Esajas 40

1 Trøst, ja trøst mit Folk, saa siger eders Gud,

“Liwliwaenyo, liwliwaenyo dagiti tattaok,” kuna ti Diosyo.

2 tal Jerusalem kærligt til og raab kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det faaet af HERRENS Haand for alle sine Synder.

Agsaokayo a naalumanay iti Jerusalem; ken ipakaammoyo kenkuana a naglippasen ti pannakigubatna, a napakawanen dagiti nagbasolanna, ta inawatnan manipud iti ima ni Yahweh iti namindua a daras ti supapak iti amin a basbasolna.

3 I Ørkenen raaber en Røst: »Ban HERRENS Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!

Maysa a timek ti agpukpukaw, “Iti let-ang, isaganayo ti dalan ni Yahweh; iti Araba, palintegenyo ti dalan nga agpaay iti Diostayo.”

4 Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.

Tunggal tanap ket ngumatonto, ken tunggal bantay ken turod ket mapatad; ken dagiti likka-likkaong ken lasonglasong a daga ket mapatadto

5 Aabenbares skal HERRENS Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi HERRENS Mund har talet.«

ken ti dayag ni Yahweh ket maiparangarangto, ken sangsangkamaysanto a makita daytoy dagiti amin a tattao; ta insao daytoy ti ngiwat ni Yahweh.

6 Der lyder en Røst, som siger: »Raab!« Jeg svarer: »Hvad skal jeg raabe?« »Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

Kuna ti maysa a timek, “Agsangitka.” Simmungbat ti maysa, “Ania ngay ti isangitak?” “Amin a lasag ket kasla ruot, ken ti kinapudnoda iti tulag ket kasla sabong iti tay-ak.

7 Græsset tørres, Blomsten visner, naar HERRENS Aande blæser derpaa; visselig, Folket er Græs,

Magango dagiti ruot ken malaylay ti sabong no agpuyopoy ti anges ni Yahweh iti daytoy; pudno unay a ti sangkataoan ket kasla ruot.

8 Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig.«

Magango ti ruot, malaylay ti sabong ngem ti sao ti Dios ket mataginayon.”

9 Stig op paa højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: »Se eders Gud!«

Sumang-atka iti tapaw ti nangato a bantay, O Sion a taga-iwaragawag iti naimbag a damag, ket ipukkawmo ti timekmo a buyogam ti pigsa; iwaragawagmo ti naimbag a damag iti Jerusalem. Ipukkawmo; saanka nga agbuteng. Ibagam kadagiti siudad ti Juda, “Adtoy ti Diosyo!”

10 Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,

Kitaem, um-ummay ti Apo a ni Yahweh a kas maysa a naballigi a mannakigubat, ken ti nabileg nga imana ti mangiturturay para kenkuana. Kitaem, adda kenkuana iti gungunana, ket umun-una kenkuana ti pagsupapakna.

11 han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Faar.

Taraonanna ti arbanna a kas iti maysa nga agpapastor, ummongenna iti takkiagna dagiti urbon a karnero, ken awitenna ida iti asideg ti pusona, ken naannadnanto nga idauloan dagiti kabaian a karnero nga apaspasuso kadagiti urbonda.

12 Hvo maaler Vandet i sin Haand, afmærker med Fingerspand Himlen, maaler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskaal Høje?

Siasino ti nangsukat iti danum iti dakulap ti imana, nangrukod iti kinalawa ti tangatang, nangummong iti tapuk ti lubong iti maysa a basket, nangtimbang kadagiti banbantay wenno turturod iti pagtimbangan?

13 Hvo leder HERRENS Aand, raader og lærer ham noget?

Siasino ti makaammo iti panunot ni Yahweh, wenno nangisuro kenkuana a kas mammagbagana?

14 Hos hvem faar han Raad og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?

Adda kadin ti nangbalakad kenkuana? Siasino ti nangisuro kenkuana iti husto a wagas a mangaramid kadagiti banbanag, ken nangisuro kenkuana iti pannakaammo, wenno nangipakita kenkuana iti dalan ti pannakaawat?

