Esajas 40

1 Trøst, ja trøst mit Folk, saa siger eders Gud,

Hloep uh pai, ka pilnam he hloep uh pai. Na Pathen loh,

2 tal Jerusalem kærligt til og raab kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det faaet af HERRENS Haand for alle sine Synder.

Jerusalem te a lungbuei ah thui pah lamtah amah taengah hoe pah. Amah kathaesainah moeithen pah ham a caempuei khaw cung coeng. A tholhnah cungkuem ham te rhaepnit la BOEIPA kut a yook.

3 I Ørkenen raaber en Røst: »Ban HERRENS Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!

Khosoek kah pang ol dongah BOEIPA kah longpuei rhoekbah uh. Mamih Pathen ham longpuei te kolken duela dueng sakuh.

4 Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.

Kolrhawk khaw boeih nolh saeh lamtah tlang som boeih khaw kunyun sak uh laeh. Cangngok te tlangtlae la, ngoemngak te khaw kolbawn la om saeh.

5 Aabenbares skal HERRENS Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi HERRENS Mund har talet.«

BOEIPA kah a ka loh a thui coeng dongah BOEIPA kah thangpomnah te phoe vetih pumsa ah thikat la boeih a hmuh uh ni.

6 Der lyder en Røst, som siger: »Raab!« Jeg svarer: »Hvad skal jeg raabe?« »Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

Ol long tah pang dae a ti tih a thui coeng. Balae ka pang thil eh? Pumsa boeih he sulrham banghui ni, pumsa kah sitlohnah boeih khaw lohma kah tamlaep pai banghui mai ni.

7 Græsset tørres, Blomsten visner, naar HERRENS Aande blæser derpaa; visselig, Folket er Græs,

Sulrham khaw rhae tih tamlaep pai tloih. Pilnam khaw BOEIPA kah a hil loh sulrham bangla a yawn taktak.

8 Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig.«

Sulrham he rhae tih rhaipai loh rhul mai cakhaw mamih Pathen kah olka tah kumhal duela pai.

9 Stig op paa højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: »Se eders Gud!«

Zion ham aka phong loh na tlang sang la luei lah. Jerusalem ham aka phong khaw na thadueng ol neh pomsang lah. Rhih boeh pomsang laeh. Judah khopuei rhoek taengah, “Nangmih kah Pathen la he,” ti nah.

10 Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,

Ka Boeipa Yahovah tah a tlungluen neh ha pawk tih a bantha loh anih ham a taemrhai pah coeng ke. A thapang khaw amah taengah, a thaphu khaw a mikhmuh ah om coeng ke.

11 han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Faar.

Amah kah tuping aka dawn bangla a ban neh a luem sak. Tuca rhoek te a coi tih a rhang dongah a poem. Cacun khaw a khool bal.

12 Hvo maaler Vandet i sin Haand, afmærker med Fingerspand Himlen, maaler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskaal Høje?

A kutpha dongah tui aka loeng, vaan te khap at la aka khap tih diklai laipi khaw baelpuei dongah aka hluem, tlang neh som boeih khaw cooi dongah coilung pakhat neh aka thuek te unim?

13 Hvo leder HERRENS Aand, raader og lærer ham noget?

BOEIPA kah mueihla aka noem tih a cilsuep neh anih aka ming sak hlang te unim?

14 Hos hvem faar han Raad og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?

Anih aka uen tih aka yakming sak khaw, tiktamnah caehlong neh anih aka cang tih mingnah longpuei neh aka cang, anih te lungcuei aka ming sak te unim te?

15 Se, som Draabe paa Spand er Folkene, at regne som Fnug paa Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.

Namtom rhoek khaw tuiduen dongkah tuicip bangla, cooi dongkah khomong bangla a ngai uh ke ni. Sanglak boeih khaw khonuei bangla a yaal.

16 Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.

Lebanon pataeng toih rhoeh pawt tih a mulhing hmueihhlutnah la rhoeh pawh.

17 Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.

Namtom boeih khaw amah hmaikah pawt bangla a poei-oep lakah khaw amah rhangneh hinghong la ngai uh.

18 Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?

Te dongah Pathen te u taengah nim na lutlat sak vetih amah te mebang nen nim phek na tluk sak uh eh?

19 Et Billede — det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpaa, og Sølvkæder støber en anden.

Mueithuk te kutthai loh a hloe tih sui aka dung loh sui neh a nulh thil. Cak rhui nen khaw a cam.

20 Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej raadner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som staar.

Tangkik tanglai loh khocang la thing aka keet pawt te a coelh. Aka tuen pawh mueithuk aka saek ham te kutthai hlangcueih a tlap.

21 Ved I, hører I det ikke, er det ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?

Na ming uh pawt nim? Na ya uh pawt nim? A lu lamloh nangmih taengah thui pawt nim? Diklai kah a yung na yakming uh pawt nim?

22 Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.

Diklai kueluek soah aka ngol tih tangku bangla kho aka sa, vaan te tihil bangla aka cuet, khosa ham dap bangla aka yaai pah la om.

23 Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.

Boeica rhoek te a hong taengla aka pae neh diklai kah laitloek rhoek te hinghong la a khueh.

24 Knap er de plantet, knap er de saaet, knap har Stiklingen Rod i Jorden, saa aander han paa dem, de visner; som Straa fejer Storm dem bort.

A phung uh pawt tih a soem uh pawt hmanah a ngo khaw diklai ah saicin bal pawh. Te dongah amih te phawn a hmuh vaengah tah koh pahoi tih hlipuei loh divawt bangla a khuen.

25 Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.

Te dongah kai naka puet tihA Cim neh ka vanat aka ti te unim?

26 Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; saa stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.

Na mik te a sang la dangrhoek lamtah so uh lah. He he aka suen khaw unim? A caempuei a tarhing ah a thoeng sak tih amih te a ming neh boeih a khue. A thahuem khaw cang kahlak tih thadueng neh a om rhapsat coeng dongah hlang pakhat pataeng a hmaai moenih.

27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, saa: »Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde.«

Balae tih Jakob nang na cal. Israel sawt long khaw, “Ka longpuei he BOEIPA taeng lamloh thuh uh coeng, ka tiktamnah he ka Pathen loh a poe coeng,” na ti rhailai.

28 Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;

Na ming het pawt nim? Khosuen Pathen Yahovah na ya noek pawt nim? Diklai bawt aka suen te tawnba pawt tih a kohnue moenih. A lungcuei te khenah om mahpawh.

29 han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.

Lamlum te thadueng a paek tih thahuem aka khueh pawt te thaomnah a rhoeng sak.

30 Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,

Camoe rhoek te tawnba uh tih kohnue uh. Tongpang rhoek khaw a paloe lam ni a paloe uh.

31 ny Kraft faar de, der bier paa HERREN, de faar nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.

Tedae BOEIPA aka lamtawn rhoek tah a thadueng sai vetihatha bangla a phae neh luei ni. Yong uh cakhaw kohnue uh mahpawh. Cet thikthuek cakhaw tawnba uh mahpawh,” a ti.