Esajas 41
1 Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gaa frem for Retten!
Oe tuilumnaw, a hmalah sairasuep lah awm awh. Taminaw ni tha hoi bout kawi awh naseh. Rek hnai awh naseh, lawk dei awh naseh. Lawkcengnae koe kahnaicalah tho awh naseh.
2 Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod gaar fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Straa,
Kanîtholah hoi tami buet touh hah apinimaw a kangdue sak, apimaw lannae koe a khok rahim vah a kaw. Apinimaw a hmalah miphun hah a poe teh, siangpahrangnaw e lathueng vah lawk a ceng sak. Apinimaw vaiphu patetlah a tahloi koe a poe teh, cahik kahlî ni a palek e patetlah apinimaw licung koe a poe.
3 forfølger dem, gaar uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har traadt.
Apinimaw ahnimanaw hah a pâlei teh, a khok hoi a coungroe boihoeh e lam dawk hoi a yawngtahrei.
4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste den samme.
Apinimaw hete hnonaw hah a sak teh, miphunnaw hah a kamtawngnae koehoi a kaw vaw. Kai Jehovah, ahmaloe poung e hoi a hnukteng poung e koe kaawm e kasakkung teh kai doeh.
5 Fjerne Strande saa det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom.
Tuilumnaw ni a hmu awh teh a taki awh. Talai poutnae naw teh a pâyaw awh. Rek a hnai awh teh, a kamkhueng awh.
6 Den ene hjælper den anden og siger: »Broder, fat Mod!«
A imri buet touh hoi buet touh a kâkabawp awh teh, tha kâlat nateh na taranhawi sak awh telah tha a kâpoe awh.
7 Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, saa det staar.
Kutsakkathoum e ni suihlunkathoum e hah tha a poe. Cakkin hoi ka pacai e nihai, sum ka dêi ni teh kahei ka pacawng e tami hanlah ahawi atipouh. Ahnimouh ni hote meikaphawk hah a kâroe hoeh nahanlah sum hoi kacaklah a het awh.
8 Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, — Ætling af Abraham, min Ven —
Hatei, nang Isarel, ka san, kai ni na rawi e Jakop, ka hui Abraham e catoun,
9 hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: »Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged«:
Kai ni nang teh talai poutnae koehoi ka kut hoi na sawn teh, ahlapoungnae hmuen koehoi na kaw teh, nang teh kaie thaw ka tawk e lah na o. Kai ni nang teh na rawi toe. Kai ni nang teh na pahnawt hoeh.
10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej raadvild, thi jeg er din Gud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig.
Taket hanh. Kai teh nang hoi rei ka o. Na lungpuen hanh. Kai teh na Cathut lah ka o, tha na o sak han. Na kabawp han. Lawkkamcaknae aranglae ka kut hoi na tawm han.
11 Se, Skam og Skændsel faar alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgaar.
Nang koe a lung ka khuek e naw teh, yeiraipo awh vaiteh, minhmai a kaya awh han.
12 Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.
Nang na katuknaw hah na tawng hai na hmawt mahoeh toe. Nang hoi taran ka tuk e naw teh ayawmyin patetlah ahrawnghrang patetlah ao awh han.
13 Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Haand, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper.
Bangkongtetpawiteh, nange Jehovah na Cathut ni nang hanelah, na lungpuen hanh, na kabawp han ati teh, nange aranglae kut hah a kuet.
14 Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra HERREN, din Genløser er Israels Hellige.
Oe Tangraet Jakop, miphun kathoengcae Isarel, taket hanh. Kai ni na kabawp han. Nang karatangkung teh, Isarelnaw e kathounge Bawipa lah ao telah BAWIPA ni a ti.
15 Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuse Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner;
Khenhaw! Cangkatinnae seh katha, kahran e, hâ ka tawn e lah na coungsak awh han. Monnaw hah katin vaiteh kâbawng sak han. Monruinaw hah cahik patetlah ao sak han.
16 du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.
Na hut awh vaiteh kahlî ni ahnimanaw hah a palek awh han. Cakho ni hai a palek awh han. Nang teh BAWIPA dawk na lunghawi han. Isarelnaw e kathounge Bawipa hah na lentoesak awh han.
