Esajas 34
1 Kom hid, I Folk, og hør, laan Øre, I Folkefærd! Jorden og dens Fylde høre, Jorderig og al dets Grøde!
Yeⱪin kelinglar, i ǝllǝr, anglanglar! I ⱪowm-hǝlⱪlǝr, ⱪulaⱪ selinglar! Yǝr-zemin wǝ uningdiki barliⱪ mǝwjudatlar, Jimi alǝm wǝ uning iqidin qiⱪⱪan ⱨǝmmǝ mǝwjudatlar, Tingxanglar!
2 Thi HERREN er vred paa alle Folkene, harmfuld paa al deres Hær; han slaar dem med Band og giver dem hen til at slagtes;
Qünki Pǝrwǝrdigarning barliⱪ ǝllǝrgǝ ⱪarita ƣǝzipi bar, Uning dǝrƣǝzipi ularning barliⱪ ⱪoxunliriƣa ⱪarxi turidu; U ularni ⱨalakǝtkǝ pütüp ⱪoyƣan, Ularni ⱪirƣinqiliⱪⱪa tapxuruwǝtkǝn;
3 henslængt ligger de dræbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene flyder af Blodet;
Ulardin ɵltürülgǝnlǝr sirtⱪa taxliwetilidu, Jǝsǝtliridin sesiⱪqiliⱪ puraydu, Taƣlar ularning ⱪeni bilǝn eritilidu;
4 al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentræets visnende Frugt.
Asmanlardiki jimiki jisim-ⱪoxunlar qirip yoⱪ bolidu, Asmanlar yɵgimǝ kitabdǝk türülidu; Üzüm telining yopurmaⱪliri hazan bolup, solixip qüxkǝndǝk, Yiglǝp kǝtkǝn ǝnjür xehidin qüxkǝndǝk, Ularning jimiki jisim-ⱪoxunliri yiⱪilidu;
5 Thi paa Himlen kredser HERRENS Sværd, og se, det slaar ned paa Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.
Qünki xǝmxirim asmanlarda [ⱪan bilǝn] suƣuruldi; Ⱪaranglar, xǝmxirim Mening ⱨalakǝt lǝnitimgǝ uqriƣan hǝlⱪⱪǝ, Yǝni Edom üstigǝ jazalax üqün qüxidu;
6 HERRENS Sværd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Faars og Bukkes Blod, af Fedt fra Vædres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra, har vældig Slagtning i Edom;
Pǝrwǝrdigarning bir xǝmxiri bar; U ⱪanƣa boyaldi; U yaƣliⱪ nǝrsilǝrning yeƣi bilǝn, Ɵqkǝ-ⱪozilarning ⱪeni bilǝn, Ⱪoqⱪar bɵrikining yeƣi bilǝn ozuⱪlandurulƣan; Qünki Pǝrwǝrdigarning Bozraⱨ xǝⱨiridǝ bir ⱪurbanliⱪi, Edomda zor bir ⱪirƣinqiliⱪi bar.
7 Urokser styrter med dem, Ungkvæg sammen med Tyre. Landet svælger i Blod, Jorden drypper af Fedt.
Muxu ⱪirƣinqiliⱪlar bilǝn yawayi kalilar, Torpaⱪlar wǝ küqlük buⱪilarmu yiⱪilidu. Ularning zemini ⱪanƣa qɵmülidu, Topa-qangliri yaƣ bilǝn maylixip ketidu.
8 Thi en Hævndag har HERREN til Rede, Zions Værge et Gengældsaar.
Qünki Pǝrwǝrdigarning ⱪisas alidiƣan bir küni, Zion dǝwasidiki ⱨesab alidiƣan yili bar.
9 Dets Bække forvandles til Tjære, dets Jord til Svovl, og Landet bliver til Tjære, der brænder ved Nat og ved Dag,
[Edomdiki] eⱪinlar ⱪarimayƣa, Uning topiliri günggürtkǝ aylandurulidu; Zemini bolsa kɵyüwatⱪan ⱪarimay bolidu.
10 det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægt til Slægt, ingen skal færdes der.
Uning oti keqǝ-kündüz ɵqürülmǝydu; Is-tütǝkliri mǝnggügǝ ɵrlǝydu; U dǝwrdin-dǝwrgiqǝ harabiliktǝ turidu; Ⱨeqkim ikkinqi u yǝrgǝ ayaƣ basmaydu.
11 Pelikan og Rørdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN spænder Tomheds Snor og Ødelæggelses Blylod derover.
Qɵl ⱨuwⱪuxi wǝ qirⱪiriƣuqi ⱨuwⱪuxlar uni igiliwalidu; Qong ⱨuwⱪux wǝ ⱪaƣa-ⱪuzƣunlar xu yǝrdǝ uwilaydu; Huda uningƣa «tǝrtipsizlik-bimǝnilikni ɵlqǝydiƣan tana»ni, Wǝ «ⱪup-ⱪuruⱪluⱪni ɵlqǝydiƣan tik ɵlqigüq»ni tartidu.
12 Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.
Birsi kelip [Edomning] esilzadilirini padixaⱨliⱪini [idarǝ ⱪilixⱪa] qaⱪirsa, Ulardin ⱨeqkim bolmaydu; Uning ǝmirliri yoⱪ ⱪiliwetilgǝn bolidu.
13 Dets Paladser gror til i Torn, dets Borge i Tidsel og Nælde, et Tilholdssted for Hyæner og Enemærke for Strudse.
Ordilirida tikǝnlǝr, Ⱪǝl’ǝ-ⱪorƣanlirida qaⱪⱪaⱪ-jiƣanlar ɵsüp qiⱪidu; U qilbɵrilǝrning makani, «Ⱨuwⱪuxlarning ordisi» bolidu.
14 Der mødes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stævne; kun der skal Natteheksen raste og lægge sig der til Ro;
Xu yǝrdǝ qɵl-bayawandiki janiwarlar, yawayi itlar jǝm bolidu; Ⱨǝrbir «ɵqkǝ jin» ɵz ⱪerindixiƣa towlaydu; Tün mǝhluⱪliri xu yǝrdǝ makanlixidu, Uni ɵzigǝ aramgaⱨ ⱪilip turidu.
15 der bygger Pilslangen Rede, lægger Æg og samler dem og ruger. Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.
«Oⱪ yilan» xu yǝrdǝ uwilaydu, Uning sayisidǝ tuhumlaydu, Balilirini yiƣip baⱪidu. Ⱪorultaz-tapⱪuxlar ⱨǝrbiri ɵz jüpi bilǝn xu yǝrdǝ toplinidu;
16 Se efter i HERRENS Bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENS Mund, den bød, hans Aand har samlet dem sammen;
Pǝrwǝrdigarning yɵgimǝ kitabidin izdǝp oⱪup baⱪⱪin; Ulardin ⱨeqbiri qüxüp ⱪalmaydu; Ⱨeqⱪaysisining ɵz jorisi kǝm bolmaydu; Qünki Ɵzining aƣzi ularƣa buyruƣan; Uning Ɵz Roⱨi ularni topliƣan.
17 han kastede Loddet for dem, hans Haand udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.
Qünki [Pǝrwǝrdigar] Ɵzi ular üqün qǝk taxlap, Ɵz ⱪoli bilǝn zeminƣa tana tartip ularƣa tǝⱪsim ⱪilip bǝrgǝn; Ular uningƣa mǝnggügǝ igidarliⱪ ⱪilidu, Dǝwrdin-dǝwrgiqǝ xu yǝrni makan ⱪilidu.
