Esajas 34

1 Kom hid, I Folk, og hør, laan Øre, I Folkefærd! Jorden og dens Fylde høre, Jorderig og al dets Grøde!

Nangcae prae kaminawk, thaih hanah anghnai oh; nangcae kaminawk, tahngai oh; long hoi a thungah kaom hmuennawk, long hoi a thungah kaom hmuennawk boih mah tahngai o nasoe!

2 Thi HERREN er vred paa alle Folkene, harmfuld paa al deres Hær; han slaar dem med Band og giver dem hen til at slagtes;

Angraeng loe prae kaminawk boih nuiah palungphui, anih palungphuihaih loe nihcae ih misatuh kaminawk boih nuiah oh; Angraeng mah nihcae to amrosak moe, kami humnawk khaeah paek.

3 henslængt ligger de dræbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene flyder af Blodet;

Hum ih kaminawk to va o sut ueloe, nihcae ih qok loe hmuisae phi tih; maenawk loe nihcae ih athii hoiah amkaw tih.

4 al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentræets visnende Frugt.

Van ah kaom hmuennawk boih anghma ueloe, van doeh caqam tangoeng baktiah ayaw hmoek tih boeh; van ah kaom hmuennawk loe misurkung hoiah kakrah aqam baktih, thaiduetkung hoiah thaiduet thaih angmuen baktiah krah o tih.

5 Thi paa Himlen kredser HERRENS Sværd, og se, det slaar ned paa Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.

Kai ih sumsen loe van ah tui kamhah ah nae tih; khenah, lokcaek hanah, Edom kami hoi ka tangoeng ih kaminawk nuiah anghum tathuk tih.

6 HERRENS Sværd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Faars og Bukkes Blod, af Fedt fra Vædres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra, har vældig Slagtning i Edom;

Angraeng ih sumsen loe athii hoiah koi, athawk mah ayaw hmoek, tuucaa hoi maehnawk ih athii hoiah koi moe, tuu tae pakae pong ih athawk hoiah koi boeh; Angraeng mah Bozrah vangpui ah angbawnhaih to sak moe, Edom prae ah pop parai kami humhaih to sak boeh.

7 Urokser styrter med dem, Ungkvæg sammen med Tyre. Landet svælger i Blod, Jorden drypper af Fedt.

Nihcae loe koknonawk, maitaw taenawk, saning kacoeh maitaw taenawk hoi nawnto angzo o ueloe, amtim o tih; nihcae ih prae loe athii hoiah sui pak ueloe, maiphunawk doeh moithawk mah suisak boih tih.

8 Thi en Hævndag har HERREN til Rede, Zions Værge et Gengældsaar.

Angraeng mah lu lakhaih ni, Zion kawng pongah kating ah danpaekhaih saning to pha tih.

9 Dets Bække forvandles til Tjære, dets Jord til Svovl, og Landet bliver til Tjære, der brænder ved Nat og ved Dag,

Edom prae ih vacongnawk loe thing tangpri ah angcoeng tih, maiphu doeh hmai kangqong thaih kat baktiah angcoeng ueloe, prae doeh hmai kakang thaih thing tangpri ah angcoeng tih.

10 det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægt til Slægt, ingen skal færdes der.

Khoving khodai dueh mak ai; dungzan khoek to hmaikhue tacawt poe tih; adung maeto pacoeng maeto karoek to pong sut tih boeh; dungzan khoek to mi doeh a taengah caeh o mak ai boeh.

11 Pelikan og Rørdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN spænder Tomheds Snor og Ødelæggelses Blylod derover.

Toe to prae loe bukbuh hoi praezaek ih uitalunawk mah toep o tih; bukbuh hoi pangaahnawk doeh to ahmuen ah om o tih; to prae nuiah anghmanghaih qui hoi amrohaih qui to anih mah payang pae tih.

12 Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.

Nihcae mah kalen kaminawk to angraenghaih prae ah kawk tih, toe mi doeh om o mak ai, anih ih angraengnawk doeh anghmaa boih tih boeh.

13 Dets Paladser gror til i Torn, dets Borge i Tidsel og Nælde, et Tilholdssted for Hyæner og Enemærke for Strudse.

Siangpahrang ohhaih ahmuen ah soekhring to amprawk ueloe, misatoephaih kacak sipaenawk doeh soekhring hoi kapring mah ayaw khoep tih, tasuinawk hoi bukbuhnawk acaenghaih ahmuen ah om tih boeh.

14 Der mødes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stævne; kun der skal Natteheksen raste og lægge sig der til Ro;

Praezaek ih kasan moinawk hoi tasuinawk to angcuu o tih; satharnawk loe maeto hoi maeto angkawk o tih; to ah aqum ih moinawk to pra o tih, nihcae loe anghakhaih ahmuen kahoih hnu o tih.

15 der bygger Pilslangen Rede, lægger Æg og samler dem og ruger. Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.

Bukbuh mah tabu bop ueloe, tadui tih; tadui to awh ueloe, anih ih tahlip ah acaa to khaek tih; tahmu prawnnawk doeh to ah angpop o ueloe, amno hoi ampa akoep ah om o tih.

16 Se efter i HERRENS Bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENS Mund, den bød, hans Aand har samlet dem sammen;

Angraeng ih cabu to khen ah loe kroek ah; to ih moisannawk loe maeto doeh anghmaa o mak ai; ampui kavawt maeto doeh om o mak ai; ka pakha hoiah ni hae lok hae ka paek, anih ih Muithla mah nihcae to pakhueng tih.

17 han kastede Loddet for dem, hans Haand udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.

Nihcae hanah taham sae kahoih khethaih phoisa to a vah pae, a ban hoiah tah pae moe, prae to pazet pae; nihcae mah to prae to dungzan khoek to toep o ueloe, adung maeto pacoeng maeto karoek to to ahmuen ah om o tih boeh.