Esajas 38

1 Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: »Saa siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!«

Hagi ana knafina Hesekaia'a kri eriteno fri'za hu'ne. Ana higeno kasnampa ne' Amosi nemofo Aisaia'a agrite eazamo, Ra Anumzamo'a amanage hie huno eme asami'ne, Krikamo'a vaga oresnigenka frigahananki, nagaka'a kehu atru hunka mika eri'zanka'a erinte fatgo huo.

2 Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad saaledes til HERREN:

Higeno Hezekaia'ma anankema nentahino'a, avugosa rukrahe huno nozafarega hunenteno, Ra Anumzamofontega amanage hu'ne,

3 »Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Aasyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!« Og Ezekias græd højt.

nunamuna hu'ne, Ra Anumzamoka kagri kavure'ma maka nagu'areti'ma hu'na keka'ama ruotagre'na amage'ma nente'nama, kagri kavure'ma knare navu'nava'ma hu'noa zankura kagesa antahi namio, nehuno Hezekaia'a krafage huno tusi zavi ate'ne.

4 Da kom HERRENS Ord til Esajas saaledes:

Anama higeno'a, Ra Anumzamo'a ete Aisaiana amanage huno kea asami'ne,

5 »Gaa hen og sig til Ezekias: Saa siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Taarer! Se, jeg vil lægge femten Aar til dit Liv

Kagra ete vunka, Ra Anumzana negageho Deviti Anumzamo'a amanage hie hunka Hezekaiana ome asamio, Nagra nunamunka'a ko nentahi'na zavi'ma atana kavunura ko koanki'na, 15ni'a kafuka'a erinte zaza ha'nena manitenka henka frigahane.

6 og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Haand og værne om denne By!

Ana nehu'na Asiria kini ne'mofo azampintira hara hu'na kagura nevazi'na, Jerusalemi rankuma'enena kegava hugahue.

7 Og Tegnet fra HERREN paa, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:

Hagi Ra Anumzamo'ma avame'zama eri fore'ma hanigenkama negesunka, Ra Anumzamo'ma huvempama hu'nea zana tro hugahie hunka kagesa antahio.

8 Se, jeg vil lade Skyggen gaa de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen paa Akaz's Solur, ti Streger!« Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage paa Soluret.

Hagi Ahasi'ma latama ahentenege'za zagemofo kna'ama negaza latamofo amema'amo'ma ko'ma evu'neana ete 10ni'a zupa kamefiti renakerenka ete vuo huankino, ana huno ete vugahie, higeno kema hiankante anteno anazana efore hu'ne.

9 En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:

Higeno Hezekaiama kri'amo'ma atrentegeno'a amanage huno avona kre'ne,

10 Jeg tænkte: Bort maa jeg gaa i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste Aar. (Sheol h7585)

Nagrama antahuana zahufa kasefa vahe mani'nena fri'na vu'na kasefa'ma hu'na maniga knani'a, fri vahe kumapi umanigahue hu'na nagesa antahi'noe. (Sheol h7585)

11 Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;

Nagrama antahuana kasefa'ma huzama mani'naza vahe'mofo mopafina Ra Anumzana Anumzanimofona onkegahue nehu'na, ama mopafima kasefa'ma hu'za mani'naza vahera zamavufina onkegahue hu'na nagesa antahi'noe.

12 min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Traaden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

Hagi nagri nomanizamo'a sipisipi afute kva vahe'mo osi seli no ki'nea eri anafe huno viaza nehuno, kukena hati nofi'nu anaki antrako hiaza hige'na ko fri'noanagi ana nofipintira ahekano hutreno nazeri fru hu'ne. Anumzamoka zagene haninena knani'a eri atupa hanke'na nasimura atre'za hue.

13 jeg skriger til Daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig hen fra Dag til Nat.

Nagra akohe'na mani'nogeno nantera se'ne. Hianagi laionimo zaferina eri rarupeaza huno maka zaferinani'a nazeri rarupe'ne. Hagi feru'ene kenage'enena kagra nazeri haviza nehane.

14 Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Taarer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!

Hagi kisave namamo'ene afi patomoke ha'aza hu'na krafa nehu'na, maho namamo'ma zavi'ma neteaza hu'na zavira ate'noe. Monafinkama kenagamutoa zamo higeno navumo'a nata negrigeno navunu hu'ne. Ra Anumzamoka hazenke zampi manuanki eme naza huo hu'na hu'noe!

15 Hvad skal jeg sige? Han talede til mig, og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine Aar.

Hianagi nagra na'ane hu'na kea hugahue? Ra Anumzamo'ma agrama nasami'nea kemofo amage anteno ana zana eri fore hu'ne. E'ina hu'negu nagrama kasefa'ma hu'nama mani'nama vanua kafu'afina, knazama namitenka nazeri knare'ma hu'nana zankura antahi kamigahue.

16 Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Aand, helbred mig og gør mig karsk!

Ra Anumzamoka amanahu' zama vahete'ma eri fore'ma nehanana, vahe'mofo avu'ava azeri rukrahe hankeno kasefa asimu e'nerie. Nagrite'ma amanahu' zama efore'ma hia zamo'a avamunimofona nazeri kasefa hu'ne. Ra Anumzamoka krini'a eri atrenka, nazeri so'e hanke'na ofri'na kasefa hu'na manue.

17 Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skaaned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

Tamage hunka nagri knare zanku hunka natrankena ana knazampina vu'noe. Ra Anumzamoka kagra kavesi nante'nanankinka natranke'na havizana hu'na kerifina uorami'noe. Ana nehunka maka kuminia eri atre'nane.

18 Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, paa din Miskundhed haaber ej de, der synker i Graven. (Sheol h7585)

Na'ankure fri vahe kumapima nemanisaza vahe'mo'za Ra Anumzamoka hu muse hunogantesageno, fri vahe'mo'zanena kagia ahentesga osugahaze. Hagi fri vahe kumapima nemani'naza vahe'mo'za knare eri'zama enerina zankura amuhara huogamigahaze. (Sheol h7585)

19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.

Nagrama menima musema hunegantoaza hu'za kasefa'ma hu'za mani'naza vahe'mo'zage humusea hugantegahaze. Hagi mago ne'mofonte'ma knare avu'ava zama hunte vava hu'nenana zamofo agenkea, mofavre'amofona asamitere huno vugahie.

20 HERRE, frels os! Saa vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENS Hus.

Ra Anumzamo'a tamage huno nagu vazigahie. Ana hugahiankita kasefa'ma huta manisuna kna'afina maka zupa Ra Anumzamofo mono nompi vuta zavena neheta, zagame huta agia ahentesga hugahune.

21 Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster paa det syge Sted, for at han kunde blive rask.

Hanki anante Aisaia'a amanage huno Hezekaia eri'za vahera zamasami'ne, fiki zafa raga ante hagege huta regripeteta erita Hezekaia usagentera ome antenkeno teganino.

22 Og Ezekias sagde: »Hvad er Tegnet paa, at jeg skal gaa op til HERRENS Hus?«

Higeno Hezekaia amanage huno Aisaiana antahige'ne. Inankna avame'zamo nagritera efore hanige'na nege'na, Ra Anumzamofo mono nontega ete mareri'na monora ome huntegahue?