Esajas 33
1 Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skaanet for Ran! Naar dit Hærværk er endt, skal du hærges, naar din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!
I özüng bulang-talang qilinmighan, bashqilarni bulang-talang qilghuchi, Bashqilar sanga asiyliq qilmighan, Özüng asiyliq qilghuchi, Séning halinggha way! Sen bulang-talangni boldi qilishing bilen, Özüng bulang-talang qilinisen; Sen asiyliqni boldi qilishing bilen, Özüng asiyliqqa uchraysen;
2 HERRE, vær os naadig, vi bier paa dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!
I Perwerdigar, bizge méhir-shepqet körsetkeysen; Biz Séni ümid bilen kütüp kelduq; Ötünimizki, Sen her seher [Israilgha] küchlük bilek-qol, Qiyinchiliq peytliride nijatimiz bolghaysen.
3 For Bulderet maa Folkeslag fly; naar du rejser dig, splittes Folkene.
Top-top ademlerning ghowgha-chuqanliridin xelqler beder qachidu; Sen [Xuda] qeddingni tik qilishing bilen eller pitirap kétidu;
4 Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.
Chéketke lichinkiliri ot-köklerni yighip yewalghandek, Silerge békitip bérilgen olja yighiwélinidu; Chéketkiler uyan-buyan yügürgendek ademler olja üstide uyan-buyan yügürüshidu.
5 Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.
Perwerdigar üstün turidu, Berheq, Uning turalghusi yuqirididur; U Zion’gha adalet we heqqaniyliq toldurdi;
6 Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENS Frygt er din Skat.
U bolsa künliringlarning tinch-amanliqi, nijatliq, danaliq we bilimning bayliqliri bolidu; Perwerdigardin qorqush Uning üchün göherdur.
7 Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;
Mana, ularning palwanliri sirtta turup nale-peryad kötüridu; Sülh-ehde tüzgen elchiler qattiq yighlishidu;
8 Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.
Yollar ademsiz qaldi; Ötkünchi yolchilar yoq boldi; U ehdini buzup tashlidi; Sheherlerni közige ilmaydu, Ademlerni héch etiwarlimaydu.
9 Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.
Zémin matem tutidu, zeiplishidu; Liwan xijalettin solishidu; Sharon chöl-bayawan’gha aylandi; Bashan we Karmel bolsa qirip tashlandi.
10 Nu staar jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!
Mana hazir ornumdin turimen, — deydu Perwerdigar, — Hazir Özümni üstün körsitimen, Hazir qeddimni kötürimen.
11 I undfanger Straa og føder Halm, eders Aande er Ild, der fortærer jer selv;
— Silerning boyunglarda quruq ot-chöpla bar, Paxal tughisiler; Öz nepesliringlar ot bolup özünglarni yutuwétidu;
12 til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.
Eller bolsa hak köydürülgendek köydürilidu; Orulghan jighan-tikenlerdek otta köydürüwétilidu.
13 Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.
— I yiraqtikiler, Méning qilghanlirimni anglanglar; Yéqindikiler, Méning küch-qudritimni tonup yétinglar.
14 Paa Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: »Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Baal?«
Ziondiki gunahkarlar qorqidu; Wehime iplaslarni bésiwalidu. [Ular]: «Arimizdiki kim menggülük yutqur Ot bilen bille turidu? Kim ebedil’ebed yalqunlar bilen bir makanda bolidu?» — deydu.
15 Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodraad og lukker Øjnene over for det onde —
— «Heqqaniyliq yolida mangidighan, Durus-lilla gep qilidighan, Zalimliqtin kelgen haram paydigha nepretlinidighan, Parilarni sun’ghuchilarni qolini pulangshitip ret qilidighan, Qanning gépi bolsila quliqini yopurup anglimaydighan, Peslik-rezillikke qarashni ret qilip, közini qachuridighan;
16 højt skal en saadan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han faar sit Brød, og Vand er ham sikret.
U yuqirini makan qilidu; Qoram tashlar uning qorghini bolup, Yuqiri uning bashpanahi bolidu; Öz risqi uninggha bérilidu, Uning süyi kapaletlik bolidu».
17 Dine Øjne faar Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.
— «Közliring Padishahni güzellikide köridu; Közliring uzun’gha sozulghan zémin’gha nezer salidu.
18 Dit Hjerte skal tænke paa Rædselen: »Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Taarnene?«
Könglüng wehime toghrisida chongqur oygha patidu; Royxetchi beg qéni? Oljini ölcheydighan tarazichi beg qéni? Istihkam-munarlarni sanighuchi beg qéni?
19 Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforstaaeligt Maal, med stammende, ufattelig Tunge.
Qaytidin esheddiy xelqni körmeysen, — Sen angqiralmaydighan, boghuzida sözleydighan, Duduqlap gep qilidighan, gépini chüshinelmeydighan bir xelqni ikkinchi körmeysen.
20 Se paa Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.
Ibadet héytlirimiz ötküzülidighan sheher Zion’gha qara; Séning közüng Yérusalémning tinch-aman makan bolghanliqini, Qozuqliri hergiz yulunmaydighan, Taniliri hergiz üzülmeydighan, Ikkinchi yötkelmeydighan chédir bolghanliqini köridu;
21 Nej, der træder HERRENS Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Aareskib gaa, ej vældigt Langskib sejle.
Shu yerde Perwerdigarning shan-sheripi bizge körünidu, — U Özi deryalar, keng östengler éqip turidighan bir jay bolidu; Palaqlar bilen heydelgen héchqandaq kéme u jayda qatnimaydu, We yaki héch heywetlik kéme u jaydin ötmeydu;
22 Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.
Chünki Perwerdigar bizning nijatkar-hakimimiz, Perwerdigar bizge qanun Bergüchidur, Perwerdigar — bizning Padishahimiz, U bizni qutquzidu!
23 Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Raaen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.
Séning tana-arghamchiliring boshighan bolsimu, [Israil] yelken xadisining turumini mustehkem qilalmisimu, Yelkenni yéyip chiqiralmisimu, U chaghda zor bir olja üleshtürülidu; Hetta aqsaq-tokurlarmu oljini alidu.
24 Ingen Indbygger siger: »Jeg er syg!« Folket der har sin Synd forladt.
Shu chaghda shu yerde turghuchi: «Men késel» démeydu; Shu jayni makan qilghan xelqning gunahliri kechürüm qilinidu.
