung, nangmae siangpahrang doeh.
16 Saa siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande,
Tuipui dawk lamthung ka sak niteh, athakaawme tuinaw dawk lamthung ka sak e,
17 førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge:
athakaawme tami, rangleng hoi marangnaw ka cetkhai niteh, bout thaw thai hoeh nahanelah karawmsakkung, hmaiim padue e patetlah karoumsakkung BAWIPA ni hettelah a dei,
18 Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke paa Fortidens Dage!
hnuk lae naw bout pouk hanh lawih, ayan e naw na lungthin dawk tat awh hanh leih.
19 Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i det øde Land;
Thai awh haw, hno katha ka sak han. Atu roeroe kamnue han. Nangmouh ni na panue katang han. Ramke lam ka sak vaiteh, thingyeiyawn dawk tui ka lawng sak han.
20 de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk.
Kahrawng e sarang, kahrawnguinaw, hoi kalaukva ni kai na bari han. Bangkongtetpawiteh, ka rawi e taminaw ni a nei awh hane ramke vah tui ka poe teh thingyeiyawn dawk tui ka lawng sak.
21 Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.
Kama hanelah ka pâkhueng e taminaw ni ka pholennae a kamnue sak awh han.
22 Jakob, du kaldte ej paa mig eller trætted dig, Israel, med mig;
Hateiteh Oe Jakop, nangmouh ni na kaw awh hoeh. Oe Isarel, nangmouh ni kai na hmawtcei awh.
23 du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse;
Hmaisawi thuengnae tu hah kai koe na thokhai awh hoeh. Thuengnae lahoi kai na pholen awh hoeh. Hnopoenae lahoi hnori na phawt sak boihoeh. Hmuitui hoi nangmanaw tha na tawn sak boihoeh.
24 du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde.
Hmuitui kacinge hah tangka hoi na ran pouh boihoeh, thuengnae sathei thaw hoi kai ka lung na kuep sak boihoeh. Yonnae phu phu hanelah thaw letlang na tawk sak, lam vah thoesaknae lahoi kai letlang na tawn sak awh.
25 Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.
Kai kama roeroe ni doeh kama hanelah nangmae kâ na tapoenae naw na takhoe pouh. Nangmae yonnae ka pouk mahoeh toe.
26 Mind mig, lad vor Sag gaa til Doms, regn op, saa du kan faa Ret!
Na kapanuekkhaikung, pouk awh haw sei. Na lan awh nahanelah, na lawk dei awh haw.
27 Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imod mig,
Hmaloe e na pa ni, yon a sak teh, laiceinaw ni kâtapoe laihoi kai na taran awh.
28 saa jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.
Hatdawkvah, hmuen kathoung koe e kacuenaw, kakhin sak han, Jakop hah thoebo hanelah ka poe vaiteh, Isarelnaw pacekpahleknae khang hanelah ka pahnawt toe.
