Esajas 40

1 Trøst, ja trøst mit Folk, saa siger eders Gud,

Lungpahawi awh, ka taminaw hah lungpahawi awh haw, telah nangmae Cathut ni a ti.

2 tal Jerusalem kærligt til og raab kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det faaet af HERRENS Haand for alle sine Synder.

Tarantuk thaw na tawknae tueng akuep toe. Nange yon hai ngaithoum toe telah Jerusalem kho koe lawkkanem lahoi dei awh nateh, oung pouh awh haw.

3 I Ørkenen raaber en Røst: »Ban HERRENS Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!

Ramke dawk Oung pouh e teh, BAWIPA e lamthung teh rasoun awh. Thingyeiyawn dawk maimae Cathut e lamkalen teh sak awh.

4 Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.

Ravo kaawm e pueng paten awh nateh, monnaw hah tanghling sak awh. Ukuk kacoum e lamthungnaw hah kânging sak nateh, duradiduradup e naw hah kâpi sak awh.

5 Aabenbares skal HERRENS Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi HERRENS Mund har talet.«

BAWIPA e bawilennae kamnuek vaiteh, tami pueng ni a hmu awh han. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni a dei toe.

6 Der lyder en Røst, som siger: »Raab!« Jeg svarer: »Hvad skal jeg raabe?« »Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

Hote lawk ni hramkhai haw ati navah, kai ni bangmouh ka hramkhai han ka ti pouh navah, tami pueng teh phokung lah doeh ao. Ahnimae hawinae pueng hai kahrawng e a pei patetlah doeh ao.

7 Græsset tørres, Blomsten visner, naar HERRENS Aande blæser derpaa; visselig, Folket er Græs,

BAWIPA e a kâha ni a kanawi toteh, phokungnaw teh a kamyai awh teh, a peinaw hai a sarut awh. Atangcalah, taminaw teh phokung lah doeh ao awh.

8 Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig.«

Phokung teh a kamyai teh, a pei hai a sarut. Maimae Cathut lawk teh a yungyoe a kangning a ti.

9 Stig op paa højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: »Se eders Gud!«

Zion mon dawk kamthang kahawi kasinkung, ka rasang e mon dawk luen haw. Jerusalem vah kamthang kahawi kasinkung, puenghoi hramkhai haw. Taket hanh. Na Cathut hah khenhaw! telah Judah khonaw koe dei pouh haw.

10 Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,

Khenhaw! Bawipa Jehovah teh thaonae kut hoi tho vaiteh, amae kutbuembue ni ama hanelah a uk han. Ama e tawkphu teh ama ni a thokhai han. Ama e kutphu hai a hmalah ao.

11 han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Faar.

A tuhunaw hah tukhoumkung patetlah kawk vaiteh, tucanaw hah a kut hoi tawm vaiteh, a tawm han. A ca kanaw kaawm e tunaw hai paiyai hoi a hrawi han.

12 Hvo maaler Vandet i sin Haand, afmærker med Fingerspand Himlen, maaler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskaal Høje?

Tuinaw hah amae kuttabei hoi ka bangnue e, kalvan hah a kut hoi ka pakhap thai e, talai van e vaiphunaw hah yawcu khingnae dawk ka hrueng thai e, monnaw hah yawcu hoi ka khing niteh, monruinaw hah khinglung hoi ka khing thai e teh api nama.

13 Hvo leder HERRENS Aand, raader og lærer ham noget?

BAWIPA e Muitha hah apinimaw a bangnue thai han. Apimaw ama hoi kâpan niteh, ama hah ka panuek sak.

14 Hos hvem faar han Raad og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?

Bawipa ni api hoi maw a kâpan teh, ahni ni Bawipa hah a thai panue sak thai vaw. Apinimaw Bawipa hah a cangkhai teh, lamthung hah a patue teh, a thai panuek nahanelah ka dei pouh vaw.

15 Se, som Draabe paa Spand er Folkene, at regne som Fnug paa Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.

Miphunnaw teh sikrei dawk hoi padekca e patetlah ao teh, yawcu dawk e vaiphuca patetlah doeh ao. Khenhaw! Tuilumnaw teh, mungpoung e patetlah doeh ao.