15 Se, som Draabe paa Spand er Folkene, at regne som Fnug paa Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.

Kitaenyo, dagiti nasion ket maiyarig iti maysa a tedted iti timba, ken naibilang a kasla tapok iti pagtimbangan; kitaenyo, timtimbangenna dagiti puro a kasla mulit.

16 Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.

Saan nga umdas a pagsungrod ti Lebanon, wenno dagiti atap nga ayup dagitoy ket saan nga umdas para iti daton a mapuoran.

17 Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.

Amin a nasion ket saan nga umdas iti sangoananna; imbilangna ida nga awan serserbida.

18 Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?

Siasino ngarud ti pangipadisanyo iti Dios? Iti ania a didiosen ti pangipadaanyo kenkuana?

19 Et Billede — det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpaa, og Sølvkæder støber en anden.

Iti maysa a didiosen! Sukogen daytoy ti maysa a dumidisenio; pakalupkopan daytoy ti mammanday iti balitok ken imontaranna iti pirak a kawar.

20 Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej raadner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som staar.

Tapno mangidaton, mangpili isuna iti kayo a saan a bakbaken; agbirok isuna iti kumikitikit nga agaramid iti didiosen a saan a matuang.

21 Ved I, hører I det ikke, er det ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?

Saanyo kadi a naammoan? Saanyo kadi a nangngeg? Saan kadi a naibaga kadakayo manipud idi punganay? Saanyo kadi a naawatan manipud iti pannaka-ipundasion iti lubong?

22 Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.

Isuna ti agtugtugaw iti ngatoen ti daga; ken dagiti agtataeng ket kasla kadagiti dudon iti sangoananna. Iyuk-ukradna dagiti langit a kasla kurtina ken iwarwarasna dagitoy a kas tolda a pagyanan.

23 Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.

Pabassitenna dagiti mangiturturay ken ar-aramidenna ida nga awan pategda ditoy daga.

24 Knap er de plantet, knap er de saaet, knap har Stiklingen Rod i Jorden, saa aander han paa dem, de visner; som Straa fejer Storm dem bort.

Kitaenyo, saanda unay a naimula; kitaenyo, saanda unay a naiwaris; kitaenyo, saanda unay a rimmamot iti daga, sakbay pay a puyotanna ida, ket aglaylaydan, ken itayab ida ti pul-oy ti angin a kasla arutang.

25 Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.

“Siasino ngarud ti pangipadisanyo kaniak, siasino ti kalanglangak?” kuna ti Nasantoan a Dios.

26 Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; saa stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.

Tumangadkayo iti tangatang! Siasino ti nangparsua amin kadagitoy a bitbituen? Tinudinganna dagitoy kadagiti puestoda ken aw-awaganna amin ida iti naganda. Babaen iti kinatan-ok ti bilegna ken babaen iti pigsa ti pannakabalinna, awan ti uray maysa a mapukpukaw.

27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, saa: »Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde.«

Jacob, apay a kunaem, ken Israel, apay nga ipaduyakyakmo, “Nailinged kenni Yahweh ti dalanko, ken awan ti pakaseknan ti Diosko maipapan iti panangikalintegak?”

28 Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;

Saanyo kadi a naammoan? Saanyo kadi a nangngeg? Ti agnanayon a Dios a ni Yahweh, a Namarsua iti pagpatinggaan ti daga ket saan a mabannog wenno agkapsut; awan ti pagpatinggaan ti pannakaawatna.

29 han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.

Pappapigsaenna dagiti nabannog; ken pabpabaroenna ti regget dagiti nakapuy.

30 Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,

Uray dagiti agtutubo ket mabannog ken agkapuy, ken dagiti ubbing ket maitibkol ken maitublak;

31 ny Kraft faar de, der bier paa HERREN, de faar nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.

ngem dagiti agur-uray kenni Yahweh ket pabaroenda ti pigsada; agtayabda nga addaan iti payyak a kasla kadagiti agila; agtaraydanto ket saanda a mabannog; magnadanto ket saanda a matalimudaw.