Esajas 4

1 Syv Kvinder skal paa hin Dag gribe fat i een Mand og sige: »Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vi maa bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!«

Hatnae atueng dawkvah, napui sari touh ni tongpa buet touh kuen awh vaiteh, kamamae rawca doeh ka cat awh tih, kamamae khohna doeh ka khohnat awh tih. Min mathoenae ao hoeh nahanelah, na min duengma hah na phawt sak awh la ati awh han.

2 Paa hin Dag Bliver HERRENS Spire til Fryd og Ære og Landets Frugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.

Hatnae atueng dawkvah, BAWIPA e akang teh, a meihawi vaiteh, a lentoe han. Kahlout e Isarelnaw hanelah, talai a pawhik teh a thawn han.

3 Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,

Cathut ni lawkcengnae muitha, hmai ka kang e muitha, hoi Zion canunaw e khinnae hah pâsu pouh vaiteh,

4 naar Herren faar aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Aand.

Jerusalem kho e thi hah a takhoe toteh, Zion e naranaw hoi Jerusalem kaawm rae hringnae cauk dawk min thut lah kaawm e naw teh, ka thoung e lah ao awh han.

5 Da skaber Herren over hvert et Sted paa Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække

BAWIPA ni Zion vah khosaknae hmuen puenghoi kamkhueng e rangpuinaw lathueng vah, khodai lah, tâmai hoi hmaikhu, karum lah hmaito angnae hah sak vaiteh, ka talue e hmuenpueng koung a ramuk han.

6 og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn.

Khodai lah khumbei ka ngang e rim, tûilî a tho toteh, lungmawngnae hoi kânguenae lah ao han.