16 Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.

Lebanon mon teh hmai patawi nahanelah khout hoeh. Hote mon dawk kaawm e moithangnaw hai hmaisawi thueng nahanelah khout hoeh.

17 Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.

Khoram pueng hai Bawipa e hmalah teh, banghai bang hoeh e patetlah ao teh, banghai bang hoeh e hlak hai a thoungca e patetlah ao awh teh, ahrawnghrang patet lahai ao awh.

18 Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?

Hatdawkvah, Cathut hah api hoi maw bangnue han. Bawipa hah bang hoi maw bangnue han.

19 Et Billede — det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpaa, og Sølvkæder støber en anden.

Meikaphawknaw teh, kasakkung ni sui puk a hluk teh, ngundingyin hai ouk a sak pou awh.

20 Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej raadner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som staar.

Pasoumhno poe thai hoeh hane totouh, ka roedeng e tami niteh, kahmawn thai hoeh e thing hah a kârawi teh, kâroe thai hoeh e meikaphawk sak hanelah, kasakthaie naw hah ouk a tawng awh.

21 Ved I, hører I det ikke, er det ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?

Na panuek awh hoeh maw. Apuengcue hoi nangmouh koe dei awh hoeh maw. Talai pek a pâw hoiyah na thaipanuek awh hoeh maw.

22 Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.

Talai kamhluem e van vah ka tahung niteh, talai van kaawm e taminaw teh awsi patetlah ao awh.

23 Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.

Ukkung bawinaw hah banghai bang hoeh lah a coung sak teh, talai lawkcengkungnaw hah ahrawnghrang lah a coung sak.

24 Knap er de plantet, knap er de saaet, knap har Stiklingen Rod i Jorden, saa aander han paa dem, de visner; som Straa fejer Storm dem bort.

Atangcalah ahnimouh hah patue hoeh. Atangcalah ahnimae cati hai kahei hoeh. Atangcalah ahnimae khawngyang teh talai dawk kâung hoeh. Ahnimouh hah phohmu toteh ahnimouh teh, bongparui ni cahik patetlah a palek awh han.

25 Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.

Hottelah pawiteh, Kai teh api hoi maw a kâvan na ti awh han vaw telah kathounge Bawipa ni a ti.

26 Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; saa stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.

Nangmae na mit naw hoi kahlun lah khenhaw. Hete hnonaw hah apinimaw a sak. Hote Bawipa ni teh hotnaw pueng hah koung a parei thai. A min lahoi koung a kaw thai. A thasai teh, bahu hoi a kawi dawkvah, buet touh boehai kahmat mahoeh.

27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, saa: »Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde.«

Ka ceinae lamthung teh BAWIPA ni a hro. Ka coe hane kawi hai Cathut ni banglahai ngâi hoeh telah Oe Jakop miphun ni bangkongmaw na dei awh. Oe Isarel miphun bangkongmaw na dei awh.

28 Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;

Na panuek hoeh maw. Na thai boihoeh maw. Jehovah teh a yungyoe kangning e Cathut, talai pout ditouh kasakkung Cathut lah ao. A tâwn tie awm hoeh. A patang tie awm hoeh. Bawipa e panuenae hoi thaipanueknae teh apinihai tawng thai hoeh.

29 han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.

Bawipa ni ka tâwn e naw hah tha a poe teh, tithainae ka tawn hoeh e naw hah tithainae a poe.

30 Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,

Nawsainaw teh a tâwn awh vaiteh, a tha a baw awh han. Camonaw hai kamthui awh vaiteh, a tâlaw awh han.

31 ny Kraft faar de, der bier paa HERREN, de faar nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.

BAWIPA ka ngaihawi e naw teh, thaonae a katha hoi a kawi awh han. Matawnaw patetlah amamae rathei hoi kahlun lah a kamleng awh han. A yawng awh toteh patang awh mahoeh. A ceio awh to hai tâwn awh mahoeh.