Esajas 42

1 Se min Tjener, ved hvem jeg holder fast, min udvalgte, hvem jeg har kær! Paa ham har jeg lagt min Aand, han skal udbrede Ret til Folkene.

Ra Anumzamo'a huno, Nagrama huhampri ante'ne'nama azeri hankavemaneti'na musema hunentoa eri'za vahe'ni'a ama'nagi keho. Nagra avamuni'a agripi antesanugeno, ama mopafima kokankoka mani'naza vahetera fatgoma huno refkohu avu'ava zana erino vugahie.

2 Han raaber og skriger ikke, løfter ej Røsten paa Gaden,

Agrama ke'ma haniana rankea nosuno, vahe zamavufina keaga osugahie.

3 bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab,

Keta'mo futaginaku rupagagi hiaza hugahianagi, rufura otaginigeno, tavi'mo asu huku ome osi'osi hiaza hugahianagi, asura osugahie. Agra kazigazi huno tamage ke'mo'ma hu'nea kante anteno fatgo avu'ava zana erinte ama hugahie.

4 vansmægter, udmattes ikke, før han faar sat Ret paa Jorden; og fjerne Strande bier paa hans Lov.

Agra avesra osu hanavetino mani'neno kazigazi huno ama mopafine maka kaziganena, fatgo avu'ava zana eri fore hugahie. Ana nehina hageri amu'nompima me'nea mopafima nemaniza vahe'mo'za agri kasege'agu avega ante'za manigahaze. (Matiu 12:18-21.)

5 Saa siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredte Jorden med dens Grøde, gav Folkene paa den Aandedræt og dem, som vandrer der, Aande.

Hagi Ra Anumzana Anumzamo'a monaramina tro huteno, eri rutareno enevuno ama mopa tro huteno agigu agigu zama me'nea zantamina eri fore nehuno, vahera zamasimura nezamino, avamu'ma zamige'zama vanoma nehaza Anumzamo eri'za vahe'agura amanage nehie.

6 Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfærd og grebet dig fast om Haand; jeg vogter dig, og jeg gør dig til Folkepagt, til Hedningelys

Nagra Ra Anumzamo'na, fatgo navu'navaza vahera zamaveri huo hu'na kagi hu'noe. Ana hu'noanki'na kazante kazerine'na kegava hugantegahue. Ama mopafi vahe'enena kagri kagofetu huvempa hu'na huhagerafigahue. Ana nehanugenka kokankokama mani'naza vahetera tavi masazami manigahane.

7 for at aabne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fra Fangehullet Mørkets Gæster.

Zamavuma asuhu'nesnia vahera zamavua eri hari nehunka, kinama hu'naza vahera katufe nezmantenka, hanintiri kina nompima mani'naza vahera zamazeri atre'snanke'za fru hu'za vugahaze.

8 Jeg er HERREN, saa lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min Ære, ej Gudebilleder min Pris.

Nagrake'za Ra Anumzana mani'noe, Ra Anumzanema hu'neana e'i nagri nagie. Hagi atre'nuge'za nagri'ma husgama hunenantaza za hu'za zafare'ma antre'za tro'ma hu'naza havi anumzantamina husga huozmantegahaze.

9 Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem.

Hagi keho, ko'ma tamasami'na henkama efore'ma hugahie hu'nama tamasami'noa zantamina, ko efore huno evie, ana hige'na kasefa zantamima henkama efore'ma hania zamofo menina erinte ama hu'na neramasamue. Ana zantamima efore osu'nesnige'na ko tamasami'nugeta antahitesnageno, henka anazana efore haniegu neramasamue.

10 Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;

Kokankoka mopafima mani'naza vahe'mota, Ra Anumzamofona kasefa zagame huta agi'a ahentesga hiho. Hagerimpima vano nehaza vahe'motane, hagerimpima nemaniza zaga kafamotane, hageri amu'nompima me'nea mopafima nemaniza vahe'motanena, kasefa zagame huta Ra Anumzamofona agia ahentesga hiho.

11 Ørkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, raaber fra Bjergenes Tinder;

Hagege kokampima nemaniza vahe'motane, hagege kokampima me'nea ranra kumatmimpima nemaniza vahe'motane, Kedari kuma tvaonte'ma me'nea ne'onse kumatmimota ranke huta agi'a ahentesga hiho. Ana nehinke'za Sela ran kumate'ma nemaniza vahe'mota agonaramimofo morusapi marerita muse zagamera ranke huta nehuta agi'a ahentesga hiho.

