Esajas 38

1 Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: »Saa siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!«

I A mau la, he mai make ko Hezekia; a hele mai la o Isaia, ke kaula, ke keiki a Amosa io na la, i mai la ia ia, Ke i mai nei o Iehova penei, E kauoha oe i ko kou hale, no ka mea, e make ana oe, aole oe e ola.

2 Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad saaledes til HERREN:

Alaila, huli ae la o Hezekia i kona maka ma ka paia, a pule aku la ia Iehova,

3 »Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Aasyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!« Og Ezekias græd højt.

I aku la ia, Ke noi aku nei au ia oe, e Iehova, ano la e hoomanao oe i ko'u hele ana imua ou ma ka oiaio, me ka naau pono, a ua hana i ka maikai ma kou alo. A uwe iho la o Hezekia, he uwe nui loa.

4 Da kom HERRENS Ord til Esajas saaledes:

Alaila, hiki mai ka olelo a Iehova io lsaia la, i mai la,

5 »Gaa hen og sig til Ezekias: Saa siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Taarer! Se, jeg vil lægge femten Aar til dit Liv

O hele, e olelo aku ia Hezekia, Ke i mai nei o Iehova, ke Akua o Davida, kou kupuna, penei, Ua lohe au i kau pule, a ua ike no wau i kou waimaka; aia hoi, e hooloihi aku au i kou mau la, i umikumamalima makahiki.

6 og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Haand og værne om denne By!

A e hoopakele no wau ia oe, a me keia kulanakauhale mai ka lima aku o ke alii o Asuria, a na'u no e malama i keia kulanakauhale.

7 Og Tegnet fra HERREN paa, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:

Eia hoi ka hoailona nou, mai Iehova mai, e hana io mai no o Iehova i ka mea ana i olelo mai ai;

8 Se, jeg vil lade Skyggen gaa de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen paa Akaz's Solur, ti Streger!« Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage paa Soluret.

Aia hoi, e hoihoi ihope no au i ke aka o na degere ana i iho ai ma ka mea ana hora o Ahaza, he umi degere ka hoi hope ana. A hoi hope io no ka la i umi degere, o na degere hoi ana i iho ai ilalo.

9 En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:

Ke mele a Hezekia ke alii o ka Iuda, mahope iho o kona mai ana, a ua ola hoi i kona mai.

10 Jeg tænkte: Bort maa jeg gaa i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste Aar. (Sheol h7585)

Olelo iho la au, E komo ana au i na puka o ka malumake, Mawaena konu o ko'u mau la; Ua hooneleia mai au i ke koena o ko'u mau makahiki. (Sheol h7585)

11 Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;

I iho la au, aole au e ike aku ia Iehova, Ia Iehova hoi, ma ka aina o ka poe e ola ana; Aole au e ike hou i ke kanaka mawaena o ka poe e noho la ma ka malumake.

12 min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Traaden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

Ua laweia ko'u wahi noho, Ua kaikaiia'ku la, mai o'u aku nei, e like me ka halelewa o ke kahuhipa, Ua hooki au i ko'u ola ana, e like me ka mea ulana lole, Ua oki mai oia ia'u mai ka omau ana; Mai ke ao a po, e hooki mai ana oe ia'u.

13 jeg skriger til Daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig hen fra Dag til Nat.

Hoomaha ino la au a kakahiaka, E like me ka liona, pela no oia i uhaki ai i ko'u mau iwi a pau; Mai ke ao a po, e hooki mai ana no oe ia'u.

14 Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Taarer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!

E like me ka manu u, a me ka manu ioio, Pela no wau i ioio ai. Kaniuhu no wau e like me ka manu nunu; Maule hoi ko'u mau maka i ka nana ana iluna; E ka Haku, ua pilikia au, e kokua mai oe ia'u.

15 Hvad skal jeg sige? Han talede til mig, og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine Aar.

Heaha ka'u e olelo aku ai? No ka mea, ua olelo mai oia ia'u, a ua hana io mai no oia: E hele malie no wau i ko'u mau makahiki a pau, No ke kaumaha loa o kuu uhane.

16 Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Aand, helbred mig og gør mig karsk!

E ka Haku, no keia mau mea i ola'i na kanaka, Maloko o ka popilikia a pau, ua ola no kuu uhane; Ua hoopau oe i ko'u mai, ua hoola mai oe ia'u

17 Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skaaned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

Aia hoi, ua hoololi mai oia i ko'u kaumaha loa i oluolu, Aloha mai no oe, a hoopakele mai ia'u, mai ka lua mai o ka make; No ka mea, ua kiola aku oe i ko'u hewa a pau mahope o kou kua.

18 Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, paa din Miskundhed haaber ej de, der synker i Graven. (Sheol h7585)

Aole hiki i ko ka po ke hoomaikai aku ia oe, Aole hoi e hoolea aku ka poe make ia oe; O ka poe iho ilalo i ka lua, Aole hiki ia lakou ke manaolana. (Sheol h7585)

19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.

O ka mea ola, ka mea ola, Nana no e hoomaikai aku ia oe, me au nei i keia la; E hoike no ka makua i na keiki i kou oiaio.

20 HERRE, frels os! Saa vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENS Hus.

Malaila no o Iehova, e hoola mai ai ia'u, Nolaila kakou e hookanikani ai i ko'u mau viola, I na la a pau o ko kakou ola ana, maloko o ka hale o Iehova.

21 Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster paa det syge Sted, for at han kunde blive rask.

No ka mea, ua olelo no o Isaia, e lawe lakou i pai fiku maloo, a e kau maluna o ka eha, a e ola no ia.

22 Og Ezekias sagde: »Hvad er Tegnet paa, at jeg skal gaa op til HERRENS Hus?«

Ua ninau no hoi o Hezekia, Heaha ka hoailona e maopopo ai ko'u pii ana i ka hale o Iehova?