Esajas 38

1 Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: »Saa siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!«

Hatnae hninnaw dawkvah, Hezekiah teh meimei kadout lah a pataw. Hatnavah, Amoz capa Isaiah ahni koe a tho teh, hettelah ati pouh: BAWIPA ni hettelah a dei. Nang teh na hring mahoeh toe. Na due han toung dawkvah, na imthungnaw hah lawk thui lawih, atipouh.

2 Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad saaledes til HERREN:

Hattoteh Hezekiah teh tapang koelah a kangvawi teh, BAWIPA koe,

3 »Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Aasyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!« Og Ezekias græd højt.

Oe! BAWIPA, kai teh Bawipa na hmalah yuemkamcunae hoi ka lungthin abuemlah kho ka sak e hoi na hmalah hnokahawi ka sak e hah na pouk pouh haw, telah a ratoum. Hathnukkhu, Hezekiah siangpahrang teh puenghoi a khuika.

4 Da kom HERRENS Ord til Esajas saaledes:

Hahoi, BAWIPA e lawk teh Isaiah koe bout a tho teh,

5 »Gaa hen og sig til Ezekias: Saa siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Taarer! Se, jeg vil lægge femten Aar til dit Liv

nang teh Hezekiah siangpahrang koe cet nateh, na pa Devit e Cathut Jehovah ni hettelah a dei. Nange ratoum lawk teh ka thai toe. Nange mitphi hai ka hmu toe. Nange hringnae dawk kum 15 touh ka thapsin han.

6 og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Haand og værne om denne By!

Nang hoi hete kho hah Assyria kut dawk hoi ka hlout sak han.

7 Og Tegnet fra HERREN paa, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:

Hethateh, BAWIPA ni ka sak roeroe han titeh lawk a kam e, nang hanelah BAWIPA e mitnoutnae doeh.

8 Se, jeg vil lade Skyggen gaa de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen paa Akaz's Solur, ti Streger!« Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage paa Soluret.

Khenhaw! Ahaz e kanîsuimilam dawk a tâhlip lakhout hra touh hnuklah bout ka ban sak han ati. Ati e patetlah kaloum tangcoung e a tâhlip lakhout hra touh hnuklah bout a ban.

9 En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:

Judah siangpahrang Hezekiah ni a patawnae koehoi bout a dam hnukkhu a thut e ca hateh,

10 Jeg tænkte: Bort maa jeg gaa i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste Aar. (Sheol h7585)

muengmueng ka o navah, ka due han doeh toe. Kaawm rae hringnae ka coe hoeh toe telah ka ti. (Sheol h7585)

11 Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;

BAWIPA teh ka hmawt mahoeh toe, kahringnaw onae koe BAWIPA teh ka hmawt mahoeh toe ka ti.

12 min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Traaden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

Tukhoumkung e rim patetlah kai ka onae im hah beng a sawn awh teh, yout a la awh toe. Hni ka kawng e ni a kalawng e patetlah kahringnae hah kalawng lah ao teh, hnikawngnae dawk hoi kai teh na takhoe han toe. Hnin touh hoi kai hah na poutsak awh han toe.

13 jeg skriger til Daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig hen fra Dag til Nat.

Kaie ka hrunaw hah sendek patetlah a khoe, kai teh amom ditouh duem ka o. Hnin touh hoi rum touh thung dawk kai teh poutnae koe na phakhai.

14 Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Taarer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!

Pingpit patetlah kahram teh bakhu patetlah ka cingou. Kahlun lah ka khet boteh, ka mit a tha a tawn. Oe Bawipa, runae thouk ka kâhmo dawkvah, kai hanelah hloutnae amahkhan lah awm haw ka ti.

15 Hvad skal jeg sige? Han talede til mig, og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine Aar.

Bangtelamouh ka dei han toung. Bawipa ma ni na dei pouh e patetlah ama ni a sak toe. Ka muitha ni a khangnae dawkvah, kai teh paiyaica hoi doeh kahring nathung lam ka cei han toe.

16 Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Aand, helbred mig og gør mig karsk!

Oe Bawipa, hot patet e hnonaw hoi doeh taminaw teh a hring awh. Hotnaw dawk doeh ka muitha teh a hring. Bawipa, nang ni kai hah na dam sak nateh, na hring sak haw.

17 Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skaaned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

Puenghoi ka khangnae teh, kai hanelah hawi nahane doeh. Bawipa nang ni na lungpataw dawkvah, rawknae koehoi na rasa toe. Bawipa, nang ni kaie yonnae pueng hah hnuk lah na tâkhawng pouh toe.

18 Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, paa din Miskundhed haaber ej de, der synker i Graven. (Sheol h7585)

Bangkongtetpawiteh, phuen niteh, nang koe lunghawilawk dei thai hoeh. Tami kadout ni nang na pholen thai hoeh. Tangkom dawk ka bawt e ni nange yuemkamcunae hah ngaihawi thai hoeh. (Sheol h7585)

19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.

Kahring e, kahring e ni dueng doeh, sahnin kai ni lunghawilawk ka dei e patetlah lunghawilawk a dei. Na pa ni canaw koe nange yuemkamcunae hah a cangkhai.

20 HERRE, frels os! Saa vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENS Hus.

BAWIPA ni na rungngang han lah coungkacoe ao. Hatdawkvah, kahring nathung hnintangkuem vah, BAWIPA e im dawkvah, rui thueng e naw hah ka kueng han.

21 Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster paa det syge Sted, for at han kunde blive rask.

Hathnukkhu, Isaiah ni, thaibunglung paw abuem hah sin awh nateh, a hmâ dawk ramuk pouh awh. Siangpahrang teh bet a dam han atipouh.

22 Og Ezekias sagde: »Hvad er Tegnet paa, at jeg skal gaa op til HERRENS Hus?«

Hezekiah siangpahrang nihai, BAWIPA e im dawk kai ka luen nahanelah bangpatet e mitnout maw kaawm telah a pacei.