Esajas 35
1 Ørken og hede skal fryde sig, Ødemark juble og blomstre;
— Dala hem qaghjirap ketken jaylar ular üchün xushal bolidu; Chöl-bayawan shadlinip zepirandek chéchekleydu;
2 blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd. Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENS Herlighed skuer de, vor Guds Højhed.
U berq urup chéchekleydu, Shadliqqa shadliq qoshulup tentene qilidu; Liwanning shan-sheripi, Karmel we Sharondiki güzellik we sür uninggha bérilidu; Ular Perwerdigarning shan-sheripini, Xudayimizning güzelliki we heywitini köridu.
3 Styrk de slappe Hænder, lad de vaklende Knæ blive faste,
Ajiz qollarni küchlendürünglar, Égilip mangidighan tizlarni chingitinglar,
4 sig til de ængstede Hjerter: Vær stærke, vær uden Frygt! Se eders Gud! Han kommer med Hævn, Gengæld kommer fra Gud; han kommer og frelser eder.
Yüriki aghqanlargha: — «Ching turunglar! Qorqmanglar! Mana, Xudayinglargha qarap béqinglar; Qisas kélidu — Xudaning hésab élish küni kélidu! U Özi kélidu, silerni qutquzidu!» — deng!
5 Da aabnes de blindes Øjne, de døves Ører lukkes op;
Andin qarighuning közi échilidu, Gasning qulaqliri ochuq qilinidu,
6 da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge jubler; thi Vand vælder frem i Ørkenen, Bække i Ødemark;
Andin aqsaq-tokurlar kéyiktek oynaqlap sekreydu; Gachining tili naxsha éytidu; Chünki dalada sular, Chöl-bayawanlarda derya-éqinlar urghup tashidu;
7 det glødende Sand bliver Vanddrag, til Kildevæld tørstigt Land. I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, paa Strudsenes Enemærker gror Rør og Siv.
Pizhghirin chöl-jezire kölchekke, Changqighan yerler bulaqlargha aylinidu; Chilbörilerning makani — ular yatqan jay, Qomush we yékenler ösüp, chimenlikke aylinidu.
8 Der bliver en banet Vej, den hellige Vej skal den kaldes; ingen uren færdes paa den, den er Valfartsvej for hans Folk, selv enfoldige farer ej vild.
Shu yerde égiz kötürülgen bir yol, Tüptüz bir yol bolidu; U «pak-muqeddeslikning yoli» dep atilidu; Napaklar uningdin ötüshke bolmaydu, Shu yol mexsus shular üchün békitilip yasalghanki, — Hetta nadanlarmu uningda ézip ketmeydu;
9 Paa den er der ingen Løver, Rovdyr træder den ej, der skal de ikke findes. De genløste vandrer ad den,
Shu yerde shir bolmaydu, Uning üstige héch yirtquch haywan chiqmaydu; (Ular shu yerde héch tépilmaydu) — Nijat arqiliq hörlükke chiqqanlar shu yerde mangidu!
10 HERRENS forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde faar de, Sorg og Suk skal fly.
Perwerdigarning bedel tölep qutquzghanliri qaytip kélidu, Küylerni éytip Zion’gha yétip kélidu; Ularning bashlirigha menggülük shad-xuramliq qonidu; Ular xushalliq we shadliqqa chömgen bolidu; Qayghu-hesret hem uh-nadametler beder qachidu.
