Esajas 4

1 Syv Kvinder skal paa hin Dag gribe fat i een Mand og sige: »Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vi maa bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!«

Ke pacl sac ac tuku, mutan itkosr ac fah sruokya mukul se ac fahk, “Kut ku in sifacna fosrngakin mwe mongo nasr ac nuknuk lasr, tusruktu nunak munas payukyak sesr tuh kut in ku in ekin inem, na kut fah tia mwekin lah kut tia payuk.”

2 Paa hin Dag Bliver HERRENS Spire til Fryd og Ære og Landets Frugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.

Pacl se ac tuku ke LEUM GOD El ac oru sak in acn uh in kapak fulat ac kato. Mwet Israel nukewa su painmoulla ac fah engan ac insewowo ke fokin acn uh.

3 Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,

Elos nukewa su lula in Jerusalem, su God El sulela in moulla, ac fah pangonyuk elos mutal.

4 naar Herren faar aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Aand.

Leum El fah nununku ac aknasnasye mutunfacl sac ke ku lulap lal, ac ohlla ma koluk lun Jerusalem ac srah ma sororla we.

5 Da skaber Herren over hvert et Sted paa Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække

Na fin Eol Zion, ac faclos nukewa su tukeni we, LEUM GOD El ac supwama sie pukunyeng ke len, ac kulasr ac kalmen e ke fong. Wolana lun God ac fah afunla ac karingin siti sac nufon.

6 og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn.

Wolana lal ac fah luliya siti uh liki fol lun len, ac oru tuh in sie acn in molela ma kosreyukla liki af ac paka.