Esajas 32
1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
Mana, heqqaniyliq bilen hökümranliq qilghuchi bir padishah chiqidu; Emirler bolsa toghra höküm chiqirip idare qilidu.
2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
Hem shamalgha dalda bolghudek, Boran’gha panah bolghudek, Qaghjiraq jaygha ériq-sulardek, Changqap ketken zémin’gha qoram tashning sayisidek bolghan bir adem chiqidu.
3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
Shuning bilen körgüchilerning közliri héch torlashmaydu, Anglaydighanlarning quliqi éniq tingshaydu;
4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
Bengbashning köngli bilimni tonup yétidu, Kékechning tili téz hem éniq sözleydu.
5 Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
Pesendiler emdi peziletlik dep atalmaydu, Piqsiq iplaslar emdi merd dep atalmaydu,
6 Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
Chünki pesende adem peslikni sözleydu, Uning köngli buzuqchiliq teyyarlaydu, Iplasliq qilishqa, Perwerdigargha dagh keltürüshke, Achlarning qorsiqini ach qaldurushqa, Changqighanlarning ichimlikini yoqitiwétishke niyetlinidu.
7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
Berheq, iplas ademning tedbirliri qebihtur; U qestlerni pemlep olturidu, Möminlerni yalghan gep bilen, Yoqsulning dewasida gep qilip uni weyran qilishni pemlep olturidu.
8 Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.
Peziletlik ademning qilghan niyetliri berheq peziletliktur; U pezilette muqim turidu.
9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
Ornunglardin turup, i xatirjem ayallar, awazimni anglanglar! I endishisiz qizlar, sözlirimge qulaq sélinglar!
10 Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
Bir yil öte-ötmeyla, i bighem ayallar, Parakende qilinisiler! Chünki üzüm hosuli bikargha kétidu, Méwe yighish yoq bolidu.
11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
I xatirjem ayallar, titrenglar! I endishisiz qizlar, patiparaq bolunglar! Kiyiminglarni séliwétinglar, özünglarni yalang qilinglar, chatriqinglargha böz baghlanglar!
12 slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
Güzel étiz-baghlar üchün, Méwilik üzüm talliri üchün meydenglargha urup hesret chékinglar!
13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
Üstide tiken-yantaqlar ösidighan öz xelqimning zémini üchün, Shad-xuram öyler, warang-churung qilip oynaydighan bu sheher üchün qayghurunglar!
14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —
Chünki orda tashlinidu, Ademler bilen liq tolghan sheher ademzatsiz bolidu, Istihkam we közet munarliri uzun zaman’ghiche peqetla yawayi éshekler zoq alidighan, Qoy padiliri ozuqlinidighan boz yerler bolidu.
15 til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
Taki Roh bizge yuqiridin tökülgüche, Dalalar méwilik bagh-étizlar bolghuche, Méwilik bagh-étizlar ormanzar dep hésablan’ghuche shu péti bolidu.
16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
Shu chaghda adalet dalani, Heqqaniyliq méwilik bagh-étizlarni makan qilidu.
17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
Heqqaniyliqtin chiqidighini xatirjemlik bolidu, Xatirjemlikning netijisi bolsa menggüge bolidighan aram-tinchliq we aman-ésenlik bolidu.
18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
Shuning bilen méning xelqim xatirjem makanlarda, Ishenchlik turalghularda we tinch aramgahlarda turidu.
19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
Orman késilip yiqitilghanda möldür yaghsimu, Sheher pütünley yer bilen yeksan qiliwétilsimu,
20 Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
Su boyida uruq térighuchilar, Kala we ésheklerni keng dalagha qoyuwétidighanlar bextliktur!
