Esajas 33

1 Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skaanet for Ran! Naar dit Hærværk er endt, skal du hærges, naar din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!

We nu sin mwet lokoalok lasr! Elos pisrapasr ac kiapu mwet uh, finne wangin mwet pisre ma lalos ku kiapwelos. Tusruktu pacl in pusr ac kikiap lalos ac safla, ac elos sifacna ac fah kiapweyuk ac pisreyuk ma lalos.

2 HERRE, vær os naadig, vi bier paa dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!

LEUM GOD, pakoten nu sesr. Kut filiya finsrak lasr in kom. Karingin kut len nu ke len, ac molikutla in pacl ongoiya.

3 For Bulderet maa Folkeslag fly; naar du rejser dig, splittes Folkene.

Pacl kom mweun kacsr uh, mutunfacl uh kaingla ke elos lohng kusen mweun.

4 Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.

Ma lalos nukewa ac fah orekeni ac utukla in ma wap, oana ke un locust uh kangla sroan ima nukewa.

5 Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.

Fuka lupan fulatlana lun LEUM GOD! El pa nununku ma nukewa. El fah nwakla acn Jerusalem ke suwoswos ac pwaye,

6 Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENS Frygt er din Skat.

ac oru tuh mutunfacl se inge in oakwuki ku. El karl ngin mwet lal pacl nukewa, ac sang lalmwetmet ac etauk nu selos. Ma saok se ma yohk emeet selos pa etu in sunakin LEUM GOD.

7 Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;

Mwet na pulaik elos sukok ka sru. Mwet tutafpo fulat su suk inka nek in misla elos tung mwemelil.

8 Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.

Inkanek lulap uh yokla mwe sensen we oru wangin mwet fufahsryesr fac. Oakwuk in insesela ma orekla inmasrlon mutunfacl uh musalla, ac wanginla pac akfulatyeyen mwet uh.

9 Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.

Acn uh oanna ke wangin, ac wangin mwet muta we. Insak in acn Lebanon masla, ac infahlfal Sharon ma wo fohk we uh mwesisla, ac sroan sak uh in acn Bashan ac fin Eol Carmel putatla.

10 Nu staar jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!

LEUM GOD El fahk nu sin mutunfacl puspis, “Inge, nga ac mukuila ac akkalemye kuiyuk.

11 I undfanger Straa og føder Halm, eders Aande er Ild, der fortærer jer selv;

Kowos oru pwapa lusrongten, ac ma nukewa kowos oru wangin sripa. Ngunik, su oana sie e, ac kunauskowosla.”

12 til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.

Kowos ac mokutkuti oana eot ma isikyak in orek fasr — oana otonsak ma firirla nwe ke apatla.

13 Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.

Lela mwet nukewa yen apkuran ac yen loessula in lohng ma nga orala ac akilen ku luk.”

14 Paa Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: »Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Baal?«

Mwet koluk in Zion elos rarrar ke sangeng. Elos fahk, “Nununku lun God oana sie e ma firir nwe tok. Ya oasr kutena sesr ku in painmoulla ke kain in e ouinge uh?”

15 Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodraad og lukker Øjnene over for det onde —

Kowos ku in moul kowos fin oru ma suwohs ac kaskas pwaye. Nik kowos orekmakin ku lowos in kiapu mwet sukasrup, ac nik kowos eis molin eyeinse. Nik kowos kupasryang nu selos su akoo in orek akmas ku in oru kutena ouiya koluk.

16 højt skal en saadan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han faar sit Brød, og Vand er ham sikret.

Na kowos ac fah moulla. Kowos ac fah okak na, oana ke kowos in muta ke sie pot ku yen fulat. Ac fah oasr mwe mongo nowos ac kof nimowos.

17 Dine Øjne faar Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.

Kowos ac fah sifilpa liye sie tokosra in wolana lal su leumi sie facl na lulap.

18 Dit Hjerte skal tænke paa Rædselen: »Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Taarnene?«

Kowos ac fah esamak sangeng lowos ke mwetsac su eisani takma, ac mwet kalngeyuk ma oakla tower ke siti lowos.

19 Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforstaaeligt Maal, med stammende, ufattelig Tunge.

Kowos ac tia sifil liye mwetsac ma orek funmwet ac kaskaskin sie kas ma kowos tia ku in kalem kac.

20 Se paa Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.

Ngetla liye acn Zion, siti se ma kut oru kufwa mutal lasr we. Liye acn Jerusalem! Sie acn misla su ac wo in muta we! Acn we ac fah oana sie lohm nuknuk ma tiana mokleyukla, su kwi kac uh tiana fifyak, ac sucl kac uh tia wi wotla.

21 Nej, der træder HERRENS Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Aareskib gaa, ej vældigt Langskib sejle.

LEUM GOD El fah akkalemye wolana lal nu sesr. Kut fah muta sisken infacl sralap ac sungan infacl srisrik. Tusruktu oak lulap okan mwet sulallal uh ac fah tiana kalkal we.

22 Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.

Tuh LEUM GOD pa ac nununkekut. El tokosra lasr su ac leumi kut ac loangekutla.

23 Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Raaen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.

Sucl fin oak ingan foroti — tia ku in sruokya koesu uh in okak, ku amakunak nes uh in elakelik. Kut ac sruokya mwe kasrup nukewa lun mwet lokoalok lasr ac kitalik. Ac fah yolyak nu sesr, pwanang finne mwet sukapas, ac oasr pac ip lalos.

24 Ingen Indbygger siger: »Jeg er syg!« Folket der har sin Synd forladt.

Wangin mwet in facl sesr ac fah fahk mu, “Nga mas.” Ma koluk lun mwet nukewa fah nunak munas nu selos.