17 Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud.
Ka mathoe e hoi kavoutthoupnaw ni tui a tawng awh teh a hmu awh hoeh dawkvah, tui a kahran awh toteh, Kai BAWIPA ni ahnimouh hah ka pato han. Isarelnaw e Cathut Jehovah lah kaawm e Kai ni ahnimanaw hah ka pahnawt mahoeh.
18 Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.
Arasangnae cailum hmuen koe palangnaw thoseh, ayawnnaw lungui vah tuiphueknaw thoseh, ka tâco sak han. Kahrawng thingyei hah tuikamuem lah ka coung sak vaiteh, ka ke e talai hah palang lah ka coung sak han.
19 I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,
Thingyei um vah sidar thing, anri thing, tuihan thing hoi olive thingnaw hah ka ung han. Kahrawngum dawkvah, hmaica thing, saipres thing, kongkang thingnaw hah ka pâw sak han.
20 at de maa se og kende, mærke sig det og indse, at HERRENS Haand har gjort det, Israels Hellige skabt det.
Hettelah hoi BAWIPA e kut ni hete hnonaw hah a sak teh, Isarelnaw e kathounge Bawipa ni hotnaw a sak tie hah, hmawt awh vaiteh, panuek awh vaiteh, pouk awh vaiteh, a thaipanuek awh han doeh.
21 Fremlæg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs Konge.
Nangmae hno ka tâcawt e hah pâpho awh haw telah BAWIPA ni ati. Kacake kapanuekkhaikung hah na patue awh haw telah Jakop miphun e siangpahrang ni a ti.
22 De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer!
Ka tâcawt hane naw hah pâpho awh nateh, dei awh naseh. Ka pouk awh vaiteh, ka panue thai awh nahanelah, yampa e naw hah dei awh naseh. Hoehpawiteh, ka tâcawt hane naw hah kaimouh koe dei awh naseh.
23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, saa maaler vi os med hinanden!
Nangmouh teh cathutnaw lah na o awh e ka panue awh nahanelah, ka tâcawt hane naw hah dei awh haw. Kaimouh teh buet touh hoi buet touh kâkhet teh, ka taki awh nahan kahawi e hoehpawiteh, kahawihoehe hnonaw hah dei awh naseh.
24 Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger.
Khenhaw! Nangmouh teh ayawmyin doeh toe. Nangmae na tawksak awh e hai ahrawnghrang hlak a rahnoum. Nangmouh na ka rawi e teh panuet a tho.
25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler.
Buet touh hah atung lahoi ka tâcosak vaiteh, ahni teh a tho han. Kanîtholah hoi buet touh a tho vaiteh, ahni ni ka min hah a kaw han. Hlaamkabokung ni amhru hah a katin e patetlah ahni ni bawinaw hah amhru patetlah a katin han.
26 Hvo forkyndte det før, saa vi vidste det, forud, saa vi sagde: »Han fik Ret!« Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord.
Kaimouh ni ka panue awh nahan, bokheiyah sut ka ti awh nahan, ahmaloe hoi apinimaw a dei boi. Ka dei e awm hoeh. Ka pâpho e awm hoeh. Hothloilah nangmae lawk hah ka thai boi e buet touh hai awm hoeh.
27 Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud.
Kai teh Zion kho hah khenhaw! haw o ho hmaloe ka tet e lah ka o. Kamthang kahawi ka dei hane tami hai Jerusalem lah ka patoun.
28 Jeg ser mig om — der er ingen, ingen af dem ved Raad, saa de svarer mig paa mit Spørgsmaal.
Hatei, ka khet navah buet touh boehai awm hoeh. Bout dei hanelah ahnimanaw hah ka pacei torei teh, ahnimouh thungvah, kâpankhaikung buet touh boehai awm hoeh.
29 Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.
Khenhaw! Ahnimouh pueng teh dumyennae buet touh duengdoeh kaawm. Ahnimouh ni a tawksaknae hai ayawmyin doeh. Ahnimouh ni a hlun awh e meikaphawk hai kahlî hrawnghrang lah doeh ao.