12 HERREN giver de Ære, forkynder hans Pris paa fjerne Strande.

Ra Anumzamofona zamagra husga hunteho. Ana nehinkeno hageri akenama nemaniza vahe'mota agi'a ahentesga hiho.

13 HERREN drager ud som en Helt, han vækker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udstøder Krigsskrig, han brøler, æsker sine Fjender til Strid.

Hankave sondia ne'mo hate vunaku rimpa nehegeno otino ivimo agazamo huno viaza huno, Ra Anumzamo'a atiramino ha' vahe'a zamahenaku nevie.

14 En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Baand paa mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft.

Ra Anumzamo'a huno, Zazate kea osu narimpa fru hu'na mani'nena, narimpa ahe'zana erinte ama hu'na mago zana osu'noe. Hianagi menina mago a'mo mofavre kasentenaku higeno atakriaza huno nata negrige'na krafa nehu'na, nasimu'ma ante'zankura nasafeku hugahue.

15 Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gør Strømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre.

Nagra ranra agonaramine ne'onse agonaramina aherava nehena, mika trazantamina eri hagege hugahue. Ana nehu'na ranra tintamina eri tanesnugeno, hagege mopa nesena, tirutamina eri hagege huvagaregahue.

16 Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gør, og dem gaar jeg ikke fra.

Zamavuma asuhu'nea vahera zamagrama ke'za antahi'zama osu'naza kante zamavare'na nevu'na, ke'za antahi'zama osu'naza kantera kegava huzmante'na zamavare'na vugahue. Hagi hanizana eri atresuge'za masa negesage'na, marerino tamino'ma hu'nesnia zana eri pehe hugahue. Hagi ama ana zantamina otre'na ana maka zana huvagaregahue.

17 Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler paa Billeder, som siger til støbte Billeder: »I er vore Guder!«

Hianagi kaza osu havi anumzante zamentinti nehu'za, kre maramra hu'za tro'ma hu'naza amema'a raminku'ma hu'za anumzanti mani'nane huzama nehaza vahe'mo'za tusi zamagazegu hugahaze.

18 I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se!

Hagi Ra Anumzamo'a huno, Tamagesa ankanire vahe'mota tamagesa nentahinkeno, tamavu asu vahe'mota tamavua keho.

19 Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min haandgangne Mand, blind som HERRENS Tjener?

Tamagra nagri eri'za vahe mani'nazanagi tamavua asu hu'ne. Hagi agesa ankanire vahe'ma huntogenoma kema eri'noma via vahekna huta, tamagesa ankanire vahe mani'naze. Nagri eri'za vahe maniho hu'nama huhampri zamante'noa vahera zamavu asu hu'ne.

20 Meget saa han, men ænsed det ikke, trods aabne Ører hørte han ej.

Tamagra rama'a zantami ke'nazanagi kenira nosutma, tamagesa anteta antahinazanagi mago nanekea antahinira nosaze.

21 For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed og Ære.

Ra Anumzamo'a fatgo avu'ava zama'agu muse nehuno, hihamu hankave'ane kasege'a azeri sga hugahie.

22 Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: »Slip dem!«

Hianagi menina ha' vahetamimo'za ha' eme huramante'za fenozama eri'za vazaza hu'za tamavre'za vu'za kina nompi kina ome huneramante'za, mago'a kerifi ome tamatregahaze. Hanigeno mago vahe'mo'ma ete zamavareta ehoma nosiankna hugahaze.

23 Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det:

Hagi tamagri amu'nompintira iza agesa anteno ama nanekea antahigahie? Ama knareti'ma agafama huno'ma vaniana, nagri kea tamagra antahiteta amage anteho.

24 Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN, mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte?

Iza ha' vahera huzmantege'za Jekopu nagara rohura zamare'za fenozazmia eri'za nevu'za, Israeli vahe'mota hara eme huneramante'za, maka feno zantamina emeri'za vu'naze? Ra Anumzamofo kasegema rutagreta kumi'ma agri avure'ma hu'naza zanku, agra atregeno anazana fore hu'ne. Na'ankure tagra agri avu'avara novaririta, agri amage'ma onte'nona zanku huno atregeno ana zana efore hu'ne.

25 Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.

Ana hu'negu Ra Anumzamofona tusi arimpa ahegeno, ha' vahe huzamantege'za e'za ha' eme hurantazageno, maka kaziga tevemo te kagiaza hu'ne. Ana hu'neanagi anazana keta antahita osu'none.