Esajas 35
1 Ørken og hede skal fryde sig, Ødemark juble og blomstre;
E OLIOLI auanei ka waonahele, a me kahi maloo no ia mau mea; E hauoli hoi ka waoakua, a e pua mai hoi, e like me ka lilia.
2 blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd. Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENS Herlighed skuer de, vor Guds Højhed.
E pua nui no ia, a e hauoli hoi me ka olioli, a me ka hauoli; E haawiia'ku ka nani o Lebanona ia ia, A me ka maikai o Karemela, a me Sarona; E ike auanei lakou i ka nani o Iehova, A me ka hanohano o ko kakou Akua.
3 Styrk de slappe Hænder, lad de vaklende Knæ blive faste,
E hooikaika oukou i na lima nawaliwali, A e hookupaa i na kuli kulanalana.
4 sig til de ængstede Hjerter: Vær stærke, vær uden Frygt! Se eders Gud! Han kommer med Hævn, Gengæld kommer fra Gud; han kommer og frelser eder.
E olelo aku oukou i ka poe makau o ka naau, I nui ka ikaika, mai makau oukou; Aia hoi ko oukou Akua! E hele mai no ia e hoopai, o ke Akua hoi me ka hoouku; E hele mai no oia, a e hoola ia oukou.
5 Da aabnes de blindes Øjne, de døves Ører lukkes op;
Alaila, e hookaakaaia na maka o ka poe makapo, A e hoohakahakaia na pepeiao o ka poe kuli.
6 da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge jubler; thi Vand vælder frem i Ørkenen, Bække i Ødemark;
Alaila, e lelele no ka oopa me he dia la, A e oli hoi ke alelo o ka leo paa: No ka mea, e puka mai no ka wai ma ka waonahele, A me na muliwai hoi ma ka waoakua.
7 det glødende Sand bliver Vanddrag, til Kildevæld tørstigt Land. I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, paa Strudsenes Enemærker gror Rør og Siv.
E lilo no ka lepo olinolino i waiauau, A me kahi maloo, i waipuna; Ma ka hale o ka ilio hihiu, kahi ana i moe ai, He wahi ia no ka ohe, a me ke kome.
8 Der bliver en banet Vej, den hellige Vej skal den kaldes; ingen uren færdes paa den, den er Valfartsvej for hans Folk, selv enfoldige farer ej vild.
A malaila no ke kuamoo, he alanui hoi, A e kapaia no ia, Ke alanui o ka pono. Aole hele malaila ka mea haumia; E hele pu no oia me lakou ma ke ala, Aole lalau ka poe naaupo malaila.
9 Paa den er der ingen Løver, Rovdyr træder den ej, der skal de ikke findes. De genløste vandrer ad den,
Aole liona ma ia wahi, Aole pii aku malaila kekahi holoholona hae, Aole e loaa ia ma ia wahi; Aka, malaila no e hele ai ka poe i hoolapanaiia.
10 HERRENS forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde faar de, Sorg og Suk skal fly.
A e hoi mai no ko Iehova poe i kuai hoolaia, E hele mai no lakou i Ziona me ke oli, A me ka hauoli mau maluna o ko lakou mau poo; E loaa no ia lakou ka olioli, a me ka hauoli, A e auhee aku no ke kaumaha, a me ke kaniuhu.
