Esajas 36

1 I Kong Ezekias's fjortende Regeringsaar drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.

Hezekiah siangpahrang a bawinae kum 14 nah Assiria siangpahrang Sennacherib ni Judah ram kacakpounge kho kaawm e pueng hah a tuk teh a lawp.

2 Assyrerkongen sendte saa Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.

Hathnukkhu Assiria siangpahrang, Rabshakeh hah ransanaw moikapap hoi Lakhish kho hoi Hezekiah onae Jerusalem vah a patoun. Hote ransabawi a tho teh, kapâsukung e laikawk teng kaawm e lamthung lamtung e tuiim teng vah a kangdue.

3 Da gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til ham.

Hat toteh, Hilkiah capa Eliakim, cakathutkung Shebna hoi Asaph capa Joab cayin kuenkung tinaw teh ahni koe a cei awh.

4 Rabsjake sagde til dem: »Sig til Ezekias: Saaledes siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?

Rabshakeh ni ahnimouh koe a dei e teh, Hezekiah siangpahrang koe bout dei pouh awh. Ka lentoe e siangpahrang, Assiria siangpahrang ni nang teh bangpatet e kânguenae nama hettelah totouh na kâuep va.

5 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?

Taran tuk thainae lamthung hoi tithainae kai koe ao na ti teh, ahrawnghrang lawk hah na dei. Kai taran hanelah apimouh na kâuep va.

6 Se, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Saar i Haanden paa den, der støtter sig til den! Thi saaledes gaar det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.

Khenhaw! Nang teh lawtkâkhoe e lungpum sonron tie Izip ram nahoehmaw na kâuep hah vaw. Hot ni teh ka kâuepnaw e kut hah a ruk pouh han. Hethateh, ama ka kâuep e naw pueng koe Izip siangpahrang Faro ni a kamnue sak e doeh.

7 Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det saa ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter skal I tilbede!

Nang ni, kaimae BAWIPA Cathut doeh ka kâuep awh na tetpawiteh, Hezekiah teh, hete thuengnae khoungroe hmalah duengdoeh a bawk han, telah Judah khocanaw hoi Jerusalem khocanaw hah dei pouh nateh, hote Cathut e karasang hmuen puenghoi thuengnae khoungroe pueng hah a takhoe toe nahoehmaw.

8 Og nu, indgaa et Væddemaal med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!

Atu kaie bawipa Assiria siangpahrang hoi lawkkam sak leih. Nang ni marang ransa kakhoutlah na ta thai e nah boi pawiteh, marang 2,000 touh na poe han.

9 Hvorledes vil du afslaa et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?

Nang ni taran tuknae marangnaw hane hoi marangransanaw hanelah, Izip ram hah na kâuep nakunghai, kaie bawipa e a thaw katawknaw thung dawk kathoungpounge patenghai bangtelamaw a tuk thai han vaw.

10 Mon det desuden er uden HERRENS Vilje, at jeg er draget op mod dette Land for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!«

Hothloilah kai teh, BAWIPA e kâ laipalah hete ram raphoe hanelah ka tho hoeh. Hete ram heh BAWIPA ni raphoe loe telah kai koe a dei toe telah ati telah atipouh.

11 Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: »Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstaar vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene paa Muren hører paa det!«

Hat toteh, Eliakim, Shebna, hoi Joab tinaw ni kaimouh ni ka thai thai awh nahanlah Aramaih lawk lahoi na dei pouh haw. Rapan dawk kaawmnaw ni a thai thai awh nahan, Judah lawk lahoi dei hanh loe telah Rabshakeh koe ati pouh awh.

12 Men Rabsjake svarede dem: »Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder paa Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand?«

Hatei, Rabshakeh ni, ka bawipa ni nangmouh hoi nangmae bawipa koe doeh hete lawk dei hanelah na patoun. Amamae ei ka cat niteh, amamae payungtui ka net e rapan dawk kaawm e naw koe dei hanelah nahoeh atipouh.

13 Og Rabsjake traadte hen og raabte med høj Røst paa Judæisk: »Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!

Hathnukkhu, Rabshakeh ni a kangdue teh Judah lawk lahoi kacaipounglah hram laihoi a dei e teh, ka lentoe e Assyria siangpahrang ni a dei e lawk teh thai awh haw.

14 Saaledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder!

Siangpahrang ni hettelah a dei. Hezekiah ni nangmouh na dum hanh naseh. Bangkongtetpawiteh, ahnin ni nangmouh na rungngang thai mahoeh.

15 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, naar han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Haand!

BAWIPA ni doeh na rungngang tih. Hete kho teh Assyria kut dawk phat mahoeh telah ati teh, nangmanaw hah BAWIPA na kâuep awh nahanlah kâ poe awh hanh.

16 Hør ikke paa Ezekias, thi saaledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, saa skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,

Hezekiah e lawk hah ngâi awh hanh. Assyria siangpahrang ni a dei e teh, kai hoi cungtalah roumnae awm sak awh. Kai koe tho awh.

17 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingaarde.

Ka tho vaiteh, nangmanaw hah, namamae ram hoi kâvan e, cai, tui, misurtui apapnae koe, vaiyei hoi misur takha apapnae koe na thak hoehroukrak, namamae misur paw lengkaleng cat awh nateh, namamae tuikhu tui hah lengkaleng net awh.

18 Lad ikke Ezekias forføre eder med at sige: HERREN vil frelse os! Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Haand?

Hezekiah ni, BAWIPA ni maimouh na rungngang han doeh telah a dei e lahoi na dum awh nahanh seh. Ram pueng teh Assyria siangpahrang kut dawk hoi amamae ram hah a rungngang awh maw.

19 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Guder, hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Haand?

Hamath ram hoi Arpad kho cathutnaw teh nâne. Ahnimouh ni Samaria ram hah ka kut dawk hoi a rungngang awh maw.

20 Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Haand? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?«

Hete ram pueng e cathutnaw hlakvah, bangpatet e cathut maw amae ram hah ka kut dawk hoi ka rungngang thai han. Jerusalem kho hah Jehovah ni ka kut dawk hoi bangtelamaw a rungngang thai han telah a ti.

21 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød paa, at de ikke maatte svare ham.

Hatei, ahni hah pato awh hanh awh telah siangpahrang ni ati dawkvah, apinihai pato laipalah lawkkamuem lah ao awh.

22 Derpaa gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

Hat toteh, Hilkiah capa siangpahrang im ka ring e Eliakim, cakathutkung Shebna, Asaph capa cungpam kakhoekung Joab tinaw teh, Hezekiah koe a cei awh teh, amamae khohna a phi awh teh, Rabshakeh ni dei e lawk hah ahni koe a dei pouh awh.